Nogle tanker i forbindelse med
årets Siegerschau.
I 2021 var man ved at komme godt i gang efter Coronaen.
Man havde også skiftet Bundeszuchtwart, og Den nye mand
Bernd Weber skulle for første gang dømme den klasse
alles øjne hviler på. Den er jo vigtig, det er her næste
års avlshanner præsenterer sig, og selv om avlerne har
deres egne meninger, så betyder en placering på årets
hovedavlsskue rigtig meget i udvælgelsen. Derfor var
placeringen af hannerne i dette års brugshundeklasse
også imødeset med spænding. Mange havde nok ventet, at
Asap v. Aldamar ville vinde. Han havde haft en flot
sæson med rigtig mange efterkommere placeret i toppen på
de sidste års udstillinger.
Asap v. Aldamar
Sådan gik det imidlertid ikke. Asap blev nummer to og
vinderen blev den italienske Mondo di Casa Palomba efter
Willy v. Kuckucksland. Det blev højlydt debatteret og
kritiseret, men når vi ser tilbage, var det nok ret godt
set. For det har vist sig, at linjen efter Willy har
været meget bæredygtig. Det er nemlig hans sønner og
sønnesønner, der dominerer i avlen i dag, hvorimod afkom
efter Asap på hanhundesiden ikke har samme vægt. Der har
været enkelte som Yoris v. Osterberger-Land, der opnåede
VA men siden blev solgt. Han efterlod sig et par unge
sønner Yandex v. Osterberger-Land sg 5 i unghundeklassen
og Faro v.Osterberger-Land sg 1 i yngste klasse begge i
2022. Ingen af dem kom dog igen året efter. En direkte
Asapsøn er den belgiske Ugos du Park a Mitrailles, der
blev sg4 i yngste klasse og V7 næste år. En sønnesøn
Bazooka de Casa Celta blev V 4. Blandt hans sønner må
også nævnes Jim v. Messina. Han er ganske vist ikke en
topeksteriør hund, men han har pæne placeringer på BSZS
hhv V 34 og V29, men har til gengæld gjort sig bemærket
ved sine brugsegenskaber. Han har vist overbevisende m/k
på stadion og dernæst, hvad det er yderst sjældent for
en højavlshund deltaget ved BSP, hvor han i 2023 opnåede
en placering som nr. 65.
Jim v. Messina med sin fører Klaus Sievers på BSP
Der er således ikke på sværdsiden en række muligheder,
der byder sig til.
Gælder det derimod tævesiden kan Asap fremvise en lang
række fremragende dyr, der sætter deres tydelige spor i
avlen. Her kan man blot tænke på det stærke N – kul du
Val D'Anzin med hele tre søstre i VA.
Nirvana du Val D'Anzin
Xanadu v. Aurelius
Man kan også nævne Xanadu v. Aurelius sidste års VA 9,
der på dramatisk vis tiltrak sig opmærksomheden i 2023.
I lang tid gik hun på fløjen og tegnede til at blive
Siegerinde, men til allersidst viste hun tegn på svaghed
med fare for kollaps og blev trukket fra konkurrencen.
Hun havde fået et varmechock og blev kørt til et
dyrehospital, hvor hun blev afkølet. Hun mistede titlen
som Siegerinde men reddede livet. Virkelig en dramatisk
situation.
Disse og mange andre smukke tæver står klar til at føre
Asaps blod videre, og han vil fremover være at finde i
mange stamtavler.
Tilbage til Mondo, der altså blev Sieger i 2021.
Historien bag ham er en fortælling om, hvordan linjer
skifter og avlsstjerner pludselig opstår fra en linje,
der længe har været ret upåagtet. Mondos oldefar hed
Remo v. Fichtenschlag. Hans forældre havde god solid
afstamning, men ingen af dem havde opnået høje
placeringer. Det skal dog nævnes, at Remos moster Tiana
v. Fichtenschlag havde opnået VA. Remos far gik tilbage
til Hill v. Farbenspiel og derfra helt tilbage til Mutz
v.d. Pelztierfarm en af de fire store, men i mange år
havde denne linje ikke frembragt bemærkelsesværdige
hunde bortset fra Hill og dennes sønnesøn Yankee v,
Feuermelder. Så dukker Remo pludselig op. Han startede i
2008 med en placering i yngste klasse som sg 21, men
allerede året efter dukkede han op i brugsklassen og
kunne ret usædvanligt så tidligt stille en afkomsgruppe.
Derefter røg han direkte ind i VA. Måske hjalp hans
afkomsgruppe ham til dette kraftige spring, for i
gruppen gik et par brødre, som vi kom til at høre mere
til. Det var Omen og Opus v. Radhaus. Flere af Remos
børn fik betydning, men de to brødre kom i særlig grad
til at præge eftertiden.
