Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Tysklands mest benyttede avlshanner i 2001

Listen toppes af den unge Orbitt v. Tronje. Han har en god udstillings- karriere bag sig, var sg 3 i unghunde- klassen i 2000 og blev næste år placeret som V1. Ligesom Ursus en efterkommer af Jeck v. Noricum over Yassko v.d. Roten Matter og Neptun v. Bad Boll, men af en lidt anden type. Hans bedstemor er Berthas Oline, den første danske tæve, som blev placeret i VA. Han virker ikke så stor som nogle af Neptuns sønner, og heller ikke så rød i aftegnene. Forhåbentlig har han bevaret det temperament og gode væsen, som kendetegnede bedstefaderen Yassko.

Helt tæt på ligger Ghandi v. Arlett. Han var sg 2 i unghundeklassen og V 13 året efter. Han er en smukt pigmenteret ikke helt typisk Ursus søn. Hans mor fører Ulk v. Arlett, og det ses på det lidt lille hoved. Han er en livfuld hund at se på, og til forskel fra mange i linien af middelstørrelse.

Baru v. Haus Yü er en Natz v. Steigerhofsøn, en meget stor kraftigt pigmenteret hund, der tenderer til overvinkling bag. Han har ikke stået i toppen på BSZB, han var V35 i 98, men han har haft en del parringer og stillede i 99 afkom, der var godt placeret i de yngste klasser. Han har i 2 år kunnet stille afkomsgruppe. Det har været gode fadertypiske grupper med samme problemer som faderen, hvad angår størrelse og rigelig vinkling bag. Gruppen i 2000 indeholdt dyr, der var godt placeret, men gruppen fra 2001 bragte ikke den ventede fremgang.

Esko v. Dänischen Hof. Esko er tidligere unghundevinder, VA 8 i 2000 og VA 4 i 2001 og en meget smuk hund i stand. Det kniber med ham i hurtig bevægelse, hvor hans ikke helt hensigtsmæssige forpart hæmmer ham. Efter forrige års afkomsgruppe havde jeg forventet meget af Esko, og hans gruppe virkede derfor lidt skuffende. Der var stadig mange meget smukke dyr i gruppen, men som helhed virkede den ikke så overbevisende som forventet. Pigmentet lå til den lyse side, og en del dyr faldt i manken. Dertil kom det store frafald ved mod og kampdrift prøven for brugsklasse dyrene. Det skal dog understreges, at Esko har mange særdeles velbyggede børn, som placerer sig i den høje ende, f.eks 2 fra C-kuldet, van der Lust samt mange i den bedste ende af yngste klasse hanner. Esko har et meget flot index tal. Det samme gælder hans søn V12 Henry v.d. Dunieschenke.

Mack v. Aducht har ligeledes en meget flot udstillingskarriere. Yngstevinder i 99, V 2 året efter og VA 3 i 2001. Han er sammen med Kevin v. Murrtal den mest populære Rikkor søn, og ligesom Kevin er han en typisk repræsentant for sin far med de samme fortrin. På modersiden bærer han Fanto v. Hirschel og Uran. Han kunne for anden gang stille en god gruppe, hvor det også faldt i øjnene, at tæverne er bedre end hannerne, og han mangler endnu at stille en god søn, der kan føre hans linie videre.

Sieger 2001 Yasko v. Farbenspiel er selv en fryd for øjet med sit smukke pigment og sin kraftfulde fremtoning. Han er stor, men en hund uden overdrivelser og med en bagpart, der lader ane faderlinien over Ursus tilbage til Hobby. Med to siegere som forældre står han med en umådelig stærk familiemæssig baggrund, og noget tyder på, at han vil kunne fortsætte stilen. I Düsseldorf kunne han starte sin karriere som faderhund med en flot afkomsgruppe, der blandt andet i unghundeklasse hanner indeholdt sg 2 Erasmus v. Noort, der samtidig havde 2 gode brødre og sg 1 i yngste klasse hanner Larus v. Batu, der begejstrede dommeren i en sådan grad, at han udtalte, at han ikke tidligere i sit lange dommerliv havde bedømt en så god schæferhund. Næste år skal vise, om fortsættelsen bliver lige så god som begyndelsen.

Kevin v. Murrtal er en Rikkor v. Bad Bollsøn og meget typisk for den linie, lidt sluttet og lidt finere i strukturen end for eksempel Hobby- og Ursus sønner men også med en ønskværdig middelstørrelse. Som Rikkor selv fremtræder han med smukke farver og en flot udstråling. Han var sg 2 i yngste klasse i 99 og i 01 stod han som V6.

Blandt de første 10 ligger også forrige års vinder på BSZS Ursus v. Batu. Med sin maskuline fremtoning, kraftfulde bygning og smukke pigment står han også for en type, der vil tiltale mange. Han er stor men ellers uden overdrivelser, i bagparten kan man stadig ane faderen Hobbys noget knappe vinkling, men Ursus fungerer i bevægelse langt bedre end sin far. Krydset er hans svage side, og det ses også hos afkommet. Han stillede en stor, flot og ensartet gruppe med både sønner og døtre fremme i forfeltet. Han ligger stærkt med sønner. En søn, der blev sieger, en der blev V13, og i unghundeklassen en række meget stærke dyr som den robuste, pigmentrige meget tiltalende sg 7 Fritz v. Farbenspiel, som fører Scott v. Deodatus på modersiden, sg 13 Uran v. Moorbeck en meget typefuld hund, hans mor er en søster til Vando v. Moorbeck og sg 16 Solo von Frutteto, der er en lillebror til sieger Yassko v. Farbenspiel altså et resultat af en gentagelsesparring. Men også tæver har han kunnet lave bl.a. sg 2 og sg 6 i yngste klasse

Neptun v. Bad Boll har de sidste to år belagt den sidste plads i VA – klassen og er ikke en hund, der falder i øjnene ved sin fuldendte harmoni. Hans fortrin må ligge i den smukke farve, korrekte front og en fortsættelse af faderens væsen og temperament. Han har stillet et par ret gode afkomsgrupper med Orbit i spidsen, halvbroderen Rapi Supra, der var unghundevinder i 2000 er meget stor, og han kunne i år ikke holde sin høje placering og endte som V 31. Afkommet efter Neptun ligger overvejende til den store side, et problem som bedstefaderen Yassko havde med et svagt hoved synes mindre udtalt over Neptun.

Quartz dei Templari har stadig mange parringer, men det kniber med resultaterne. Dog har sønnen Triumphs Gucci, der en kort overgang stod i Tyskland stillet en søn, der blev sg 6 i unghundeklassen. Fortsættelsen skal dog nok komme over Romeo v.d Pallas Athene. Han er højt prioriteret af dommeren fik V17 i 2000 og V4 i 2001, og bliver fremhævet for sin gode udstråling og sit smukke pigment. Han virker som en frejdig hund og stillede en god afkomsgruppe, der havde faderens pigment, gode bevægelser og livfulde udtryk.

Wallace aus Agrigento har ikke været vist på BSZS men har været en populær avlshund. Afkommet er endnu sparsomt, men en datter og to sønner placerede sig i spidsen på BSZS. Wallace er en søn af Scott v. Deodatus en Jeck sønnesøn, der nåede at placere sig i VA, inden han døde af en mavevending. Han nåede også at stille godt afkom. Hans søn Wallace bærer Kimon v. Dan Alhedy`s Hoeve og Odin v. Tannenmeise på modersiden, og med det viste afkom repræsenterer han en fortsættelse af faderlinien.

Det er iøjnefaldende, at blandt de første 10 kan de 5 føres tilbage til Jeck v. Noricum, der har markeret sig som langt den mest dominerende, når det gælder hanhundelinier. Udover de nævnte er der mange, der hævder sig både i ringen og på parringslisten. En af dem er Dux della Valcuvia, som har haft en flot udstillingskarriere. Han var sg 3 i unghundeklassen i 99, året efter V 5 og i 2001 VA 6. Han går over Max og Visum tilbage til Jeck v. Noricum, og på modersiden fører han Zamb v.d. Wienerau. Han er således indavlet på Odin v. Tannenmeise, og det kan ikke undre, at han har lidt problemer med ørerne, som kan krølle lidt bagover. Han har fra starten ligget højt på parringslisterne trods et lidt højt index tal, og fremviste i 2001 på tidligst mulige tidspunkt en stor og meget iøjnefaldende gruppe. Den er blevet rost for sin ensartethed og gode lighed med faderen og detaljer som overlinie, manke, fasthed og gode bygningsforhold. Den eneste kritik retter sig mod ørerne og det lidt flade stop. I gruppen var der adskillige højtplacerede dyr.

En anden er Vito v.d. Noriswand en Ursus v. Batusøn. Han er meget stor, og det er måske derfor han kun har været stillet en gang på BSZS. Det var i 99, hvor han blev sg 29 i unghunde-klassen. Her fik han en fejlfri bedømmelse men også bemærkningen: Over den øverste størrelsesgrænse. Hans mor Marit er en Zito Noriswanddatter med Cello v.d. Römerau blod på modersiden, så det kan heller ikke undre, at han er stor. Han må imidlertid have andre kvaliteter, for han er en populær avlshund, og han er jo heller ikke den første avlshan, der har haft et problem som størrelse at slås med. Man kan blot tænke lidt tilbage til en hund som Vello z.d. sieben Faulen, som har haft afgørende indflydelse på racens udvikling. Også han havde et alvorligt problem med størrelsen. Vito har endnu ikke stillet afkom på BSZS

Dernæst kan nævnes den sympatiske Hobby søn Domino v. Baronenwald V2 og Larry v. Zirndorfer Gauner, ligeledes en Hobbysøn, der stillede en god og fadertypisk gruppe. De to Ursus sønner Miko v. Alexyrvo Hof og Vantor v. Batu er også blandt de hunde, der får ganske mange parringer. I mindre grad men dog med nogle parringer står Jaguar v.d. Mäusespitz. Han har vist meget flot forsvarsarbejde på BSZS. Det er således ikke mindst over Hobby, at Jeckblodet fortsætter.

forsættelse - klik her

Zamb v.d. Wienerau er repræsenteret ved Salo v. Maifeld , Som er en meget typefuld hund af god størrelse. Over sin far Jaguar v. Mönchberg fører han foruden Zamb også Mark v. Haus Beck. Over sin mor Cello v.d. Römerau og Odin v. Tannenmeise. Han har haft en solid karriere med en placering som sg 15 i unghundeklassen og senere V9 og V8. Han har endnu ikke stillet afkom.

Eskos far Jango v. Fürstenberg er stadig med blandt de søgte avlshunde, men han er faldet tilbage i statistikken og er i øjeblikket kun repræsenteret af sine to sønner Esko og Bär v. Ostfriesischen Tingstätte. Hans gruppe nummer 4 var ikke så ensartet som tidligere grupper.

Blandt Zambs efterkommere er der en fortsættelse over Nero og Odin v. Hirschel til Bax v.d. Luisenstrasse. Odin var selv en sympatisk hund med et tiltalende væsen. Han startede meget lovende men holdt som voksen ikke helt til forventningerne, og hans afkom kunne mangle betydelighed og kraft i hovederne. Men her tegner Bax et helt andet billede. Han er fyldig og kraftfuld og rund i linierne. Han var vinder i yngste klasse og placerede sig meget overbevisende som VA7 i Düsseldorf. Han bærer Eros v. Luisenstrasse på modersiden, og det har nok givet ham den kraft, som kan mangle hos nogle Odin sønner

Ligesom der udgår en stor gruppe fra Jeck og Zamb, udgår der en anden gruppe fra Ulk v. Arlett. Her er allerede nævnt Kevin v. Murrtal og Mack v. Aducht. Rikkor v. Bad Boll får stadig en del parringer og viser med sit afkom det kendte billede. Middelstørrelse og gode farver er blandt de positive træk. Den direkte Ulk søn Rickor v. Arlett har et par år stået højt på BSZS sidst med V3. Han har en del parringer og stillede en gruppe meget typisk for linien. Pascha v.d. Jahnhöhe er en sønnesøn af Ulk. Han har stillet udmærket afkom. Der er dog en tilbøjelighed til lidt lyse farver og flere i hans gruppe falder i manken. Hans index tal er rigelig højt. Hans bedste søn Raven v.d. Noriswand blev V 21 i Düsseldorf og selv er ret efterspurgt han.

