Udstillingerne og ikke
mindst hovedudstillingen BSZS har stor betydning for, hvilke
hanner, der bliver de mest foretrukne i avlen. Det bliver
derfor af stor betydning, hvordan dommerne prioriterer, og
deres tolkning af standarden får indflydelse på, i hvilken
retning avlen bevæger sig. Det har også afgørende betydning,
om der i en forening er en klar avlspolitik, der kan påvirke
dommernes holdninger, eller om tilfældighederne råder. Det
første så vi i Hermann Martins tid, hvor han først som
avlsrådsformand senere som præsident satte sit meget klare
præg på udviklingen. En lignende samling om en klar målsætning
findes ikke i øjeblikket. Der er usikkerhed om poster i
ledelsen, og der er ikke enighed om målet. Ser man på
materialet er der også problemer at tage fat på. Et problem,
der har været talt om i flere år uden at det har ført til
resultater, er størrelsen, og det er helt klart et problem. En
del af de bedste hunde har nået en størrelse, hvor det
begynder at blive et problem for effektiviteten i
brugsarbejdet. Noget andet, man har talt om i de senere år, er
overtypning. Hermed menes, at man må være på vagt overfor en
overforædling, som kan betyde en forringelse af robusthed og
udholdenhed. På dette område kan vi i en del tilfælde se en
tendens til meget udtalte og i nogle tilfælde overdrevne
vinkler i baghånden. Endelig må det også være et problem, at
så mange tæver, som tilfældet var i Ulm, dumpede til mod og
kampdrift.
Angående størrelsen henviser tidligere avlsrådsformand og
dommer for brugshundeklasse tæver Leonhard Schweikert til en
parole fra år 2000, hvor man har diskuteret emnet og vedtaget,
at problemet skal løses over en længere periode ”Handeln über
Generationen”. Han udtaler, at den indledte harmonisering kan
iagttages i hans klasse, men han påpeger også, at der i de
yngre klasser er mange af dyrene på de forreste pladser, der
ligger på størrelsesgrænsen og efterlyser en større konsekvens
i udvælgelsen i disse klasser i tiden op til BSZS.
Selvfølgelig er de mange dumpede tæver også en torn i øjet på
dommeren. Schweikert lægger her skylden på de stadig stigende
krav og den manglende mulighed for at træne med de pågældende
figuranter!
De mest benyttede tyske hanner i 2003
Mens der forrige år var en ret udtalt dominans af Ursus og
hans sønner i toppen af de mest foretrukne hanner, er billedet
lidt mere spredt dette år. Det er dog stadig Ursus
og hans sønner og sønnesønner, der fylder mest. Helt i toppen
af listen ligger Larus v. Batu, der jo har haft en kometagtig
karriere startende som yngstevinder, hvorfra han rykkede
direkte ind i ausleseklassen for så i år at
forfremmes til vicesieger og det endda uden at have stillet afkom. Det er
bemærkelsesværdigt ikke mindst fordi der bag ved ham står
flere hunde med gode grupper, men forhåbningerne til ham må
være store. Han har da også mange parringer, og der kan jo
være noget på vej. På grund af alder kan en gruppe endnu ikke
forventes. Han er en Yasko v. Farbenspielsøn med Ero v. Batu
og Lux de Valdovin en Zambsøn på modersiden. Han er meget stor
og kraftfuld med flot pigment og det udtalte kønspræg, der
ligger i linien. Hans HD indeks har været ret højt og ligger i
øjeblikket omkring 100.
Ursussønen
Whisky v. Bierstadter Hof ligger på en fjerdeplads. Han er en
måned yngre end Erasmus van Noort og har ikke kunnet nå at
stille afkomsgruppe, men de få enkeltindivider, der stillede,
hævdede sig meget flot. I yngste tæver en meget smuk
Wildmarkens Go Va, der blev sg 6. Hendes mor er Wildmarkens Häsel,
der før har vist, at hun kan præstere flot eksteriør. I yngste
hanner kunne han stille henholdsvis sg 10 og 11. Whisky
fremtræder som en
meget stor og noget tung hund, der
samtidig imponerer ved sit udtalte kønspræg og gode udtryk.
Han har de to Siegere Kimon van Dan Alhedy’s Hoeve og Fanto v.
Hirschel på modersiden.