Omen var stjernen, der fik en stærk karriere og endte
som Sieger. Han blev meget anvendt i avlen, og her
huskes især G – kuldet v. Hühnegrab, hvor Gary blev
Sieger og søsteren Gamba blev Siegerinde. En anden
søster Gayla nåede ikke så langt men blev en betydelig
avlshund, hvor især S – kuldet v. Hühnegrab stod stærkt
med Simba v. Hühnegrab som Siegerinde og broderen Sastor
som VA. Gary blev flittigt brugt og huskes især for to
sønner: Nero v. Ghattas og Wacron del Rione Antico.
Gary v. Hühnegrab
Opus nåede ikke helt så langt som broderen, men han
havde en god udstillingskarriere og opnåede V 19 på BSZS.
Han blev heller ikke så populær en avlshund som
broderen, men med sønnen Willy v. Kuckucksland fik han
en efterfølger, der virkelig markerede sig. Han blev VA
2 efter fætteren Gary i 2017 og dernæst selv Sieger de
to følgende år. Han stillede flotte afkomsgrupper.
Blandt hans afkom er Mondo allerede nævnt, og denne
fortsatte selv linjen med to sønner nemlig Quantum v.
Schonen Rosen og Uwo dell Alto Ofanto.
Willy v. Kuckucksland
Men det er ikke slut med linjen hermed. Efter Mondo
fulgte året efter endnu en Willysøn Usher a.d.
Brunnenstrasse, som blev Sieger de to følgende år. For
at understrege linjens dominans skal nævnes, at Usher
har en broder Untox, der ganske vist er anvendt i mindre
grad, men som dog har gjort sig bemærket med meget godt
afkom. Usher selv har blandt andre sønnen Mio Team
Hühnegrab, som blev VA her i 23.
Mio v. Team Hühnegrab
Hermed står det jo klart, at Remoblodet er stærkt
repræsenteret i tidens avl. Det fremgår også af
avlsklassen i Nürnberg i år. Der var 8 VA – hunde. Heraf
var de 5 Remoefterkommere nemlig Usher, Quantum, Uwo,
Mio, og Reno v. Angelius Team, som er søn af Nero v.
Ghattas. Dertil var V1 Grimm della Valcuvia en søn af
Wacron del Rione Antico altså en Garysøn. Med sådan en
ophobning af Remoblod er det klart, at der må nogle
alternativer på banen. En af dem er den britisk
opdrættede Zandamor Franco. Han er en type, der på
bedste vis repræsenterer sin Fader Team Marlboro Hilton
både i sin fremtoning og i sin fremtræden, der blandt
andet gav sig udslag i en god m/k prøve om fredagen.
Zandamor Franco
Et andet alternativ var Arminius v. Gröster Steinberg.
En kraftig, substansfuld hund, der over Hugh Eichenplatz
går tilbage til Tyson v. Köttersbusch. På modersiden
fører han Sastor v. Hühnegrab. Han er en tiltalende
type, der blev sg 14 i unghundeklassen og gennem hele
året derefter flittigt udstillet og med placeringer i
den bedste ende. På BSZS sprang han en del konkurrenter
over og blev VA 5. I en Facebook video viste han sig ved
præsentationen overfor dommeren sent om aftenen søndag
en mærkelig undvigende adfærd. Noget der slet ikke havde
præget hans fremfærd ellers og i særdeles ikke ved mod
og kampdriftprøven, som han afviklede på bedste vis. Som
sidste nye hund i VA kom Schiwago v. Bad-Boll. En kraft-
og substansfuld ung han, der sidste år blev sg 10 i
unghundeklassen. Han har på det sidste haft mange
parringer. Han er efter Udro v. Team Panoniansee og
indavlet på Ober v. Bad-Boll og Wallaby v. Kapellenberg
og har en del store hunde i stamtavlen blandt andre
bedstefaderen Mars v. Aurelius. Da også Willy siges at
kunne give størrelse, kan der på dette område være noget
at holde øje med i fremtiden. Det har jo ellers vist
sig, at den kampagne, der indledtes for nogle år siden
har ført til at størrelsen i nogen grad er blevet
reduceret.
Det er klart, at så stor en repræsentation af Remo –
efterkommere i toppen kan give problemer i fremtiden,når
man skal undgå for tæt indavl, og det bliver jo ikke
nemmere, når man ser på toppen af de yngre klasser.
Quantum di Casa Beggiato sg 3 i unghundeklassen en Usher
- søn
I unghundeklasse hanner er 4 af de 5 første efter Usher,
Quantum og Uwo, og i yngste klasse vandt en søn af Team
Marlboro Vinston men af de næste 12 førte de 10 Remo
ganske tæt på. Det er derfor ikke så mærkligt, at
dommerne i deres kommentarer ofte fremhæver om en hund,
at den er fri for Remoblod, når de støder på en sådan.
ABR
/ okt. 2023 |