Siegerschau i Nürnberg 2023

Nogle tanker i forbindelse med årets Siegerschau.

I 2021 var man ved at komme godt i gang efter Coronaen. Man havde også skiftet Bundeszuchtwart, og Den nye mand Bernd Weber skulle for første gang dømme den klasse alles øjne hviler på. Den er jo vigtig, det er her næste års avlshanner præsenterer sig, og selv om avlerne har deres egne meninger, så betyder en placering på årets hovedavlsskue rigtig meget i udvælgelsen. Derfor var placeringen af hannerne i dette års brugshundeklasse også imødeset med spænding. Mange havde nok ventet, at Asap v. Aldamar ville vinde. Han havde haft en flot sæson med rigtig mange efterkommere placeret i toppen på de sidste års udstillinger.


Asap v. Aldamar

Sådan gik det imidlertid ikke. Asap blev nummer to og vinderen blev den italienske Mondo di Casa Palomba efter Willy v. Kuckucksland. Det blev højlydt debatteret og kritiseret, men når vi ser tilbage, var det nok ret godt set. For det har vist sig, at linjen efter Willy har været meget bæredygtig. Det er nemlig hans sønner og sønnesønner, der dominerer i avlen i dag, hvorimod afkom efter Asap på hanhundesiden ikke har samme vægt. Der har været enkelte som Yoris v. Osterberger-Land, der opnåede VA men siden blev solgt. Han efterlod sig et par unge sønner Yandex v. Osterberger-Land sg 5 i unghundeklassen og Faro v.Osterberger-Land sg 1 i yngste klasse begge i 2022. Ingen af dem kom dog igen året efter. En direkte Asapsøn er den belgiske Ugos du Park a Mitrailles, der blev sg4 i yngste klasse og V7 næste år. En sønnesøn Bazooka de Casa Celta blev V 4. Blandt hans sønner må også nævnes Jim v. Messina. Han er ganske vist ikke en topeksteriør hund, men han har pæne placeringer på BSZS hhv V 34 og V29, men har til gengæld gjort sig bemærket ved sine brugsegenskaber. Han har vist overbevisende m/k på stadion og dernæst, hvad det er yderst sjældent for en højavlshund deltaget ved BSP, hvor han i 2023 opnåede en placering som nr. 65.


Jim v. Messina med sin fører Klaus Sievers på BSP

Der er således ikke på sværdsiden en række muligheder, der byder sig til.
Gælder det derimod tævesiden kan Asap fremvise en lang række fremragende dyr, der sætter deres tydelige spor i avlen. Her kan man blot tænke på det stærke N – kul du Val D'Anzin med hele tre søstre i VA.


Nirvana du Val D'Anzin


Xanadu v. Aurelius

Man kan også nævne Xanadu v. Aurelius sidste års VA 9, der på dramatisk vis tiltrak sig opmærksomheden i 2023. I lang tid gik hun på fløjen og tegnede til at blive Siegerinde, men til allersidst viste hun tegn på svaghed med fare for kollaps og blev trukket fra konkurrencen. Hun havde fået et varmechock og blev kørt til et dyrehospital, hvor hun blev afkølet. Hun mistede titlen som Siegerinde men reddede livet. Virkelig en dramatisk situation.
Disse og mange andre smukke tæver står klar til at føre Asaps blod videre, og han vil fremover være at finde i mange stamtavler.

Tilbage til Mondo, der altså blev Sieger i 2021. Historien bag ham er en fortælling om, hvordan linjer skifter og avlsstjerner pludselig opstår fra en linje, der længe har været ret upåagtet. Mondos oldefar hed Remo v. Fichtenschlag. Hans forældre havde god solid afstamning, men ingen af dem havde opnået høje placeringer. Det skal dog nævnes, at Remos moster Tiana v. Fichtenschlag havde opnået VA. Remos far gik tilbage til Hill v. Farbenspiel og derfra helt tilbage til Mutz v.d. Pelztierfarm en af de fire store, men i mange år havde denne linje ikke frembragt bemærkelsesværdige hunde bortset fra Hill og dennes sønnesøn Yankee v, Feuermelder. Så dukker Remo pludselig op. Han startede i 2008 med en placering i yngste klasse som sg 21, men allerede året efter dukkede han op i brugsklassen og kunne ret usædvanligt så tidligt stille en afkomsgruppe. Derefter røg han direkte ind i VA. Måske hjalp hans afkomsgruppe ham til dette kraftige spring, for i gruppen gik et par brødre, som vi kom til at høre mere til. Det var Omen og Opus v. Radhaus. Flere af Remos børn fik betydning, men de to brødre kom i særlig grad til at præge eftertiden.


Omen var stjernen, der fik en stærk karriere og endte som Sieger. Han blev meget anvendt i avlen, og her huskes især G – kuldet v. Hühnegrab, hvor Gary blev Sieger og søsteren Gamba blev Siegerinde. En anden søster Gayla nåede ikke så langt men blev en betydelig avlshund, hvor især S – kuldet v. Hühnegrab stod stærkt med Simba v. Hühnegrab som Siegerinde og broderen Sastor som VA. Gary blev flittigt brugt og huskes især for to sønner: Nero v. Ghattas og Wacron del Rione Antico.


Gary v. Hühnegrab

Opus nåede ikke helt så langt som broderen, men han havde en god udstillingskarriere og opnåede V 19 på BSZS. Han blev heller ikke så populær en avlshund som broderen, men med sønnen Willy v. Kuckucksland fik han en efterfølger, der virkelig markerede sig. Han blev VA 2 efter fætteren Gary i 2017 og dernæst selv Sieger de to følgende år. Han stillede flotte afkomsgrupper. Blandt hans afkom er Mondo allerede nævnt, og denne fortsatte selv linjen med to sønner nemlig Quantum v. Schonen Rosen og Uwo dell Alto Ofanto.


Willy v. Kuckucksland

Men det er ikke slut med linjen hermed. Efter Mondo fulgte året efter endnu en Willysøn Usher a.d. Brunnenstrasse, som blev Sieger de to følgende år. For at understrege linjens dominans skal nævnes, at Usher har en broder Untox, der ganske vist er anvendt i mindre grad, men som dog har gjort sig bemærket med meget godt afkom. Usher selv har blandt andre sønnen Mio Team Hühnegrab, som blev VA her i 23.


Mio v. Team Hühnegrab

Hermed står det jo klart, at Remoblodet er stærkt repræsenteret i tidens avl. Det fremgår også af avlsklassen i Nürnberg i år. Der var 8 VA – hunde. Heraf var de 5 Remoefterkommere nemlig Usher, Quantum, Uwo, Mio, og Reno v. Angelius Team, som er søn af Nero v. Ghattas. Dertil var V1 Grimm della Valcuvia en søn af Wacron del Rione Antico altså en Garysøn. Med sådan en ophobning af Remoblod er det klart, at der må nogle alternativer på banen. En af dem er den britisk opdrættede Zandamor Franco. Han er en type, der på bedste vis repræsenterer sin Fader Team Marlboro Hilton både i sin fremtoning og i sin fremtræden, der blandt andet gav sig udslag i en god m/k prøve om fredagen.


Zandamor Franco

Et andet alternativ var Arminius v. Gröster Steinberg. En kraftig, substansfuld hund, der over Hugh Eichenplatz går tilbage til Tyson v. Köttersbusch. På modersiden fører han Sastor v. Hühnegrab. Han er en tiltalende type, der blev sg 14 i unghundeklassen og gennem hele året derefter flittigt udstillet og med placeringer i den bedste ende. På BSZS sprang han en del konkurrenter over og blev VA 5. I en Facebook video viste han sig ved præsentationen overfor dommeren sent om aftenen søndag en mærkelig undvigende adfærd. Noget der slet ikke havde præget hans fremfærd ellers og i særdeles ikke ved mod og kampdriftprøven, som han afviklede på bedste vis. Som sidste nye hund i VA kom Schiwago v. Bad-Boll. En kraft- og substansfuld ung han, der sidste år blev sg 10 i unghundeklassen. Han har på det sidste haft mange parringer. Han er efter Udro v. Team Panoniansee og indavlet på Ober v. Bad-Boll og Wallaby v. Kapellenberg og har en del store hunde i stamtavlen blandt andre bedstefaderen Mars v. Aurelius. Da også Willy siges at kunne give størrelse, kan der på dette område være noget at holde øje med i fremtiden. Det har jo ellers vist sig, at den kampagne, der indledtes for nogle år siden har ført til at størrelsen i nogen grad er blevet reduceret.
Det er klart, at så stor en repræsentation af Remo – efterkommere i toppen kan give problemer i fremtiden,når man skal undgå for tæt indavl, og det bliver jo ikke nemmere, når man ser på toppen af de yngre klasser.


Quantum di Casa Beggiato sg 3 i unghundeklassen en Usher - søn

I unghundeklasse hanner er 4 af de 5 første efter Usher, Quantum og Uwo, og i yngste klasse vandt en søn af Team Marlboro Vinston men af de næste 12 førte de 10 Remo ganske tæt på. Det er derfor ikke så mærkligt, at dommerne i deres kommentarer ofte fremhæver om en hund, at den er fri for Remoblod, når de støder på en sådan.

ABR / okt. 2023