Erasmus van Noort er over Yasko v. Farbenspiel en sønnesøn af
Ursus. Han er nummer 8 blandt de ti mest benyttede. Allerede
forrige år var han en meget i vælten,
og nu
er han rykket yderligere frem. Han har også haft en flot
karriere startende med en plads som vicesieger i
unghundeklassen for Erich Orschler, V 1 året efter og nu sidst
VA6. På modersiden har han Max della Loggia dei Mercanti og
Nero v. Hirschel, og han er faldet i et kuld med flere gode
dyr. Han kunne ganske tidligt stille en udmærket gruppe af
meget velgående dyr, hvor der især blandt tæverne var gode
dyr. Fra dommerside er der anket over vinklingen i forparten
og dertil skal man nok være opmærksom på hans ikke helt
korrekte front.
Dernæst følger Yasko v. Farbenspiel. Han når ikke helt op på
top ti listen, men han kunne stille den største afkomsgruppe i
Ulm, og billedet er velkendt i denne tredje gruppe. Der er
ensartethed, smukt pigment og gode forhold. Dertil kunne han i
alle klasser præstere dyr i den bedste ende. I den absolutte
top har han 2 sønner og 1 datter i VA og dertil vicesieger i
yngste klasse hanner Orbit v. Hühnegrab, der foruden sit
pigment og hele fremtræden har en fin HD baggrund. I et kuld
på 6 har de 5 normal. Det giver baggrund for et fint index.

En hund, der har været temmelig populær, er Cherry v.
Bergmannshof. Hans far er en Ursussøn Tacko z. Gigelsfelsen.
Han var en hund, der opnåede middelgode placeringer på BSZS og
var en ret brugt han, inden han blev solgt. Cherrys mor
Whitney a. Agrigento er en søster til Wallace. Hun blev V 3 i
Ulm og er en meget kraftfuld og harmonisk tæve. Cherry er selv
en velbygget noget lys hund, der nok ikke faldt i dommerens
smag. Han blev trukket fra konkurrencebedømmelsen.
Fritz v. Farbenspiel holder nogenlunde skansen fra sidste år.
Han er stadig meget efterspurgt og kunne i Ulm stille sin
første afkomsgruppe. Som sin fader Ursus har han sin stærke
side hos hannerne. I en stærk unghundeklasse kunne han stille
nummer 3 og 9. I denne klasse, der havde 2 meget iøjnefaldende
dyr i spidsen, kunne treeren Bojan v.d. Ostfriesischen
Tingstätte udmærket hævde sig. Han har ikke samme stærke
pigment som de 2 første, og på det punkt kan Fritz sprede,
ligesom en del af hans børn ligger til den store side. I
øvrigt var gruppen præget af gode ganganlæg.
En anden Ursussøn, der har været en del anvendt er Kondor v.
Klostermoor. Han var sg 5 i unghundeklassen i Karlsruhe og kom
igen i Ulm, hvor han dumpede til mod og kampdrift
Ghandi
v. Arlett stod i 2000 som sg 2 i unghundeklassen. Året efter V
13 og rykkede så ind i VA klassen i 2002. I sin fremtoning er
han ikke en typisk Ursussøn. Både hovedet og den kompakte krop
bringer mindelser om moderlinien såmænd helt tilbage til Ulks
far Yago v. Wildsteiger Land. Ghandi er en temperamentsfuld og
udstrålingsstærk hund. Han har vist flot og lydigt mod og
kampdriftarbejde, men i Ulm kiksede det, han ville ikke slippe
og kunne således ikke deltage om søndagen. Han stillede igen i
år for 2. gang en flot gruppe med udtryksfulde dyr med flot
pigment og gode overlinier. Især imponerede gruppen med nogle
iøjnefaldende sønner. Både han og sønnen Flipp v. Arlett får
ganske mange parringer. Flipp var sg 3 i unghundeklassen i
2002 men led i Ulm samme skæbne som sin fader. En anden
Ghandisøn, der trænger sig
på er Urban v. Gleisenauer Schloss. Han har det typiske præg
som kendetegner flere af Ghandis sønner med flot pigment, stor
udstråling, høj mankeføring og temperamentsfuld optræden. Han
startede sin karriere med en placering som sg 13 i yngste
klasse og året efter i Ulm blev han V 12. Han er lidt yngre
end Flipp, og er en hund, der er begyndt at få en del
parringer. Det samme er gældende for endnu en Ghandisøn Xadro
v. Bad-Boll, hvis mor er en Rikkordatter. Xadro stod sammen
med Flipp forrige år i unghundeklassen, hvor han blev sg 10. I
Ulm blev han V 28.
Hermed er listen over Ursusefterkommere ikke slut. Fedor v.
Steinway-Park er en sønnesøn over Wasko v. Aducht. Han bærer
blandt andre Yassko v.d. Roten Matter på modersiden og er en
smukt pigmenteret han med gode linier. Han virker frisk og med
god udstråling. Han har parret en del, men står nu ikke mere i
Tyskland. Jaguar v.d. Mäusespitz er en Ursussøn på en Odin v.
Tannenmeisedatter. Han er en tiltalende og frisk hund med flot
pigment, og han laver meget fint mod og kampdrift, men han har
ikke haft held til at nå de høje placeringer på BSZS. I
unghundeklassen blev det til sg 64. De næste 2 år, blev han
trukket fra konkurrencebedømmelsen, og endelig blev han i Ulm
V 80. Når han alligevel har opnået en del parringer, må det
nok tilskrives hans charmerende fremtoning og gode mod og
kampdrift. Endelig kan der blandt de mere benyttede i denne
linie nævnes en sønnesøn Carlo v. Holtkämper Hof. Han fører
Wilko v.
Haus Babilon på modersiden. Han har ikke som voksen været
udstillet på BSZS. Den sidste i linien, der skal nævnes her er
Ursussønnen Sarko di Casa Mary. Han gik i toppen af Ursus’s
gruppe og er meget fadertypisk. Han fører på modersiden Max
della loggia dei Mercanti og Fanto v. Hirschel.
Hermed er ikke alle Ursusefterkommere i avlen nævnt, men det
blev altså til 14 blandt de mest eftertragtede, hvortil skal
lægges, at han selv stadig fungerer om end ikke med så mange
parringer som tidligere. Det kunne måske give stof til
eftertanke set i sammenhæng med Tage Wichmann Jørgensens
artikel om matadoravl i Schæferhunden nr 11-12, 2003 s. 5.
Helt i toppen på en 2. plads ligger Hill v. Farbenspiel. Han
har en stamtavle, der ligger
lidt ved siden af de mest udbredte. Faderen Huppy v. Arlett er
en Eros v.d. Luisenstrassesøn og moderen fører Miro v.
Holtkämper See, Vimo v.d. Wienerau og Iso v. Bergmannshof.
Hill er en meget harmonisk opbygget hund med en god størrelse.
Han stillede sin første gruppe i Ulm, en gruppe udelukkende i
yngste klasse, hvor hannerne hævdede sig bedst.
Siegeren fra Ulm Bax v.d. Luisenstrasse er blandt de mest
efterspurgte og kan besætte en 3. plads. Han har altid været
at finde i toppen på BSZS og er en sympatisk hund med megen
kraft og god udstråling. Han hører til i den
absolut
store ende. Noget han kan takke sin moder VA Beaury v. Haus
Kirura for. Hun er en datter af Eros v.d. Luisenstrasse. Det
er i det hele taget moderen, han kan takke for meget af sit
fremtoningspræg. Faderen Odin v. Hirschel, der over Nero v.
Hirschel går tilbage til Zamb v.d. Wienerau, havde ikke samme
betydelighed som sønnen. Bax stillede sin første gruppe i Ulm
og kunne præsentere overbevisende resultater. Dyrene var store
og kraftfulde. Tendensen til den udprægede baghåndsvinkling
kunne også ses hos noget af afkommet. Der var mange dyr i
sidste ring. Og begge yngste klasser blev vundet af Baxafkom.
I toppen
af listen på en 5. plads står Yak v. Frankengold. Han har
været en meget populær avlshund med en lidt svingende karriere
på BSZS. I 2001 blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen i
yngste klasse. Dommeren Andreas Rudolph gav ham en flot
beskrivelse men med en kraftig anmærkning på størrelsen. Året
efter stillede Peter Messler ham som V3, og dette i
forbindelse med hans flotte præsentation og gode mod og
kampdriftarbejde har nok været medbestemmende for hans
popularitet. Dertil kommer, at hans moder Lea v. Holtkämper
See, en tæve der fører Max delle Loggia dei Mercanti og Hanno
v.d. Wienerau, både har været vinder i yngste klasse og VA. I
2003 stillede Yak for Erich Orschler men blev trukket fra
konkurrencebedømmelsen. Han har på slutningen af året tabt
noget i popularitet måske en eftervirkning efter BSZS, måske
også fordi han har givet en del tand- og bidfejl. Hans afkom
er endnu ungt og har ikke nået at hævde sig. Yaks far er Hoss
v. Lärchenhain, der stadig har enkelte efterkommere. En del
tæver deltog i brugshundeklassen og et par sønner. Sharan v.
Externstein, en han der fører Gorbi v. Bad-Boll og Zasko v.
Klostermoor på modersiden, har haft nogle parringer og opnåede
en placering som vinder af Norsk Vinnerutstilling 2003. 2 mdr.
senere dumpede han til mod og kampdrift i Ulm. En anden
Hosssøn, der haft nogle parringer i Tyskland, inden han kom
til Danmark, er Karo van der Herdersfarm. Han er som Yak en
smukt pigmenteret hund, og også han har en meget smuk moder
Cina v.d. Herdersfarm en søster til VA Chipsi v.d. Herdersfarm.
En hund,
der kommer højt ind på listen nemlig som nummer 6 er Ando v.
Altenberger Land, og det kan ikke undre. Han er meget
iøjnefaldende. Usædvanlig flot pigmenteret med meget flot
overlinie og særdeles dybe vinkler. Dertil er han kraftfuld og
med temperament. Han er stor, og hans baghånd har nået grænsen
for det tilladelige i vinkling. Hans kraft redder ham fra at
virke overforædlet. Over sin fader Cary v. Fiemereck fører han
tilbage til Visum v. Arminius. Moderlinien fører Yassko v.d.
Roten Matter. Han kunne stille sin første gruppe i Ulm, en
udmærket endnu ung gruppe, hvor han havde præget med pigment
og overlinie. Visumlinien her over Max della Loggia dei
Mercanti er desuden repræsenteret ved Dux della Valcuvia og
hans søn Quantum v. Arminius. Dux, der i Ulm stillede sin
tredje gruppe, vakte allerede med den første opsigt med sit
meget linieskønne afkom. Det har været gældende for alle tre
grupper, at dyrene har haft gode bygningsforhold med meget
smukke overlinier og harmoniske bevægelser. Han har selv et
lidt uskønt hoved lyst og med et fladt stop, og han har ikke
helt styr på ørerne, der kan dreje lidt bagud. Dux nyder
stadig en vis
popularitet men overgås langt af sønnen Quantum, der ganske
tidligt kunne stille en overbevisende gruppe med en meget
stærk vinder i unghundeklasse hanner og dertil adskillige
flere højtplacerede. Hans afkom er tilstrækkeligt pigmenteret
men med en tendens til at mangle farve i hovederne. De er
store, strakte og ædle og med gode bevægelser set fra siden.
Quantum var sg 3 i unghundeklassen i 2001, kom ikke i 2002 og
rykkede i Ulm direkte ind i Ausleseklassen som VA 7 lige foran
faderen.
Indo v.d. Bildeiche, der er nummer 7 på listen repræsenterer i
lighed med Bax en Zamblinie, idet han over Jago v. Dänischen
Hof og Hagadahls Arex går tilbage til Wobo v. Lärchenhain, der
er en sønnesøn af Zamb.. Moderen er en Ursusdatter. Dem har
der jo været flere af i denne liste, og det understreger
yderligere denne hans
dominerende
placering i avlen. Indo har haft en fin karriere. Han var sg 4
i yngste klasse og dernæst V 6 og endelig V 1 i Ulm. Han er en
meget harmonisk opbygget hund med faderliniens gode
bevægelser. Han er endnu for ung til at kunne præstere afkom.
I samme linie over Wobosønnen Jango v. Fürstenberg og dennes
søn Esko v. Dänischen Hof er der desuden de to Eskosønner
Henry v.d. Dunieschenke og Arak v. Frankengold. Henry har
gjort sig bemærket ved sit gode indeks og antallet af normal
hunde i afkommet. Han er selv en lys og lidt tung hund. Han
kunne stille en gruppe i Ulm, hvor afkommet var præget af
faderen med type og kraft. Arak, hvis mor VA Lea v. Holtkämper
See er en Maxdatter, er som mange Eskobørn en stor og
linieskøn hund. Han ikke haft særlig mange parringer og er
endnu for ung til at kunne stille afkom.
Den
unge Nero v. Nöbachtal er fra starten kommet godt i gang. Han
er nummer ni på listen Han var unghundevinder forrige år og
gik derfra direkte ind i Ausleseklassen som VA 5. Han går over
Enzo Buchhorn tilbage til Lasso v. Neuen Berg og Folemarkens
Jasso og repræsenterer dermed Mark v. Haus Becks linie Hans
mor er en Ursusdatter og fører desuden Watz v. Schornfelsen.
Han er flot pigmenteret, kraftfuld og velgående men kan virke
lidt tung. Nogle har haft en vis skepsis overfor ham på grund
af faderlinien. Enzo Buchhorn har givet psykisk robuste dyr,
men det har
knebet
mere med eksteriøret, men måske kan moderlinien sætte sig
præg. Nero har i hvert fald fået mulighed for at bevise, hvad
han duer til. Hans halvbroder Yello v. St.-Michaels-Berg, der
sidste år lå højt på listen, er faldet lidt tilbage. En hund i
samme linie er Zarno v. Farbenspiel. Hans far Kastor v. Amur
er efter Lasso v. Neuen Berg. Han har samme moder som Hill v.
Farbenspiel. Zarno er en mørkt pigmenteret hund med lidt lyse
aftegn en hund med gode linier, som har lidt besvær med at
bære manken. Han har været ret højt prioriteret af Peter
Messler, men det er nok lige så meget hans meriter på
træningsbanen, der har givet ham en vis popularitet. Han har
deltaget ved udtagelseskonkurrencer til BSP.
Wallace
aus Agrigento lukker top ti listen og ligger for tredje år i
træk i den høje ende. Han har kun været udstillet i yngste
klasse på BSZS i 1999, da hans ejer Leonhard Schweikert de
øvrige år har dømt ved arrangementet, men han har hele tiden
været meget efterspurgt og kunne i Ulm stille sin 2.
afkomsgruppe med mange gode dyr. Blandt dem VA 11 Quirin v.
Hochmoor og V 20 Lauser v. Emkendorfer Park. I tæveklassen
kunne han mønstre VA2 og V 12, og også i de yngre klasser
havde han afkom i spidsen. Wallace stillede en ensartet
gruppe, der var præget af faderen. Positivt er de gode
overlinier herunder krydset. Hans afkom ligger gennemgående
til den lidt lyse side og i nogle tilfælde med en tendens til
rigelig vinkling i baghånden.
Hans to
sønner Quirin og Lauser er endnu unge, men de er kommet godt i
gang med parringer. En tredje søn er Boss v. Elzmündungsraum.
Han var med i unghundeklassen i Karlsruhe og fik sg 28. Også
han er godt i gang med parringer.
Wallaces fader Scott v. Deodatus er repræsenteret ved endnu en
søn Zeppo v. Klebinger Schloss. Han får nogle parringer, selv
om han ikke har været vist på BSZS siden 1999, hvor han var sg
13 i unghundeklassen.
Orbit
v. Tronje, der de sidste par år har ligget meget højt på
listen, er sunket lidt længere ned. Han er en Neptun v.
Bad-Bollsøn men ligner ikke helt sine halvbrødre. Han har ikke
helt samme varme pigmentering, som ofte ses efter Neptun. Til
gengæld er han mere flydende i linierne. Som det kan ses over
Neptuns linie er også Orbits afkom til den store side, men der
er mange velsnittede dyr imellem ikke mindst i tæveklasserne
heraf 2 VA tæver. En ung søn Gonzales v. Tronje, der blev sg 8
i unghundeklassen, og
som
udtalt står i sin faders billede, er fra starten kommet godt i
gang En halvbroder til Orbit Fox v.d. Bildeiche har et par år
stået i toppen af V. Han er en stor, meget stærkt pigmenteret
hund med en lidt tung og uelegant bygning. Han har de sidste
par år fået en del parringer men har endnu ikke kunnet stille
afkomsgruppe. Faderen Neptun v.
Bad-Boll får stadig nogle parringer og kunne i Ulm stille sin
4. afkomsgruppe, hvor også størrelsen falder i øjnene men
dertil de gode farver og korrekte frontlinier.
Linien
efter Ulk v. Arlett, som for få år siden var ganske
fremtrædende, fører nu en mere tilbagetrukket tilværelse. Mest
efterspurgt er Kevin v. Murrtal, der med sin smukke
pigmentering, gode udstråling og ønskværdige middelstørrelse
er en meget tiltalende hund. Han har haft mange parringer, og
det er andet år han stiller en afkomsgruppe, som er meget
præget af faderen, der i sine proportioner er typisk for
Ulklinien. Gruppen mangler den overbevisende top, og især har
han endnu ikke fået en søn, der kan følge op. Det er måske
årsagen til at Kevin i Ulm måtte rykke lidt
tilbage
i Ausleseklassen. Endnu en hund i Ulklinien, som nyder en vis
popularitet, er Rickor v. Arlettsønnen Champ v. Dakota. Han
hører til de meget store, men Orschler skriver om ham, at man
med denne grå hund må se gennem fingrene med hans størrelse på
grund af hans øvrige fortjenester. Ved siden af, at han er en
særdeles velproportioneret og meget fast hund, er han også en
hund med vitalitet og temperamentsfuldt væsen. Et minus for
ham er et lidt for højt index.
Canto
v.d. Wieneraus linie fylder ikke så meget mere. I øjeblikket
repræsenteres den ud over Folemarkens Jassos linie først og
fremmest af Baru v. Haus Yü og dennes sønner Niklas og Natz
v.d. Herdersfarm. De har mellem 40 - 50 parringer. Sønnerne
står meget i deres faders billede og har endnu ikke kunnet
stille afkom. Baru stillede sin 4. afkomsgruppe, hvor også her
størrelsen falder i øjnene. Selv er Baru en pigmenteret hund,
men i gruppen var der spredning. Hos nogle, som det f.eks.
kunne ses hos Niklas, kunne hovedet ønskes større.

I midtergruppen ligger endelig Quando v. Sofienwald. Han er
efter Flex v. Tronje og altså et barnebarn af Jeck v. Noricum.
Han var sg 3 i yngste klasse i 2001, var ikke med året efter
og kom igen i 2003, hvor han blev V 5. Han har været anvendt
her i Danmark nogle gange med godt resultat og er en harmonisk
og velpigmenteret hund med et velfungerende bevægelsessystem.
Konkurrencehundene fylder ikke helt så meget på
parringslisterne men henved en snes har en vis popularitet. De
samler sig ikke i grupper i samme grad som udstillingshundene
og når for det meste ikke op på samme høje parringstal, som de
mest efterspurgte af disse. Enkelte har dog tidligere været
stærkt i vælten som f.eks Aly v. Vordersteinwald og Yoschy v.d.
Döllenwiese. De hører nu til historien og nye er
kommet til. En hund, der i 2003 var meget efterspurgt er Falk
z.d. Wölfen. Han
er en sort/gul hund med godt udtryk. Han har deltaget 2 gange
ved BSP. Sidste gang i 2003, hvor han opnåede en 9. plads med
97 i C. Hans far Ahron v. Granit Rose har gennem de sidste
fire år været ret efterspurgt. Han er en grå, velbygget hund
med godt kønspræg. Han har ligesom Falk deltaget 2 gange på
BSP med en 6. plads som bedste resultat. Ahron går tilbage
over en række ukendte hunde til Alf v. Nordfelsen. På
modersiden bærer han Fero v. Zeuterner Himmelreich. Falk bærer
på sin moderside Harro v. Lechrainstadt og Greif z. Lahntal.
En
ret benyttet hund er Ellute v.d. Mohnwiese. Han var med i
Meppen, hvor han blev nummer 45 med flotte point i A og C og
med 80 i B og en kritik, der afslører en meget vital hund, der
ikke var helt i hånden. Faderen Tom van’t Leefdalhof er en
belgisk hund med en lang og flot konkurrencekarriere med
henholdsvis en 3. og 1. plads ved WUSV mesterskaberne. De
evner han her har demonstreret, har han nok ikke fra nogen
fremmed. Hans bedstefar Orry v. Haus Antwerpa havde en meget
flot karriere med blandt andet 6 gange deltagelse ved WUSV/WM
heraf de 3 gange som vinder. Ellutes mor er en Yoschy v.d.
Döllenwiesedatter.
Metin
v. Stadtfeld tegner sig sammen med faderen Etzel v. Stadtfeld
for en del parringer. Metin har ikke selv haft en karriere ved
konkurrencer, Etzel har et par gange deltaget ved BSP. Faderen
går over en række ikke fremtrædende hunde tilbage til Marko v.
Cellerland. Moderlinien går over Boomer v. Emsbogen tilbage
til Harro a.d. Lechrainstadt.
Olly v.d. Horst er en Yoschy v.d. Döllenwiesesøn og altså en
Feroefterkommer over Troll v.d. bösen Nachbarschaft. Olly har
selv deltaget i en række udtagelser og en enkelt gang ved BSP.
Hans søn Canto v. Haus Endrikat nærmer sig faderen i
popularitet. Troll er desuden repræsenteret ved Ali
Vordersteinwaldsønnen Sirk v. Belchen og den direkte søn Rocky
v. Zingelgärten. Begge har været højt placeret ved BSP.
Desuden
går Troll videre over Half v. Ruhbachtal og Nick v.
Heiligenbösch til Olex de Valsory. Olex har deltaget ved BSP 3
gange uden at nærme sig toppen. Sidste gang blev det til
nummer 122 men med tallene 23, 94, 97, der altså viser et
uheld i spor.
Joker v. Erlenbusch går tilbage over Crok v. Erlenbusch til
Mink v. Haus Wittfeld. En hund fra 1995, der på sine ældre
dage har opnået lidt popularitet.
Lump v.
Gleisdreieck er også en gammel svend ligeledes fra 95, og i
lighed med Joker v. Erlenbusch har heller ikke han deltaget
ved konkurrencer. De parringer han har opnået kan måske
skyldes hans afstamning. Han er af ren DDR afstamning. Faderen
Mingo v. Rummelplatz, der selv er fra 87, har deltaget ved
flere udtagelser og et par gange ved BSP. Moderen Venus v.
Gleisdreieck, også fra 87, er en datter af Lord v.
Gleisdreieck.
De følgende fem er repræsenteret med et antal parringer men
når ikke op på en snes.
Lasco
v. Westfalenspross er en søn af Chicco v. Fasanerie. Han har
selv deltaget ved adskjillige udtagelser og et par gange ved
BSP. Hans far Chicco fører østtysk blod er indavlet på Ilja
a.d. schwarzen Zwinger og selv er Lasco indavlet på Greif z.
Lahntal.
Kalle v. Pendel Bach har 2 gange deltaget ved BSP. Begge gange
med lave placeringer. Den ene gang med et lavt sporresultat,
den næste i 2003 med ringe lydighedsresultat, hvor hund og
fører måtte deles om årsagen. Kalle går på fadersiden tilbage
til Fado v. Karthago og Harro a.d. Lechrainstadt. På
modersiden over Crok v. Erlenbusch til Mink v. Haus Wittfeld.
Immo v.
Rosseleck har foruden at deltage ved udtagelser og BSP i SchH3
også deltaget ved sporhundemesterskaberne og et par år her
placeret sig i toppen nemlig som nummer 4 både i 2002 og 03.
Han går på fadersiden tilbage til Greg v. Zitadellenburg. På
modersiden er han af østtysk afstamning.
Bandit v. Oberhausener-Kreuz er også en hund med en
delparringer. Faderlinien går over Gildo v. Körbelbach tilbage
til Frei v.d. Gugge, moderen går over Falko v. Haus Sindern
tilbage til Greif z. Lahntal. Bandit har et par gange deltaget
ved BSP med den bedste placering som nummer 13 i 1999 i
Augsburg.
Troll
v. Haus Milinda har gennem de sidste 3 år været en ret populær
avlshund. Belgisk opdrættet med en flot karriere. Han har 4
gange deltaget ved WUSV/WM med den bedste placering som nummer
2 i 2000. Hans far Natz v. Tegelhous har selv været
verdensmester. Det samme gælder for bedstefaderen Fado
Karthago, der var belgisk ejet, og som var vinder i 1989 og
nummer 2 i 1990. Også på modersiden fører han Fado, han er
indavlet 2 -3 på Fado, og morfaderen er Orry v. Haus Antwerpa,
der 2 gange har været vinder ved WUSV/WM og en gang ved FCI/WM.
Desuden har hans brødre Task og Timmi gjort sig bemærket med
gode placeringer.
ABR |