Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

De mest benyttede tyske hanner i 2007

Top 10 listen 2007:

Navn

HD-index (tysk)

Antal parringer

1. Nando v. Gollerweiher

94

91

2. Vegas du Haut Mansard 

94

90

3. Dux de Cuatro Flores

82

89

4. Negus Holtkämper See 

81

89

5. Odin Holtkämper Hof 

88

89

6. Zamp v. Thermodos 

90

89

7. Idol Holtkämper See

91

88

8. Irok v. Karanberg

96

88

9. Bazi v.d. Urbecke 

78

87

10. Ilbo Holtkämper See 

78

87

Disse ti kan sammen med en række andre af de aktuelle avlshanner groft deles i fire grupper. En med Udgangspunkt i Canto v.d. Wienerau. Det er hunde, der går over Mark v. Haus Beck og Lasso v. Neuen Berg. En, der går over Mutz v.d. Pelztierfarm. Den repræsenteres kun af Hill v. Farbenspiel. En, der tager sit udgangspunkt i Zamb v.d. Wienerau og endelig en med udgangspunkt i Uran v. Wildsteiger Land over Hoss v. Lärchenhain og Ursus v. Batu.

Linien fra Mark v. Haus Beck over Lasso v. Neuen Berg og Natz v. Steigerhof.
Nando v. Gollerweiher indtager førstepladsen. Selv er han en dejlig hund med varme, røde farver og meget kraftfuldt hanhundehoved. Han er rigelig dybt vinklet i sin baghånd og har ikke samme fuldendte harmoni som Zamp og nogle af hans sønner. Han har tidligere lavet godt mod og kampdriftarbejde, i 2006 blev han dog kasseret p.g.a. manglende lydighed. Dette år blev han specielt fremhævet og trukket ind på pladsen med de 14 bedste. Han var sg 10 i yngste klasse og har 2 år stået i VA først som VA 9 og sidst som VA 6. Blandt hans afkom er der tiltalende enkeltindivider, men det er ofte hunde, der tangerer overforædling med meget dybe bagparter. Et udtalt kraftigt hoved ses hos en del. Han har ikke formået at slå afgørende igennem på BSZS. Et minus for ham er et indeks på 94.
En halvbroder til ham Tiras v. Roten Feld også efter Yello v. St.-Michaels-Berg har til gengæld et flot indeks på 71. Tiras har ikke Nandos udtalte kraft, han virker lettere. Hans opdrætter er brugsorienteret, og Tiras optræder da også i sit forsvarsarbejde som en veluddannet og væsenssikker hund. Også han var blandt de 14 bedste i forsvarsarbejde ved BSZS i 2007. Han var sg 6 i unghundeklassen og har 2 år stået højt i V. Henholdsvis som V 22 og V 19. Han stillede i Braunschweig en afkomsgruppe, der ikke formåede at gøre særligt indtryk.

Nando v. Gollerweiher
Tiras v. Roten Feld

I linien fra Lasso v. Neuen Berg er også Nero Nöbachtalsønnen Solo v. Team Fiemereck. Som de fleste Nerosønner er han meget smukt pigmenteret og meget charmerende i fremtoning. Han har ligesom flere andre Nerosønner haft vekslende held med aflæggelse af forsvarsarbejdet. Dette år gik det uden anmærkninger. Han kunne ikke stille en gruppe i år. Det kan måske skyldes, at en stor del af hans parringer er faldet på udenlandske tæver. Det kunne til gengæld hans halvbroder Merlin v. Osterberger-Land, som ikke har helt så mange parringer. Merlins gruppe var den første, der kom på banen om lørdagen og indeholdt dyr af tiltalende fremtoning. Det var strakte, pigmentrige, unge dyr med lange løbsknogler og gode bevægelser.
Endelig er der i linien en hund som Baru v. Haus Yü, der via Natz v. Steigerhof går tilbage til Mark v. Haus Beck. Han er nu selv for gammel til at optræde, men hans efterkommere både blandt tæver og hanner dukker jævnligt frem. Blandt andre er han bedstefar til siegerinde Gina v. Aquamarin og VA 5 Lana v.d. Zenteiche.
I øjeblikket repræsenteres han blandt avlshannerne af Cello v. Haus Yü. Cello er en meget smuk og velpigmenteret hund med gode højde/længdeforhold. I 4. – 5. led har han en ret stor ophobning af Kimon v. Dan Alhedy’s Hoeve. Han var sg 4 i yngste klasse, men har siden haft en meget uheldig statistik, når det gælder aflæggelse af forsvarsarbejde. Han er dumpet 2 gange i Tyskland og 1 gang i Italien. Det har dog ikke afskrækket en del opdrættere fra at bruge ham også efter Braunschweig.
Mens Cello har Baru i 3.led er Irok v. Karanberg en direkte søn. For begge gælder, at det er det samme typebillede af en stor, kraftfuld hund med gode løbsknogler og flydende linier og et godt pigment med en god andel af sort. Dertil et udtalt maskulint præg. Irok var unghundevinder i Oberhausen og V 17 i Braunschweig. Han har fast normal i hofter og noch zugelassen i albuer, dertil et indeks på 96. Han er i øjeblikket en af de mest efterspurgte hanner.

Solo v. Team Fiemereck
Irok v. Karanberg

Den gamle linie fra Mutz v.d. Pelztierfarm over Eros v.d. Luisenstrasse til Hill v. Farbenspiel forsøger man stadig at holde liv i som et alternativ. Det er nok den bedste forklaring på, at Dux de Cuatro Flores er placeret i VA. Han er ikke i sig selv en bemærkelsesværdig hund. Man overser ham let. Han er lidt bleg i pigmenteringen og ikke med særlig udstråling, men han har en god størrelse og er tør og fast. Dertil et godt index. Han var blandt de 14 hanner, der blev specielt fremhævet for deres forsvarsarbejde i Braunschweig. Man kunne godt ønske, at han havde en længere og mere kraftfuld bevægelse, men han stillede en god gruppe af velgående dyr. Blandt hans afkom er især en meget iøjnefaldende han, vicesiegeren i unghundeklassen Sony v. Heinrichplatz. Meget velbygget, smukt pigmenteret og med flydende, kraftfulde bevægelser. Han har flot udstråling og har aflagt alle sine prøver med høje point. Desværre har han noch zugelassen i albuerne, en detalje, der ses hos flere i Hills linie, at der kan være anmærkninger på albuerne. Det samme gør sig gældende for en anden højtplaceret Duxsøn Uran V.d. Wilhelmswarte. Han blev V 5 i Braunschweig og er en god type. Både han og søsteren Usica har noch zugelassen i albuerne. Hofterne er normale, og et HD indeks på 79, ser jo fint ud. Trods en god kåring og den høje placering, er der ikke rigtig interesse for ham blandt avlerne. Dux stillede som nævnt en rigtig god gruppe, der desuden indeholdt endnu en hund, der optræder på avlslisterne. Det er Eros delle Antiche Muse dertil et par gode brugstæver.
Hill har yderligere et par sønner Andrjuscha van Noort og Hannibal v. Stieglerhof og, hvor især den første har været meget efterspurgt. De var hhv. V 13 og V 14 i Braunschweig. Hannibal er nu solgt men kunne stille et par gode tæver i toppen af unghundeklassen bedømt af Joachim Stiegler. Andrjuscha er et år yngre og stillede ikke bemærkelsesværdigt afkom. Det bør han imidlertid gøre næste år, for han har haft mange parringer. Uheldigvis er han en af de hunde, hvor HD indekset har bevæget sig i den forkerte retning, og nu ligger det faretruende højt. Hans store popularitet kan skyldes, at han to år i træk har aflagt en flot modprøve, hans smukke pigmentering og gode middelstørrelse. Samt selvfølgelig den alternative afstamning.

Dux de Cuatro Flores
Sony v. Heinrichsplatz

Vegas du Haut Mansard stod for anden gang i VA. Denne gang som nummer 4. Året før opnåede han VA 8, og var tidligere sg1 i yngste klasse. Altså en flot karriere. Han er også en hund med meget smukke linier. Han bærer sig udmærket i bevægelse, men denne er præget af den alt for dybe baghåndsvinkling, som medfører, at han ikke kan træde rigtig igennem i bagparten og derfor ikke får den helt rigtige flugt over bevægelsen. Han har fra starten været en meget efterspurgt han. Og kunne stille en gruppe, der dækkede en periode på 4 mdr. Med så kort en periode var det imponerende, at han havde så flot en gruppe med så mange højtplacerede især døtre. I yngste tæver var 7 af de første 26 efter Vegas. Også i hanklassen var han godt repræsenteret om end ikke i samme grad. Her var hans bedste placering sg 5. Dyrene er præget af faderens elegance, de har godt pigment og er af god størrelse. Faderens rigeligt dybe baghåndsvinkling ses hos flere.
Vegas far Pakros d’Ulmental blev årets Sieger. Som individ forsvarede han denne plads på bedste vis. Han er en smuk hund, der går med harmoniske bevægelser og god overlinie. Han har et godt HD indeks, men kun noch zugelassen i albuerne, og Reinhard Meyer nævnte i sine kommentarer, at det havde givet grund til overvejelser, og at det nok var sidste gang, han ville sætte en hund med n z i albuer på vinderpladsen. Pakros stillede en stor og god afkomsgruppe, hans tredje, af gode, typefaste dyr. Det var velpigmenterede dyr af god størrelse med gode hoveder og udtryk, enkelte har en rigelig dyb baghånd. Gruppen var ensartet men havde ikke i samme grad som Vegas’ en række dyr helt fremme i den bedste ende. Dog har Pakros med Vegas stillet en søn, der har mulighederne for at føre linien videre. Desuden har han en god søn Zapp v. Eichenplatz som V 25.

Pakro d'Ulmental
Vegas du Haut Mansard

Pakros og Vegas fører tilbage til Zamb v.d. Wienerau. Endnu en linie med et par hunde udgår fra Zamb. Et par hunde som ikke når op i top ti, men som begge har mange parringer. Det er Yerom v. Haus Salihin og Djenges Kahn v. Sante’s Home, som begge går over Esko v. Dänischen Hof. De blev hhv. V 7 og V 8 i Braunschweig.
Yerom er efter Mark v. Schwalmbergtal, der over Henry v.d. Dunieschenke til Esko v. Dänischen Hof. Mark var i lighed med sin fader en lidt kantet hund, men han var stor, kraftig og meget fast, gik med en høj skulder og flydende bevægelser. Han lavede flot forsvarsarbejde og havde som sine forfædre et stærkt indeks. Han blev aldrig rigtig taget ind i varmen hos opdrætterne trods gode placeringer på BSZS (sg 12 i unghundeklassen og senere hhv. V 7 og V 8). Yerom er også stor men mere elegant end sin fader. Han har smukke linier og en meget vinklet bagpart, som han dog kan styre. Han har store ikke for faste ører og kunne ønskes stærkere pigmenteret. Han er meget velgående og præsenterer sig godt. I Braunschweig var han V 7 og året før stod han som sg 3 i yngste klasse. På modersiden bærer han Baru v. Haus Yü. I modsætning til faderen har han fra start været en efterspurgt avlshund.
Djenges Kahn er efter Eskosønnen Maffay v. Arminius. Hans mor Bibi v. Arline er efter Yasko v. Farbenspiel og en søster til VA Boa v. Arline. Djenges er hollandsk opdrættet og har ikke som så mange andre avlshunde gjort sig bemærket ved en karriere op gennem klasserne. Han kom først til Tyskland som næsten voksen og har ikke haft en udstillingskarriere. Han er markedsført som en hund med væsen og arbejdsegenskaber (SchH3 med 286 p), noget han også stillede bevis for ved at være blandt de 14 hanner, der blev kaldt ind på midterbanen i Braunschweig og særlig fremhævet for deres forsvarsarbejde. Forud for BSZS var han udstillet et par gange og blev en gang godt placeret for Reinhard Meyer på et LG skue. I ringen i Braunschweig viste han sig som en meget stor, meget kraftfuld hund med gode linier og fast skulder. Hans bevægelser rækker til men mangler det sidste schwung. Han har det første år været meget efterspurgt og ligger tæt på top ti.
En Eskosøn som Bravos v. Steffen Haus er stort set forsvundet fra parringslisterne. Han kunne dog stille en god gruppe i Braunschweig med den smukke svenskfødte Hagadahls Wanda sg og i unghundeklassen og den franske Bruno du Val D’Anzin sg 6 i yngste klasse.

Yerom v. Haus Salihin
Djenges Kahn v. Sante's Home

Resten af de avlshanner, der har betydet noget i højavlen kommer alle fra Palme v. Wildsteiger Land (her må også medtages de ovenfor nævnte, der stammer fra Zamb v.d. Wienerau.) Det er fantastisk, hvad den hund har betydet. Bortset fra Mutz v.d. Pelztierfarm og Canto v.d. Wienerau (nævnt ovenfor) så stammer resten fra Palme gennem hendes to sønner Uran v. Wildsteiger Land (en enkelt linie) og Quando v. Arminius. (hele resten)

Lad mig gøre Uran færdig først.
Uran, der avlede så fantastisk og i sin tid kunne fylde en hel stadion med sit afkom, kunne trods det store antal efterkommere ikke lykkes med at få en hanhundelinie til at fortsætte. En tid levede en linie over Ulk v. Arlett, men den er nu døet ud, og Uran ville ikke have bestået over en faderlinie, hvis ikke det havde været for en speciel situation. Da DNA prøverne blev indført viste det sig, at Hoss v. Lärchenhain ikke stammede tilbage til Zamb v.d. Wienerau men i virkeligheden gik over nogle ret upåagtede dyr tilbage til Uran. Hoss var selv en hund af høj kvalitet. Han blev i sine første år ikke stillet på BSZS, da hans ejer, Helmut Buss, dømte brugsklasse tæver, og så kunne han ifølge de tyske regler ikke deltage. Senere deltog hunden og opnåede V 1.
Hoss stillede flere gode dyr, men en søn slog særligt igennem. Det var Yak v. Frankengold efter VA Lea v. Holtkämper See, der selv fører Max della Loggia dei Mercanti og Hanno v.d. Wienerau.
Yak var meget stor. I yngste klasse blev han straffet for det. Senere satte Peter Messler ham op som V 3, mens han ingen nåde fandt hverken hos Erich Orschler eller Heinz Scheerer. Trods den svingende karriere slog han godt igennem som avlshund og havde meget godt afkom, men det var i Kennelerne Holtkämper See og Holtkämper Hof, han slog afgørende igennem. Hans tre sønner Odin og Idol v. Holtkämper Hof og Ilbo v. Holtkämper See er alle på top ti listen.
Idol er den ældste. Hans mor er Ginga v. Kristall See en tæve, der ligger bag en stor fremgang i de omtalte kenneler. Han var sg 30 i yngste klasse. Kunne næste år stille i unghundeklassen, hvor han rykkede frem til sg 8. I brugshundeklassen har han stillet tre gange. Første gang bestod han ikke lydigheden ved modprøven, næste år blev han V 6 og sidste gang blev han trukket. I 2007 kunne han stille sin anden afkomsgruppe. En meget tiltalende gruppe. Det, der faldt i øjnene, var de gode proportioner og overlinier desuden pigment og bevægelser. En ensartet gruppe, hvor der også var gode detaljer som især velvinklede bagparter uden løshed, gode kryds og gode hoveder. Et par gode sønner er Taboo v. Nordteich V 26 og Wodin v. Holtkämper See V 30. Ingen af dem er rigtig kommet i gang som avlshunde.
Odins mor er et barnebarn af Ginga og fra det berømte R – kuld, hvor hele tre søstre har gjort sig godt gældende i avlen. Odin er i en størrelse, hvor man begynder at føle, at man nærmer sig grænsen for, hvad der er hensigtsmæssigt for en hund, der skal kunne fungere som brugshund. Ellers en meget harmonisk bygget hund med smukke linier, gode vinkler og bevægelser og varme farver.
Han var unghundevinder i 2005. Året efter VA 7 og næste år VA 8. Han stillede en meget flot afkomsgruppe af ensartede meget harmoniske, velgående og velpigmenterede dyr også med nogle dyr i den bedste ring. Når han alligevel stilledes sidst i VA trods den gode afkomsgruppe er det vel et fingerpeg om, at han ikke bliver højt prioriteret. Måske på grund af størrelsen, som jo nu er blevet et område, der sættes ind overfor.
Den tredje søn Ilbo v. Holtkämper See har en anden moderlinie. Hans mor Edna v. Holtkämper See fører Arak du Hohmannsfeld og Ulk v. Arlett over Pascha v.d. Jahnhöhe, hun er indavlet i fjerde og femte led på Uran. Ilbo er en meget harmonisk og smukt opbygget hund. Han er ikke så varmt pigmenteret som sine halvbrødre. Han har både i unghundeklassen og i brugshundeklassen været godt placeret på BSZS og har hele tiden været en flittigt efterspurgt avlshund. Han stillede i 2007 sin første afkomsgruppe. Den kunne ønskes bedre pigmenteret, men dyrene i gruppen var meget harmoniske med gode vinkler, gode bevægelser, tørre og faste med gode overlinier.

Idol v. holtkämper Hof
Odin v. Holtkämper Hof
Ilbo v. HoltkämperSee

Ligesom Palme har markeret sig kraftigt i avlen som tæve, har Odin v. Tannenmeise markeret sig som hanhund. Igennem et par sønner har han haft enorm betydning. Jeg har allerede omtalt sønnen Zamb v.d. Wienerau. En anden søn, som fik endnu større betydning var Jeck v. Noricum. Der er flere linier fra ham, som dog ikke alle er lige kraftige. En går over Flex v. Tronje og Quando v. Sofienwald frem til Bazi v.d. Urbecke, der fører på modersiden Yasko v. Farbenspiel. Bazi har hele tiden været placeret i den bedste ende, men er en hund, der i starten ikke rigtig fandt indpas hos avlerne. Han blev lanceret med vægt på brugsegnethed og gode prøver og vandt efterhånden bedre fodfæste. Det tog rigtig fart efter BSZS i 2007, hvor han blev specielt fremhævet for sit forsvarsarbejde, og han har nu mange parringer. Han mangler endnu at vise afkom, der kan overbevise om hans evner til at nedarve eksteriør, men det er positivt, at i den forløbne periode er hans indeks gået ned fra 84 til 78.
En linie fra Jeck går over sieger Visum v. Arminius. Derfra fører vejen over Cary v. Fiemereck og Ando v. Altenberger Land frem til Quando v. Fiemereck. Han har hele tiden været højt placeret på udstillinger, også på BSZS har han været helt fremme i toppen i 2007 som V 4. Han er temmelig efterspurgt og må næste år kunne stille afkom.

Bazi v.d. Urbecke
Quantum v. Fiemereck

Ingen af de to ovennævnte linier er slået overbevisende igennem endnu. Det må man til gengæld sige er tilfældet med den følgende.
Den tager også sit udgangspunkt i Visum og går over Max della Loggia dei Mercanti og Dux della Valcuvia frem til Quantum v. Arminius. Quantum selv nåede frem til en position som vicesieger og har slået stærkt igennem som eksteriørnedarver. Han giver store, meget dybt vinklede dyr, som bortset fra de lovlig kraftigt vinklede bagparter er meget velbyggede. Som sin fader kan han kritiseres for at mangle lidt udtryk i hoved samt store, lidt løse ører. Hans værste problemer er imidlertid, at han ikke viser overbevisende forsvarsarbejde, og at det er noget, der også præger en del af hans børn. Desuden har han ligesom sin fader et dårligt indeks og har hele tiden ligget og svinget omkring 100. Quantum har vist meget særdeles velbygget afkom. Et par sønner som Winner v. Assaut og Scott a. Agrigento har spillet en vis rolle men er nu på vej ud. Scott var sg 3 i unghundeklassen men har ikke vist sig i brugshundeklassen. Hans mor er den smukke Kamilla v. Römerland VA1 for Leonhardt Schweikert i 2004. Scott har trods en del parringer i starten ikke vist afkom. Winner var sg 3 i Ulm for Reinhard Meyer. Næste år V 9. Han var tilmeldt i 2007 men kom ikke. Han har endnu ikke vist afkom. Blandt Quantums sønner er det dog først og fremmest Zamp v. Thermodos, der hævder sig som en hund helt i særklasse, men med vinderen i år i yngste klasse Panjo v. Kirschental har Quantum endnu en helt fremragende søn på vej.
Det er dog Zamp, der tegner billedet. Han startede sin karriere med at vinde unghundeklassen. Året efter fik han til stede i forsvarsarbejde, men vendte tilbage i 2005 og blev VA 5, for så det følgende år at blive Sieger. Altså bortset fra en enkelt plet en flot karriere. Hans forsvarsarbejde er vel bedre end faderens, men det er ikke her, han har sin styrke. Hans indeks er klart forbedret i forhold til faderen, hvilket nok skyldes, at han har Esko v. Dänischen Hof på modersiden. Hans helt klare fordel ligger i eksteriørnedarvningen. Selv er han meget harmonisk, fyldig og kraftfuld, og sine fordele har han givet videre til både sønner og døtre, og han har hvert år haft mange gode dyr i toppen. I 2007 kan man blot i brugsklasse tæver nævne dyr som VA 2 Pania dell´ Alto Pino, VA 9 Chiara v. Steffen Haus, V 1Alisha v. Eichenplatz og V 4 Chanel degli Achei V, der med Quenn som fader, stillede en overbevisende søn som vicesieger i yngste klasse hanner Furbo degli Achei.
Også af sønner er der en række. Langt fremme i bevidstheden står brødrene Negus og Naxos v. Holtkämper See. Begge har været placeret i toppen af brugsklassen, Negus sidst som V 3 i 2007, Naxos som V 29. De laver begge godt forsvarsarbejde og har et godt indeks især Naxos, der er helt nede på 75. Tæt beslægtet med dem er Sirio della Real Favorita. Hans mor Roma v. Holtkämper See er en søster til førnævnte brødres mor. Alle tre parrer meget og Negus kunne i 2007 stille vinder i yngste klasse Paula v. Gut Lethe. Xeno og Digger v. Elzmündungsraum efter henholdsvis Xantia og Xena v. Elchmündungsraum er også populære avlshunde. Xeno har været tilmeldt BSZS flere gange men er ikke vist her. Digger blev V 23 i 2007. Også Erik v. Elchmündungsraum efter Ursus v. Batudatteren Ursa v. Almhof parrer en del. Han blev trukket fra konkurrencebedømmelsen i 2006 i yngste klasse, var tilmeldt brugsklassen næste år men kom ikke. Også Eloy v. St.-Michaels-Berg har været en del anvendt. Han var sg 14 i unghundeklassen og var tilmeldt brugsklassen næste år men kom ikke. I 2005 deltog han på det danske HAS og vandt hvalpeklassen og demonstrerede her et par usandsynligt løse haser. Dem har han så nok fået mere styr på siden. Hans mor er en datter af Hoss v. Lärchenhain Blandt Zamps unge sønner samler interessen sig lige nu om Arak de la Ferme Malgre L’eau og Kwantum v. Klostermoor henholdsvis sg 7 og 8 i unghundeklassen i 2007.

Negus v.HoltkämperSee 
Zamp v. Thermodos

Tilbage er den sidste store gruppe af avlshanner. Det er dem, der tager udgangspunkt i Ursus v. Batu. Ingen af dem er på top ti listen, men mange parrer meget, og deres afkom markerer sig.
Først og fremmest fortjener Quenn v. Löher Weg at nævnes. Hans historie er lidt speciel. Han er ikke avlet hos en af de førende opdrættere og blev vist af sin opdrætter som ung på et skue. Her fik Ferdi Kötters øje på ham og så hans store muligheder. Han erhvervede ham i samarbejde med Udai Jani kennel Godalis, og så tog Quenns karriere sin begyndelse. Hans far er en Ursus v. Batusøn, Uran v. Moorbeck. Denne er ikke typisk for det billede, man har af Ursus. Han er lidt ubetydelig med et ikke særlig markant hoved og noget udvaskede farver men ellers harmonisk, middelstor, tør og fast og med gode bevægelser. Moderen Elsa v. Kuckucksland er efter den velavlende Emo v.d. Wienerau og hun er bygget op med en meget kraftig indavl på Odin v. Tannenmeise, Zamb v.d. Wienerau, Jello v.d. Wienerau og Cello v.d. Römerau.
Quenn startede på BSZS i 2004 med at blive sg 5 i unghundeklassen og faldt i øjnene ved sin meget typefulde, kraftfulde men også tørre og faste fremtoning med maskulint præg. Det var ikke en flydende bevægelse, der var hans store styrke men netop den meget harmoniske type. Et rigtig godt indeks var sammen med den gode størrelse et yderligere plus. Straks efter sin avlskåring blev Quenn meget anvendt men ret hurtigt begyndte der at komme nedsættende kommentarer, der først og fremmest gik på hans afstamning. Mange mente, at han ikke kom af noget særligt og ikke ville kunne give noget. Sjældent har en prognose vist sig så forkert.
Heinz Scheerer, der havde dømt ham i unghundeklassen var dog ikke i tvivl, da Quenn næste år kom i brugshundeklassen, hvor Scheerer nu dømte. Quenn gled ind i VA som nr. 8 for året efter at blive VA 6 og endelig i 2007 for Reinhard Meyer VA 2.
Det er også et spørgsmål, om han ikke burde have vundet. Han kan som type sagtens måle sig med Pakros om end ikke i bevægelse, dertil stillede han den største afkomsgruppe, der fuldt ud kunne måle sig med den næststørste, Zamps, og som desuden var af særdeles høj kvalitet med stor ensartethed og med fremragende dyr med mange både hanner og tæver helt fremme i feltet.
I unghundehanner havde han seks blandt de første 25. Her iblandt vinderen Tino v. Godalis, sg 3 Tyson v. Köttersbusch og sg 14 Magnum z. Kolbenguss. Alle hunde af en iøjnefaldende harmonisk og typefast fremtoning. I yngste klasse faldt vicesiegeren Furbo degli Achei i øjnene. På tævesiden kan nævnes Zaira v. Rumbachtal sg 7, Godalis Taira sg 11, Tinka v. Köttersbusch sg 13 og Quiny v. Arnsberger Klosterberg sg 15 i unghundeklassen og i yngste klasse sg 9 Visa v. Bad-Boll.
Det er en nedarvning, der lover godt for fremtiden. Det spændende bliver, om de endnu unge dyr uden problemer kan fortsætte i brugshundeklassen, for det er nok her, der stadig kan sættes et lille spørgsmålstegn ved Quenn. Hans egen fremtræden ved modprøven kunne godt være mere overbevisende, og han har endnu ikke haft afkom i brugshundeklassen. Til Quenns fordel taler desuden et godt indeks.

Quenn v. Löher Weg
Tyson v. Köttersbusch
Magnum z. Kolbenguss

Quenn står som den helt dominerende nedarver i Ursuslinien, men sammen med ham står Yasko v. Farbenspiel vinder af unghundeklassen i 99 og Sieger i 2001 og 2002. Yasko har sat sit præg gennem en lang række både sønner og døtre og han slog igennem med sin type af smukt pigmenterede dyr med gode bygningsforhold. Selv om han selv havde en god størrelse, var en del af hans børn til den store side. Han slog ofte igennem med et godt væsen og f. eks. hunde som Bazi v.d. Urbecke og Djenges Kahn v. Sante’s Home har Yaskodøtre som moder og kan måske netop takke dem for deres gode væsen. Yasko fik tre sønner i VA. Sieger Larus v. Batu samt Erasmus van Noort og Orbit v. Hühnegrab. Alle tre har fået de bedste muligheder i avlen i form af mange gode tæver tilført, men ingen af dem har slået overbevisende igennem. Larus og Erasmus fortsætter på bedste vis faderens type, mens Orbit falder udenfor det kendte billede af Yaskobørn.
Larus har tre sønner, der har parret en del. Det er Yenno v. Hühnegrab, Yanox v. Bad-Boll og Yimmy v. Contra. De stillede i 2007 alle så tidligt som muligt en gruppe. Yimmys gruppe var ret ensartet med overvægten på tævesiden. Lidt mere udtryk og tydeligere adskillelse mellem kønnene kunne ønskes. De to andre grupper var af jævn kvalitet. Yanox kunne dog stille sg 4 Tuareg v. Bad-Boll i unghundeklassen.
Mens Larus hurtigt forsvandt og ikke mere kan stille en gruppe, er Erasmus efter en afbrydelse vendt tilbage med en gruppe i 2007. Den havde hovedvægten på dyr i brugshundeklassen og indeholdt dyr af god kvalitet. Han parrer ikke selv mere, men en sønnesøn over Mentos v. Hühnegrab, Astana Alfons, har fået en god start. Han var sg 16 i unghundeklassen og blev i Braunschweig v 14. Her blev han samtidig specielt fremhævet for sit forsvarsarbejde. Hans mor er en Wallace a. Agrigentodatter.
Orbit v. Hühnegrab er nu gledet ud af parringslisterne. En enkelt af hans sønner Greif v.d. Karl-May Höhle har fået en vis anvendelse. Han var sg 4 i unghundeklassen i 2006 men kom ikke næste år.
Endelig har yderligere en Yaskosøn en tid været i avlen. Det er Janos v.d. Noriswand. Typisk for faderen i sin fremtoning men til den store side. Han var fire gange højt placeret på BSZS, den sidste gang som V 2. Han har en god søn Jumbo di Zenevredo, der var sg 21 i unghundeklassen og V 21 i 2007. Han har udover BSZS haft en fin udstillingskarriere og har parret en del.
Den sidste gruppe efter Ursus er hunde over Ghandi v. Arlett. Ghandisønnen Flipp v. Arlett, der nu er død, er repræsenteret ved Arko v. Butjenter Land. Arko er en hund, der i flere år har fået rigtig mange parringer. Det skyldes måske hans fremtoning. Han er mørkt pigmenteret og som mange Flippbørn med et livligt, opvakt udtryk. Han har dog nogle bygningsmæssige skavanker, der nok er årsagen til at han ikke er slået igennem på udstillingsfronten i hvert fald i sit hjemland. Han var sg 43 i yngste klasse og har flere gange været tilmeldt brugshundeklassen men er hver gang blevet trukket fra konkurrencen. I Danmark har han været AVKL 2 og i Belgien VA 6. Han stillede i 2007 sin første afkomsgruppe, der var af jævn kvalitet. Dyrene var præget af gode farver og stærke overlinier, men lå til den sluttede side med indskrænkninger i forpart og underbryst. Gode størrelser og god bagaktion, lidt svingning i fremgreb. Han havde to gode sønner i yngste klasse Nick v. Holtkämper Hof sg 11 og Paka Hix sg 16. Både Nick og Bruno v. Vierhundert Hertz der blev sg 29 i unghundeklassen er godt i gang med at parre.
Endelig har Ghandi en direkte søn norskfødte Ingodds Agassi, der blev VA 7 i 2007. Han er typisk for Ghandi med sin stærke lidt sluttede krop og dynamiske bevægelse. I modsætning til faderen har han et godt kønspræg. Agassi, der har stået en tid i Tyskland kom lidt langsomt i gang med at parre men har på det sidste fået mere vind i sejlene. Enkelte lovende dyr er allerede dukket frem. I Braunschweig kunne han stille sg 4 i yngste klasse Gio v. Frankengold.

Astana Aalfons
Ingodds Agassi

 

Konkurrencehunde top 10 listen 2007:

Navn

HD-index (tysk)

Antal parringer

1. Branko v. Salztalblick

77

61

2. Javier v. Talka Marda

77

51

3. Ajax v. Röhnsaler Bach

78

48

4. Vito v. Waldwinkel

75

46

5. Uno v. Stadtfeld

82

37

6. Ellute v.d. Mohnwiese 

79

35

7. Veus v. Haus Veile

82

32

8. Karn v. Fegelhof

83

26

9. Conner v.d. Staatsmacht 

81

25

10. Hutch v. dunklen Zwinger

80

25

1. Branko v. Salztalblick er en velbygget grå han født april 2001. Han er kåret i klasse I med en god kåringsbeskrivelse uden fejl.
Han indledte sin konkurrencekarriere som 18 mdr. med at blive nummer 2 ved LD – konkurrencen i spor. De følgende fire år frem til 2006 har han hvert år deltaget ved udtagelseskonkurrencer i sporhundeprøve og SchH 3. I 2005 deltog han ved BSP i begge afdelinger. Ved FH konkurrencen opnåede han sg 8 og i SchH 3 g 53. Hans far Rocky v. Zingelgarten er efter Troll v.d. bösen Nachbarschaft, og hans mor går tilbage til Timmy v.d. bösen Nachbarschaft. Han er således indavlet 3 – 5 på Fero v. Zeuterner Himmelreich.

2. Javir v. Talka Marda opnåede i 2007 Universalsiegertitlen. Det kvalificerede han sig til ved at blive V 147 på BSZS og senere V 3 ved BSP. Han er født 2003 og har indtil nu haft en kort konkurrencekarriere men til gengæld succesrig. Han blev vinder ved en udtagelse, V 3 ved BSP og sg 11 ved WUSV WM. Ved BSZS fik han en udmærket beskrivelse med kritik af overarm og kryds. Han blev som en af de fjorten bedste fremhævet for sit forsvarsarbejde. Han er kåret i klasse I. Hans far Dago v. Schwarzen Pegasus fører over Marc v. Herculesblick tilbage over Ari v. Neffeltal til Valet v. Busecker Schloss. Desuden fører faderen Timmy v.d. bösen Nachbarschaft. Moderen, der selv har haft mange og deriblandt meget flotte præstationer at se tilbage på, f.eks. var hun V2 ved BSP og V3 ved WUSV WM i 2002, er efter Aly v. Vordersteinwald og fører dermed Troll v.d. bösen Nachbarschaft, og hun fører desuden Greif z. Lahntal.

3. Ajax v. Röhnsaler Bach adskiller sig i dette selskab ved at være en hund, der endnu ikke har gjort sig bemærket på de store konkurrencer, men han er en hund, der har begejstret dem, der har set han både i arbejde og i almindelig omgang. Han fremhæves for sit rolige velafbalancerede væsen og i arbejdet for sit forsvarsarbejde med fuldt, fast greb. Til gengæld har han været udstillet flere gange med V og sidst på BZSZ i Braunschweig, hvor han blev V 153 med kritik af overlinie og kryds. Med hele 48 parringer, er han altså en hund, der har tiltrukket opmærksomheden. Hans far er Troll v. Haus Melinda, der er belgisk opdrættet. Han er kåret i klasse II, og det er ikke hans bygningsforhold, der har betinget, at han har været en del anvendt i avlen, men derimod hans egenskaber som arbejdshund, han har deltaget fire gange ved WUSV WM med den bedste placering som V 2 i år 2000. Han er indavlet på Fado v. Karthago og fører desuden den dobbelte Verdens mester Ory v. Haus Antwerpa. Ajax’s mor er Igruschka v. Karthago, en tæve, der ifølge opdrætteren Artur Kemmer er en enestående avlstæve ikke mindst på grund af hendes søn Ajax. Både Igruschka og hendes broder Ibo fremhæves i deres avlskåring for deres gode arbejdsegenskaber. Deres mor Angie v. Karthago var selv en fremragende arbejdshund, der på grund af sin hårdhed dog aldrig kom længere i systemet end til SchH 2, da det aldrig lykkedes at få hende til at slippe ærmet til prøver.

4. Vito v. Waldwinkel er fra 2001 og er ikke tidligere nået så højt op på parringslisterne. Han er fra 2001 og altså ude over sin første ungdom, men han har gennem tiden haft nogle parringer og har også efterladt sig en del afkom. Hans deltagelse ved større konkurrencer indskrænker sig til to udtagelseskonkurrencer i hhv. 2005 og 2006, hvor han opnåede placeringer som sg 11 og sg 13. Hans stamtavle indeholder betydelige navne. Hans far er Tom van’t Leefdaalhof, og moderen fører Fado v. Karthago, Uwe v. Kirschental og Greif z. Lahntal.

5. Uno v. Stadtfeld er fra 2002. Han har ikke selv nogen karriere at fremvise, men han er faldet i en bekendt slægt. Han er resultatet af en parring, som opdrætteren har foretaget 6 gange. Det er jo noget ganske usædvanligt, og det kunne godt tyde på, at han har været tilfreds med resultatet, da han overhovedet ikke har haft brug for at skifte avlspartner. Nogle af Unos søskende har deltaget ved udtagelser, og et pænt antal er avlskårede, alle i klasse I. Bedst kendt er brødrene Metin og Oktay. Metin har gennem årene haft en hel del parringer. Oktay også om end i mindre omfang. Han kom for få år siden til Danmark, hvor han dog ikke slog igennem med parringer. Faderen Etzel v. Stadtfeld har et par gange deltaget ved BSP. Han fører tilbage til Marko v. Cellerland. Moderen Hera v. Stadtfeld er et barnebarn af Lorett v. Stadtfeld, der var en velbygget tæve, selv indavlet på Marko v. Cellerland. Uno er i øvrigt indavlet 3 -3 på Lorett. Desuden fører Unos mor Hera tilbage til den østtyske Robin v. Glockeneck. Uno har ikke selv deltaget i konkurrencer, men har aflagt sine prøver med samlet fortrinlig og er en hund, der udover sine gode arbejdsegenskaber med god belastbarhed også er en hund af god anatomisk opbygning.

6. Ellute v.d. Mohnwiese er fra 1998 og altså nu næsten 10 år. Han har gennem hele sin voksne periode været en efterspurgt avlshan og har en lang række efterkommere. Han selv har 2 gange deltaget ved BSP sidste gang i 2004 i Oberhausen, hvor han blev sg 36. Han er en søn af Tom van’t Leefdaalhof og moderen er en datter af Yoschy v.d. Döllenwiese.



 

7. Veus v. Haus Veile er fra 2002. Han har ikke været ført frem på større konkurrencer men dukkede en periode op på parringslisterne og har fået en del parringer. Hans far Buster v. Adelsmannsfelder Land er en helsort hund, der fører tilbage til Fero v. Zeuterner Himmelreich. Han har flittigt deltaget ved udtagelser og en enkelt gang på BSP. Moderen fører Greif v. Herculesblick og Wanko v.d. Maaraue.
 

8. Karn v. Fegelhof er fra 1999. Han har været flittig deltager ved udtagelseskonkurrencer og 2 gange ved BSP hvor han som det bedste resultat opnåede sg 28 i 2004. Han er en sort/gul udtryksfuld hund efter Bandit v. Oberhausener Kreuz. En af hans sønner Jucan v. Peroh optræder selv på parringslisterne og var deltager ved BSP 2007, hvor han blev sg 59.

 

9. Conner v.d. Staatsmacht er endnu en ung hund født i 2004. Han var kvalificeret til at deltage ved BSP da han ved en udtagelse opnåede 98 97 97, men han kom alligevel ikke med, da føreren Thomas Lapp desuden havde kvalificeret sig med Conners halvbroder Falko v. Wolfsblick og det blev for stor en mundfuld at deltage med to hunde, men en flot præsentation at kunne kvalificere sig med 2 hunde ved så svær en udtagelse, endnu bedre bliver det jo ved at det drejer sig om 2 halvbrødre, men Conner har tiden for sig og kommer sikkert igen. Det skal lige bemærkes, at Thomas Lapp med Falko opnåede at blive BSP – vinder med 97 94 97, så han er nok ikke utilfreds med, at han valgte at lade Conner blive hjemme og koncentrere sig om Falko. Faderen til de 2 er Falk v.d. Wölfen også ejet af Thomas Lapp. Falk har selv deltaget ved BSP 3 gange med den bedste placering som sg 9. Falks far Ahron v. Granit Rose har deltaget 2 gange ved BSP med godt resultat. I 2001 blev han sg 6.

10. Hutch v. dunklen Zwinger er fra 1999. Han er indavlet på Fero v. Zeuterner Himmelreich. Faderen er Yoschy v.d. Döllenwiese, moderen er en Greif v.d. Kine – datter. Han er kåret i klasse II og har deltaget i et par udtagelser.

 

 

 

ABR

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden