De mest benyttede tyske hanner i 2003

Udstillingerne og ikke mindst hovedudstillingen BSZS har stor betydning for, hvilke hanner, der bliver de mest foretrukne i avlen. Det bliver derfor af stor betydning, hvordan dommerne prioriterer, og deres tolkning af standarden får indflydelse på, i hvilken retning avlen bevæger sig. Det har også afgørende betydning, om der i en forening er en klar avlspolitik, der kan påvirke dommernes holdninger, eller om tilfældighederne råder. Det første så vi i Hermann Martins tid, hvor han først som avlsrådsformand senere som præsident satte sit meget klare præg på udviklingen. En lignende samling om en klar målsætning findes ikke i øjeblikket. Der er usikkerhed om poster i ledelsen, og der er ikke enighed om målet. Ser man på materialet er der også problemer at tage fat på. Et problem, der har været talt om i flere år uden at det har ført til resultater, er størrelsen, og det er helt klart et problem. En del af de bedste hunde har nået en størrelse, hvor det begynder at blive et problem for effektiviteten i brugsarbejdet. Noget andet, man har talt om i de senere år, er overtypning. Hermed menes, at man må være på vagt overfor en overforædling, som kan betyde en forringelse af robusthed og udholdenhed. På dette område kan vi i en del tilfælde se en tendens til meget udtalte og i nogle tilfælde overdrevne vinkler i baghånden. Endelig må det også være et problem, at så mange tæver, som tilfældet var i Ulm, dumpede til mod og kampdrift.

Angående størrelsen henviser tidligere avlsrådsformand og dommer for brugshundeklasse tæver Leonhard Schweikert til en parole fra år 2000, hvor man har diskuteret emnet og vedtaget, at problemet skal løses over en længere periode ”Handeln über Generationen”. Han udtaler, at den indledte harmonisering kan iagttages i hans klasse, men han påpeger også, at der i de yngre klasser er mange af dyrene på de forreste pladser, der ligger på størrelsesgrænsen og efterlyser en større konsekvens i udvælgelsen i disse klasser i tiden op til BSZS.

Selvfølgelig er de mange dumpede tæver også en torn i øjet på dommeren. Schweikert lægger her skylden på de stadig stigende krav og den manglende mulighed for at træne med de pågældende figuranter!

De mest benyttede tyske hanner i 2003
Mens der forrige år var en ret udtalt dominans af Ursus og hans sønner i toppen af de mest foretrukne hanner, er billedet lidt mere spredt dette år. Det er dog stadig Ursus og hans sønner og sønnesønner, der fylder mest. Helt i toppen af listen ligger Larus v. Batu, der jo har haft en kometagtig karriere startende som yngstevinder, hvorfra han rykkede direkte ind i ausleseklassen for så i år at forfremmes til vicesieger og det endda uden at have stillet afkom. Det er bemærkelsesværdigt ikke mindst fordi der bag ved ham står flere hunde med gode grupper, men forhåbningerne til ham må være store. Han har da også mange parringer, og der kan jo være noget på vej. På grund af alder kan en gruppe endnu ikke forventes. Han er en Yasko v. Farbenspielsøn med Ero v. Batu og Lux de Valdovin en Zambsøn på modersiden. Han er meget stor og kraftfuld med flot pigment og det udtalte kønspræg, der ligger i linien. Hans HD indeks har været ret højt og ligger i øjeblikket omkring 100.
Ursussønen Whisky v. Bierstadter Hof ligger på en fjerdeplads. Han er en måned yngre end Erasmus van Noort og har ikke kunnet nå at stille afkomsgruppe, men de få enkeltindivider, der stillede, hævdede sig meget flot. I yngste tæver en meget smuk Wildmarkens Go Va, der blev sg 6. Hendes mor er Wildmarkens Häsel, der før har vist, at hun kan præstere flot eksteriør. I yngste hanner kunne han stille henholdsvis sg 10 og 11. Whisky fremtræder som en meget stor og noget tung hund, der samtidig imponerer ved sit udtalte kønspræg og gode udtryk. Han har de to Siegere Kimon van Dan Alhedy’s Hoeve og Fanto v. Hirschel på modersiden.

Erasmus van Noort er over Yasko v. Farbenspiel en sønnesøn af Ursus. Han er nummer 8 blandt de ti mest benyttede. Allerede forrige år var han en meget i vælten, og nu er han rykket yderligere frem. Han har også haft en flot karriere startende med en plads som vicesieger i unghundeklassen for Erich Orschler, V 1 året efter og nu sidst VA6. På modersiden har han Max della Loggia dei Mercanti og Nero v. Hirschel, og han er faldet i et kuld med flere gode dyr. Han kunne ganske tidligt stille en udmærket gruppe af meget velgående dyr, hvor der især blandt tæverne var gode dyr. Fra dommerside er der anket over vinklingen i forparten og dertil skal man nok være opmærksom på hans ikke helt korrekte front.


Dernæst følger Yasko v. Farbenspiel. Han når ikke helt op på top ti listen, men han kunne stille den største afkomsgruppe i Ulm, og billedet er velkendt i denne tredje gruppe. Der er ensartethed, smukt pigment og gode forhold. Dertil kunne han i alle klasser præstere dyr i den bedste ende. I den absolutte top har han 2 sønner og 1 datter i VA og dertil vicesieger i yngste klasse hanner Orbit v. Hühnegrab, der foruden sit pigment og hele fremtræden har en fin HD baggrund. I et kuld på 6 har de 5 normal. Det giver baggrund for et fint index.

En hund, der har været temmelig populær, er Cherry v. Bergmannshof. Hans far er en Ursussøn Tacko z. Gigelsfelsen. Han var en hund, der opnåede middelgode placeringer på BSZS og var en ret brugt han, inden han blev solgt. Cherrys mor Whitney a. Agrigento er en søster til Wallace. Hun blev V 3 i Ulm og er en meget kraftfuld og harmonisk tæve. Cherry er selv en velbygget noget lys hund, der nok ikke faldt i dommerens smag. Han blev trukket fra konkurrencebedømmelsen.

Fritz v. Farbenspiel holder nogenlunde skansen fra sidste år. Han er stadig meget efterspurgt og kunne i Ulm stille sin første afkomsgruppe. Som sin fader Ursus har han sin stærke side hos hannerne. I en stærk unghundeklasse kunne han stille nummer 3 og 9. I denne klasse, der havde 2 meget iøjnefaldende dyr i spidsen, kunne treeren Bojan v.d. Ostfriesischen Tingstätte udmærket hævde sig. Han har ikke samme stærke pigment som de 2 første, og på det punkt kan Fritz sprede, ligesom en del af hans børn ligger til den store side. I øvrigt var gruppen præget af gode ganganlæg.
En anden Ursussøn, der har været en del anvendt er Kondor v. Klostermoor. Han var sg 5 i unghundeklassen i Karlsruhe og kom igen i Ulm, hvor han dumpede til mod og kampdrift

Ghandi v. Arlett stod i 2000 som sg 2 i unghundeklassen. Året efter V 13 og rykkede så ind i VA klassen i 2002. I sin fremtoning er han ikke en typisk Ursussøn. Både hovedet og den kompakte krop bringer mindelser om moderlinien såmænd helt tilbage til Ulks far Yago v. Wildsteiger Land. Ghandi er en temperamentsfuld og udstrålingsstærk hund. Han har vist flot og lydigt mod og kampdriftarbejde, men i Ulm kiksede det, han ville ikke slippe og kunne således ikke deltage om søndagen. Han stillede igen i år for 2. gang en flot gruppe med udtryksfulde dyr med flot pigment og gode overlinier. Især imponerede gruppen med nogle iøjnefaldende sønner. Både han og sønnen Flipp v. Arlett får ganske mange parringer. Flipp var sg 3 i unghundeklassen i 2002 men led i Ulm samme skæbne som sin fader. En anden Ghandisøn, der trænger sig på er Urban v. Gleisenauer Schloss. Han har det typiske præg som kendetegner flere af Ghandis sønner med flot pigment, stor udstråling, høj mankeføring og temperamentsfuld optræden. Han startede sin karriere med en placering som sg 13 i yngste klasse og året efter i Ulm blev han V 12. Han er lidt yngre end Flipp, og er en hund, der er begyndt at få en del parringer. Det samme er gældende for endnu en Ghandisøn Xadro v. Bad-Boll, hvis mor er en Rikkordatter. Xadro stod sammen med Flipp forrige år i unghundeklassen, hvor han blev sg 10. I Ulm blev han V 28.
Hermed er listen over Ursusefterkommere ikke slut. Fedor v. Steinway-Park er en sønnesøn over Wasko v. Aducht. Han bærer blandt andre Yassko v.d. Roten Matter på modersiden og er en smukt pigmenteret han med gode linier. Han virker frisk og med god udstråling. Han har parret en del, men står nu ikke mere i Tyskland. Jaguar v.d. Mäusespitz er en Ursussøn på en Odin v. Tannenmeisedatter. Han er en tiltalende og frisk hund med flot pigment, og han laver meget fint mod og kampdrift, men han har ikke haft held til at nå de høje placeringer på BSZS. I unghundeklassen blev det til sg 64. De næste 2 år, blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen, og endelig blev han i Ulm V 80. Når han alligevel har opnået en del parringer, må det nok tilskrives hans charmerende fremtoning og gode mod og kampdrift. Endelig kan der blandt de mere benyttede i denne linie nævnes en sønnesøn Carlo v. Holtkämper Hof. Han fører Wilko v. Haus Babilon på modersiden. Han har ikke som voksen været udstillet på BSZS. Den sidste i linien, der skal nævnes her er Ursussønnen Sarko di Casa Mary. Han gik i toppen af Ursus’s gruppe og er meget fadertypisk. Han fører på modersiden Max della loggia dei Mercanti og Fanto v. Hirschel.
Hermed er ikke alle Ursusefterkommere i avlen nævnt, men det blev altså til 14 blandt de mest eftertragtede, hvortil skal lægges, at han selv stadig fungerer om end ikke med så mange parringer som tidligere. Det kunne måske give stof til eftertanke set i sammenhæng med Tage Wichmann Jørgensens artikel om matadoravl i Schæferhunden nr 11-12, 2003 s. 5.

Helt i toppen på en 2. plads ligger Hill v. Farbenspiel. Han har en stamtavle, der ligger lidt ved siden af de mest udbredte. Faderen Huppy v. Arlett er en Eros v.d. Luisenstrassesøn og moderen fører Miro v. Holtkämper See, Vimo v.d. Wienerau og Iso v. Bergmannshof. Hill er en meget harmonisk opbygget hund med en god størrelse. Han stillede sin første gruppe i Ulm, en gruppe udelukkende i yngste klasse, hvor hannerne hævdede sig bedst.

Siegeren fra Ulm Bax v.d. Luisenstrasse er blandt de mest efterspurgte og kan besætte en 3. plads. Han har altid været at finde i toppen på BSZS og er en sympatisk hund med megen kraft og god udstråling. Han hører til i den absolut store ende. Noget han kan takke sin moder VA Beaury v. Haus Kirura for. Hun er en datter af Eros v.d. Luisenstrasse. Det er i det hele taget moderen, han kan takke for meget af sit fremtoningspræg. Faderen Odin v. Hirschel, der over Nero v. Hirschel går tilbage til Zamb v.d. Wienerau, havde ikke samme betydelighed som sønnen. Bax stillede sin første gruppe i Ulm og kunne præsentere overbevisende resultater. Dyrene var store og kraftfulde. Tendensen til den udprægede baghåndsvinkling kunne også ses hos noget af afkommet. Der var mange dyr i sidste ring. Og begge yngste klasser blev vundet af Baxafkom.

I toppen af listen på en 5. plads står Yak v. Frankengold. Han har været en meget populær avlshund med en lidt svingende karriere på BSZS. I 2001 blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen i yngste klasse. Dommeren Andreas Rudolph gav ham en flot beskrivelse men med en kraftig anmærkning på størrelsen. Året efter stillede Peter Messler ham som V3, og dette i forbindelse med hans flotte præsentation og gode mod og kampdriftarbejde har nok været medbestemmende for hans popularitet. Dertil kommer, at hans moder Lea v. Holtkämper See, en tæve der fører Max delle Loggia dei Mercanti og Hanno v.d. Wienerau, både har været vinder i yngste klasse og VA. I 2003 stillede Yak for Erich Orschler men blev trukket fra konkurrencebedømmelsen. Han har på slutningen af året tabt noget i popularitet måske en eftervirkning efter BSZS, måske også fordi han har givet en del tand- og bidfejl. Hans afkom er endnu ungt og har ikke nået at hævde sig. Yaks far er Hoss v. Lärchenhain, der stadig har enkelte efterkommere. En del tæver deltog i brugshundeklassen og et par sønner. Sharan v. Externstein, en han der fører Gorbi v. Bad-Boll og Zasko v. Klostermoor på modersiden, har haft nogle parringer og opnåede en placering som vinder af Norsk Vinnerutstilling 2003. 2 mdr. senere dumpede han til mod og kampdrift i Ulm. En anden Hosssøn, der haft nogle parringer i Tyskland, inden han kom til Danmark, er Karo van der Herdersfarm. Han er som Yak en smukt pigmenteret hund, og også han har en meget smuk moder Cina v.d. Herdersfarm en søster til VA Chipsi v.d. Herdersfarm.

En hund, der kommer højt ind på listen nemlig som nummer 6 er Ando v. Altenberger Land, og det kan ikke undre. Han er meget iøjnefaldende. Usædvanlig flot pigmenteret med meget flot overlinie og særdeles dybe vinkler. Dertil er han kraftfuld og med temperament. Han er stor, og hans baghånd har nået grænsen for det tilladelige i vinkling. Hans kraft redder ham fra at virke overforædlet. Over sin fader Cary v. Fiemereck fører han tilbage til Visum v. Arminius. Moderlinien fører Yassko v.d. Roten Matter. Han kunne stille sin første gruppe i Ulm, en udmærket endnu ung gruppe, hvor han havde præget med pigment og overlinie. Visumlinien her over Max della Loggia dei Mercanti er desuden repræsenteret ved Dux della Valcuvia og hans søn Quantum v. Arminius. Dux, der i Ulm stillede sin tredje gruppe, vakte allerede med den første opsigt med sit meget linieskønne afkom. Det har været gældende for alle tre grupper, at dyrene har haft gode bygningsforhold med meget smukke overlinier og harmoniske bevægelser. Han har selv et lidt uskønt hoved lyst og med et fladt stop, og han har ikke helt styr på ørerne, der kan dreje lidt bagud. Dux nyder stadig en vis popularitet men overgås langt af sønnen Quantum, der ganske tidligt kunne stille en overbevisende gruppe med en meget stærk vinder i unghundeklasse hanner og dertil adskillige flere højtplacerede. Hans afkom er tilstrækkeligt pigmenteret men med en tendens til at mangle farve i hovederne. De er store, strakte og ædle og med gode bevægelser set fra siden. Quantum var sg 3 i unghundeklassen i 2001, kom ikke i 2002 og rykkede i Ulm direkte ind i Ausleseklassen som VA 7 lige foran faderen.

Indo v.d. Bildeiche, der er nummer 7 på listen repræsenterer i lighed med Bax en Zamblinie, idet han over Jago v. Dänischen Hof og Hagadahls Arex går tilbage til Wobo v. Lärchenhain, der er en sønnesøn af Zamb.. Moderen er en Ursusdatter. Dem har der jo været flere af i denne liste, og det understreger yderligere denne hans dominerende placering i avlen. Indo har haft en fin karriere. Han var sg 4 i yngste klasse og dernæst V 6 og endelig V 1 i Ulm. Han er en meget harmonisk opbygget hund med faderliniens gode bevægelser. Han er endnu for ung til at kunne præstere afkom. I samme linie over Wobosønnen Jango v. Fürstenberg og dennes søn Esko v. Dänischen Hof er der desuden de to Eskosønner Henry v.d. Dunieschenke og Arak v. Frankengold. Henry har gjort sig bemærket ved sit gode indeks og antallet af normal hunde i afkommet. Han er selv en lys og lidt tung hund. Han kunne stille en gruppe i Ulm, hvor afkommet var præget af faderen med type og kraft. Arak, hvis mor VA Lea v. Holtkämper See er en Maxdatter, er som mange Eskobørn en stor og linieskøn hund. Han ikke haft særlig mange parringer og er endnu for ung til at kunne stille afkom.

Den unge Nero v. Nöbachtal er fra starten kommet godt i gang. Han er nummer ni på listen Han var unghundevinder forrige år og gik derfra direkte ind i Ausleseklassen som VA 5. Han går over Enzo Buchhorn tilbage til Lasso v. Neuen Berg og Folemarkens Jasso og repræsenterer dermed Mark v. Haus Becks linie Hans mor er en Ursusdatter og fører desuden Watz v. Schornfelsen. Han er flot pigmenteret, kraftfuld og velgående men kan virke lidt tung. Nogle har haft en vis skepsis overfor ham på grund af faderlinien. Enzo Buchhorn har givet psykisk robuste dyr, men det har knebet mere med eksteriøret, men måske kan moderlinien sætte sig præg. Nero har i hvert fald fået mulighed for at bevise, hvad han duer til. Hans halvbroder Yello v. St.-Michaels-Berg, der sidste år lå højt på listen, er faldet lidt tilbage. En hund i samme linie er Zarno v. Farbenspiel. Hans far Kastor v. Amur er efter Lasso v. Neuen Berg. Han har samme moder som Hill v. Farbenspiel. Zarno er en mørkt pigmenteret hund med lidt lyse aftegn en hund med gode linier, som har lidt besvær med at bære manken. Han har været ret højt prioriteret af Peter Messler, men det er nok lige så meget hans meriter på træningsbanen, der har givet ham en vis popularitet. Han har deltaget ved udtagelseskonkurrencer til BSP.

Wallace aus Agrigento lukker top ti listen og ligger for tredje år i træk i den høje ende. Han har kun været udstillet i yngste klasse på BSZS i 1999, da hans ejer Leonhard Schweikert de øvrige år har dømt ved arrangementet, men han har hele tiden været meget efterspurgt og kunne i Ulm stille sin 2. afkomsgruppe med mange gode dyr. Blandt dem VA 11 Quirin v. Hochmoor og V 20 Lauser v. Emkendorfer Park. I tæveklassen kunne han mønstre VA2 og V 12, og også i de yngre klasser havde han afkom i spidsen. Wallace stillede en ensartet gruppe, der var præget af faderen. Positivt er de gode overlinier herunder krydset. Hans afkom ligger gennemgående til den lidt lyse side og i nogle tilfælde med en tendens til rigelig vinkling i baghånden. Hans to sønner Quirin og Lauser er endnu unge, men de er kommet godt i gang med parringer. En tredje søn er Boss v. Elzmündungsraum. Han var med i unghundeklassen i Karlsruhe og fik sg 28. Også han er godt i gang med parringer.
Wallaces fader Scott v. Deodatus er repræsenteret ved endnu en søn Zeppo v. Klebinger Schloss. Han får nogle parringer, selv om han ikke har været vist på BSZS siden 1999, hvor han var sg 13 i unghundeklassen.

Orbit v. Tronje, der de sidste par år har ligget meget højt på listen, er sunket lidt længere ned. Han er en Neptun v. Bad-Bollsøn men ligner ikke helt sine halvbrødre. Han har ikke helt samme varme pigmentering, som ofte ses efter Neptun. Til gengæld er han mere flydende i linierne. Som det kan ses over Neptuns linie er også Orbits afkom til den store side, men der er mange velsnittede dyr imellem ikke mindst i tæveklasserne heraf 2 VA tæver. En ung søn Gonzales v. Tronje, der blev sg 8 i unghundeklassen, og som udtalt står i sin faders billede, er fra starten kommet godt i gang En halvbroder til Orbit Fox v.d. Bildeiche har et par år stået i toppen af V. Han er en stor, meget stærkt pigmenteret hund med en lidt tung og uelegant bygning. Han har de sidste par år fået en del parringer men har endnu ikke kunnet stille afkomsgruppe. Faderen Neptun v. Bad-Boll får stadig nogle parringer og kunne i Ulm stille sin 4. afkomsgruppe, hvor også størrelsen falder i øjnene men dertil de gode farver og korrekte frontlinier.

Linien efter Ulk v. Arlett, som for få år siden var ganske fremtrædende, fører nu en mere tilbagetrukket tilværelse. Mest efterspurgt er Kevin v. Murrtal, der med sin smukke pigmentering, gode udstråling og ønskværdige middelstørrelse er en meget tiltalende hund. Han har haft mange parringer, og det er andet år han stiller en afkomsgruppe, som er meget præget af faderen, der i sine proportioner er typisk for Ulklinien. Gruppen mangler den overbevisende top, og især har han endnu ikke fået en søn, der kan følge op. Det er måske årsagen til at Kevin i Ulm måtte rykke lidt tilbage i Ausleseklassen. Endnu en hund i Ulklinien, som nyder en vis popularitet, er Rickor v. Arlettsønnen Champ v. Dakota. Han hører til de meget store, men Orschler skriver om ham, at man med denne grå hund må se gennem fingrene med hans størrelse på grund af hans øvrige fortjenester. Ved siden af, at han er en særdeles velproportioneret og meget fast hund, er han også en hund med vitalitet og temperamentsfuldt væsen. Et minus for ham er et lidt for højt index.

Canto v.d. Wieneraus linie fylder ikke så meget mere. I øjeblikket repræsenteres den ud over Folemarkens Jassos linie først og fremmest af Baru v. Haus Yü og dennes sønner Niklas og Natz v.d. Herdersfarm. De har mellem 40 - 50 parringer. Sønnerne står meget i deres faders billede og har endnu ikke kunnet stille afkom. Baru stillede sin 4. afkomsgruppe, hvor også her størrelsen falder i øjnene. Selv er Baru en pigmenteret hund, men i gruppen var der spredning. Hos nogle, som det f.eks. kunne ses hos Niklas, kunne hovedet ønskes større.


I midtergruppen ligger endelig Quando v. Sofienwald. Han er efter Flex v. Tronje og altså et barnebarn af Jeck v. Noricum. Han var sg 3 i yngste klasse i 2001, var ikke med året efter og kom igen i 2003, hvor han blev V 5. Han har været anvendt her i Danmark nogle gange med godt resultat og er en harmonisk og velpigmenteret hund med et velfungerende bevægelsessystem.


Konkurrencehundene fylder ikke helt så meget på parringslisterne men henved en snes har en vis popularitet. De samler sig ikke i grupper i samme grad som udstillingshundene og når for det meste ikke op på samme høje parringstal, som de mest efterspurgte af disse. Enkelte har dog tidligere været stærkt i vælten som f.eks Aly v. Vordersteinwald og Yoschy v.d. Döllenwiese. De hører nu til historien og nye er kommet til. En hund, der i 2003 var meget efterspurgt er Falk z.d. Wölfen. Han er en sort/gul hund med godt udtryk. Han har deltaget 2 gange ved BSP. Sidste gang i 2003, hvor han opnåede en 9. plads med 97 i C. Hans far Ahron v. Granit Rose har gennem de sidste fire år været ret efterspurgt. Han er en grå, velbygget hund med godt kønspræg. Han har ligesom Falk deltaget 2 gange på BSP med en 6. plads som bedste resultat. Ahron går tilbage over en række ukendte hunde til Alf v. Nordfelsen. På modersiden bærer han Fero v. Zeuterner Himmelreich. Falk bærer på sin moderside Harro v. Lechrainstadt og Greif z. Lahntal.

En ret benyttet hund er Ellute v.d. Mohnwiese. Han var med i Meppen, hvor han blev nummer 45 med flotte point i A og C og med 80 i B og en kritik, der afslører en meget vital hund, der ikke var helt i hånden. Faderen Tom van’t Leefdalhof er en belgisk hund med en lang og flot konkurrencekarriere med henholdsvis en 3. og 1. plads ved WUSV mesterskaberne. De evner han her har demonstreret, har han nok ikke fra nogen fremmed. Hans bedstefar Orry v. Haus Antwerpa havde en meget flot karriere med blandt andet 6 gange deltagelse ved WUSV/WM heraf de 3 gange som vinder. Ellutes mor er en Yoschy v.d. Döllenwiesedatter.

Metin v. Stadtfeld tegner sig sammen med faderen Etzel v. Stadtfeld for en del parringer. Metin har ikke selv haft en karriere ved konkurrencer, Etzel har et par gange deltaget ved BSP. Faderen går over en række ikke fremtrædende hunde tilbage til Marko v. Cellerland. Moderlinien går over Boomer v. Emsbogen tilbage til Harro a.d. Lechrainstadt.
Olly v.d. Horst er en Yoschy v.d. Döllenwiesesøn og altså en Feroefterkommer over Troll v.d. bösen Nachbarschaft. Olly har selv deltaget i en række udtagelser og en enkelt gang ved BSP. Hans søn Canto v. Haus Endrikat nærmer sig faderen i popularitet. Troll er desuden repræsenteret ved Ali Vordersteinwaldsønnen Sirk v. Belchen og den direkte søn Rocky v. Zingelgärten. Begge har været højt placeret ved BSP. Desuden går Troll videre over Half v. Ruhbachtal og Nick v. Heiligenbösch til Olex de Valsory. Olex har deltaget ved BSP 3 gange uden at nærme sig toppen. Sidste gang blev det til nummer 122 men med tallene 23, 94, 97, der altså viser et uheld i spor.
Joker v. Erlenbusch går tilbage over Crok v. Erlenbusch til Mink v. Haus Wittfeld. En hund fra 1995, der på sine ældre dage har opnået lidt popularitet.

Lump v. Gleisdreieck er også en gammel svend ligeledes fra 95, og i lighed med Joker v. Erlenbusch har heller ikke han deltaget ved konkurrencer. De parringer han har opnået kan måske skyldes hans afstamning. Han er af ren DDR afstamning. Faderen Mingo v. Rummelplatz, der selv er fra 87, har deltaget ved flere udtagelser og et par gange ved BSP. Moderen Venus v. Gleisdreieck, også fra 87, er en datter af Lord v. Gleisdreieck.
De følgende fem er repræsenteret med et antal parringer men når ikke op på en snes.

Lasco v. Westfalenspross er en søn af Chicco v. Fasanerie. Han har selv deltaget ved adskjillige udtagelser og et par gange ved BSP. Hans far Chicco fører østtysk blod er indavlet på Ilja a.d. schwarzen Zwinger og selv er Lasco indavlet på Greif z. Lahntal.
Kalle v. Pendel Bach har 2 gange deltaget ved BSP. Begge gange med lave placeringer. Den ene gang med et lavt sporresultat, den næste i 2003 med ringe lydighedsresultat, hvor hund og fører måtte deles om årsagen. Kalle går på fadersiden tilbage til Fado v. Karthago og Harro a.d. Lechrainstadt. På modersiden over Crok v. Erlenbusch til Mink v. Haus Wittfeld.
Immo v. Rosseleck har foruden at deltage ved udtagelser og BSP i SchH3 også deltaget ved sporhundemesterskaberne og et par år her placeret sig i toppen nemlig som nummer 4 både i 2002 og 03. Han går på fadersiden tilbage til Greg v. Zitadellenburg. På modersiden er han af østtysk afstamning.
Bandit v. Oberhausener-Kreuz er også en hund med en delparringer. Faderlinien går over Gildo v. Körbelbach tilbage til Frei v.d. Gugge, moderen går over Falko v. Haus Sindern tilbage til Greif z. Lahntal. Bandit har et par gange deltaget ved BSP med den bedste placering som nummer 13 i 1999 i Augsburg.

Troll v. Haus Milinda har gennem de sidste 3 år været en ret populær avlshund. Belgisk opdrættet med en flot karriere. Han har 4 gange deltaget ved WUSV/WM med den bedste placering som nummer 2 i 2000. Hans far Natz v. Tegelhous har selv været verdensmester. Det samme gælder for bedstefaderen Fado Karthago, der var belgisk ejet, og som var vinder i 1989 og nummer 2 i 1990. Også på modersiden fører han Fado, han er indavlet 2 -3 på Fado, og morfaderen er Orry v. Haus Antwerpa, der 2 gange har været vinder ved WUSV/WM og en gang ved FCI/WM. Desuden har hans brødre Task og Timmi gjort sig bemærket med gode placeringer.

ABR