Endnu en repræsentant for Quantos linie, denne over Uran, er Hoss v. Lärchenhain. Han er en af de hunde, der efter en DNA test har skiftet ud i faderlinien. Selv er han en tiltalende hund med god stramhed og velfungerende bevægelsessystem. Han var højt prioriteret i år 2000 med en placering som V1, og han stillede året efter en udmærket afkomsgruppe med gode dyr her i blandt nogle i den gode ende, men der var også nogen spredning. Han kan af formelle grunde ikke komme i VA, måske er det medvirkende til, at han sank lidt tilbage til en placering som V10.

Mark v. Haus Beck, der gennem årene har kunnet levere efterkommere, der var blandt foretrukne avlshunde, er i øjeblikket ikke så stærkt repræsenteret. Dog er der som nævnt Baru v. Haus Yü. En i samme linie altså over Natz v. Steigerhof er Saber v. Steffen Haus. Han parrer en del og stillede en gruppe af lidt tunge ikke helt faste dyr, hvor tæverne var bedst og blandt dem to topdyr sg 4 i unghunde- og yngste klasse. Desuden repræsenteres Mark over Nickor v.d. Holledau af VA Untox v. Ducati. Han er en meget harmonisk hund, der endnu ikke har stillet afkomsgruppe. Till v. Lechtal efter Yoker v. Lechtal er også en Mark efterkommer. Han har ikke mange parringer, men han stillede en gruppe med fremragende tæver enkelte helt i top. Det kan være, det kan skabe interesse for ham. Endelig er der Don di Casa Nobili en meget frisk og smukt pigmenteret hund med en ikke lydefri overlinie. Han laver flot mod og kampdrift. Han fik V14 i 2000 men måtte året efter rykke ned til V25. Han får mange parringer, så næste år må vise, hvad han kan præstere.

Blandt konkurrencehundene ligger Asko v.d. Lutter i en klar førerposition med mange parringer. Det er sikkert hans imponerende karriere ved konkurrencerne, der har betinget hans popularitet. I fire år fra 98 til 2000 har han ligget helt i toppen ved såvel udtagelseskonkurrencer som WUSV/VM og BSP. Han var BSP vinder i 98, VM vinder i 2000, dertil kommer to 2. pladser en 3. og en 4. plads. Det er enestående flot, men når man ser ham sammen med sin fører Werner Hübner lave lydighed i en opvisning, hvor alt virker roligt og velovervejet, får man en fornemmelse af, at her er et par, hvor der er kontrol over arbejdet. Hans far er Dino v. Sylbacher Wald. En anden hund efter Dino, der figurer på parringslisten er Dusty v. Karthago. Han har ikke nær så mange parringer, men har heller ikke deltaget ved de store konkurrencer.

Ellers er det her, som ved konkurrencerne efterkommere efter Fero v. Zeuterner Himmelreich, der dominerer. Øverst blandt dem ligger Rocky v. Zingelgärten, en 6 år gammel Troll v.d. bösen Nachbarschaftsøn, som på modersiden over en række Karthago hunde går tilbage til Afra v. Stoppenberger Land. Han har de sidste par år ligget højt ved BSP, nr. 10 i 2000 og nr. 3 i 2001.

To andre Troll sønner, der i en lang periode har ligget fremme som populære avlshunde, er Aly v. Vordersteinwald og Yoschy v.d. Döllenwiese. De er nu begge over 10 år, og figurerer ikke mere på parringslisterne. Til gengæld er de repræsenterede som faderhunde ved BSP, hvor Yoschy dominerede i Darmstadt i 2000 og Aly i Göttingen i 2001. De har også sønner, der parrer. Højest ligger Aly sønnen Camp v. Mühlteich. Han var med ved BSP i 2000 og blev nr. 13 og samtidig Universalsieger, da han også deltog ved BSZS.

Indførelsen af titlen universalsieger, er et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring begrebet den hele hund. Det er desværre endnu en ret upåagtet titel. Der burde i racens interesse arbejdes mere på at skabe opmærksomhed omkring den. Det ville heller ikke være en dårlig ide at lave en tilsvarende ting herhjemme.

En anden Aly søn, der har gjort sig bemærket dels ved udtagelses- konkurrencerne og senere ved BSP, er Sirk v. Belchen, som i Göttingen blev nr. 4. Også han er begyndt at få parringer.

Yoschy er repræsenteret ved to brødre. Den sorte Aron v. Bracheler See og den grå Amigo. Begge har deltaget ved udtagelseskonkurrencer. Aron har blandt andet været ført af Wilfried Lüneburg. Det er et par temperaments- fulde belastbare hanner, med godt kønspræg, der kan ses som videreførere af Yoschys gode egenskaber.

Nick v. Heiligenbösch går over Half v. Ruhbachtal tilbage til Trolls bror Timmi. Nick er en velbygget hund med en smuk karriere. Han har været ejet af den meget anerkendte hundefører Franz Gugnon, der har ført ham frem ved BSP 3 gange og 1 gang ved WUSW/VM. Her har han opnået en 3. og en 4. plads, men også et par gange haft placeringer længere tilbage. Efter sigende har det knebet med at få gruppe B til at fungere helt perfekt. Han har gennem årene været en populær avlshund og følges nu op af sin søn Olex de Valsory, der blev nr. 34 i Göttingen. Han har gjort sig godt ved udtagelseskonkurrencerne. Det har måske været medvirkende til at gøre ham interessant som avlshund.

En anden linie repræsenteres af Berry v. neuen Lande. Han er bror til Blacky, der var sieger i 1992, og de går tilbage til Frei v.d Gugge. Berry har et par sønner, der har haft nogle parringer. Det er Bandit v. Oberhausener - Kreuz, der blev nr. 13 ved BSP i 99, og Barras v.d. Riesenkastanie med Cliff v.d. Möhnequelle på modersiden.

Ret efterspurgt er også Troll v. Haus Melinda. Ved siden af sin egen karriere, han var bl.a. nr. 2 ved WUSV/VM i 2000, har han sin afstamning som en styrke. Både hans far Natz v. Tegelhous og hans bedstefar Fado v. Karthago har været WUSV verdensmestre. Det samme gælder hans morfar Orry v. Haus Antverpa.

En østtysk linie repræsenteres af Lasco v. Westphalenspross, der er indavlet på Seigo v. Angerholz og med Greif z. Lahntal på modersiden.
Greif genfinder vi i Ernst v. Wienbergblick. Han var vinder ved BSP i 2000 og deltog igen året efter, men slap ikke i gruppe C.

Endelig kan nævnes Ahron v. Granit Rose og Quasy v.d. bösen Nachbarschaft. Ahron er en velpigmenteret og udmærket opbygget han med et godt kønspræg. Han har vundet ved en udtagelseskonkurrence men har ellers ikke bemærkelses- værdige placeringer med undtagelse af BSP 2001, hvor han blev nummer 6. Her var ikke alle tilskuere enige i vurderingen af hans gruppe C point (95). Han går gennem en række lidt upåagtede hunde tilbage til Alf v. Nordfelsen, og han har i et par år haft en del parringer.

Quasy v.d. bösen Nachbarschaft er også blandt de efterspurgte, og han har været en flittig deltager ved konkurrencer med en vinderplacering ved WUSV/VM og en 2. plads ved BSP, begge gange i 98 som bedste resultater. I 2001 opnåede han en 10. plads ved BSP. Han går over Aik v. Haus Cindy tilbage til Anderl v. kleinen Pfahl og fører Timmi v.d. bösen Nachbarschaft og Fero v. Zeuterner Himmelreich på modersiden.
 

 

Copyright:
Arne Bak Rasmussen

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden