Ashra v. Stoppenberger Land

Når man taler om avl historisk set, er det oftest hanhundelinier, der bringes på bane. Det er nu heller ikke så mærkeligt, da de jo, når det drejer sig om populære hanner, kan mønstre betydeligt mere afkom end tæverne. Der er dog tæver, som i kraft af deres helt specielle gennemslagskraft på trods af relativt få stykker afkom alligevel i udtalt grad giver kvalitet til deres afkom, går igen i stamtavlerne og derved beviser deres levedygtighed.

En af de mest berømte tæver er Palme v. Wildsteiger Land. Man kunne også nævne Flora v. Königsbruch eller Wilma v. Kisselschlucht. Det er alle tæver, der har betydet meget i eksteriøravlen. En lige så stærk dominans kan man også finde hos enkelte tæver i brugshundelinierne. Umsa v. Bungalow er et eksempel. Afra og Ashra v. Stoppenberger Land er to andre. De har alle haft afgørende betydning i avlen, har efterladt sig fremragende afkom og sat deres præg på efterfølgende generationer.

En af dem Ashra v. Stoppenberger Land har for os den særlige betydning, at hun har levet det meste af sit liv her i landet og har været af stor betydning for udviklingen i en del af hundematerialet.

Hvilke egenskaber er det man falder for hos en schæferhund. Ja det kan være så mange og afhængig af, hvad man vil bruge sin hund til, men et højt driftpotentiale ikke mindst byttedrift parret med stor indre ro er ønskværdige egenskaber for alle og af stor værdi især, hvis man vil lægge vægt på en indsats indenfor brugsarbejde.

Det var netop disse egenskaber Karsten Sonne Andersen fandt hos Ashra v. Stoppenberger Land. Udover at være i balance og besidde udtalt driftstyrke var hun også, som hendes daværende ejer Arthur Kemmer sagde så modig, at hun uden tøven ville springe på hovedet i en blandemaskine.

Hvordan fik Karsten nu fat i hende? Jo han annoncerede simpelthen sammen med Kim Mathiesen i SV og fik svar fra Arthur Kemmer, kennel Karthago. Han havde købt tre søstre Afra, Anja og Ashra ved 1 års alderen og de to sidste var nu ved fire års alderen til salg. Faderen til tæverne, hvoraf Ashra var helsort og Afra og Anja var grå, var den grå Olf z. starchen Eiche som over Edo v. Sarazenern gik tilbage til Jalk v. Fohlenbrunnen. Samme faderlinie fører iøvrigt frem til Caro v. Allerswald, der ligger bag den tidligere nævnte Umsa v. Bungalow. Olfs mor Bianka z. starcken Eiche var ikke kendt for sin skønhed, men måske er det netop hende Olfs døtre kunne takke for deres høje driftniveau. En anden af hendes sønner Oldo blev ophav til så betydelige hunde som Fax v. Haus Bernhardt Mader og Eddy v. vorderen Schalk. Herhjemme har vi Ulko v. Karthago, der går tilbage på denne han. Olf blev udstillet og nåede som sit bedste resultat at blive V5 på HZS for dr. Rummel i en bemærkelsesværdig præstation, hvor han blev kaldt ud i den svageste gruppe og arbejdede sig op gennem grupperne til en topplacering.
Måske fik han rigelig meget. Han blev nok belønnet for sin indsats og sin gode form, som han demonstrerede igen, da føreren bagefter gik op på tribunen og viste en flot lydighed.

Olf blev i kennel Stoppenberger Land parret med Bessie v. alten Kauz, som var en Ari v. Neffeltaldatter og indavlet 2-3 på Bernd v. Lierberg. Det gav altså A-kuldet, hvor Afra blev i Tyskland og her satte sig meget tydelige spor. Hun fik 30 stk. avlskåret afkom. En stor del deltog på BSP, og hun blev mor til verdensvinder Fado v. Karthago og BSP vinder Xando v. Karthago og over en datter Randa bedstemor til BSP- og verdensvinder Okar v. Karthago. Randa var faldet i en stærk kombination efter Jalk v. Karthago. Den var prøvet flere gange bl.a. med Endie nr. 2 ved BSP og Erny. Hunde, som man efter sigende skal have oplevet for at kende deres styrke. Med Harro a.d. Lechrainstadt over Quax v. Karthago blev hun bedstemor til BSPvinder Dax v. Baumberg.

Afra fik således stor betydning i Tyskland. Anja og Ashra kom til Danmark, hvor Anja døde kort efter ved et ulykkestilfælde, mens Ashra i kennel Satori kom til at lægge grunden til et meget betydeligt opdræt. Med stor indsigt i det tyske hundemateriale og en bevidst udvælgelse af de ønskede egenskaber byggede Karsten sit opdræt op omkring Ashra. Det har også sine problemer at avle med indre egenskaber, man er afhængig af det forhåndenværende materiale, og ikke alt lykkes som forventet. Set i bakspejlet var der måske også noget der kunne være gjort anderledes. Sådan er det med al avl, men nu hvor Ashra ligger 3-4 generationer bag de aktuelle Satori hunde, kan det ses, at de positive egenskaber stadig er levende i opdrættet og afgørende for de mange flotte præstationer udført af hunde fra dette opdræt. Som en lille illustration af hendes dominans kan nævnes, at samtlige danske hunde udtaget til det danske VM hold 1997 fører Ashra i deres stamtavle. Derudover er hendes efterkommere hvert år i de seneste år rigt repræsenteret ved DM i BHP3. Således f.eks. i Randers 1994 med Satoris Niklas som nr. 2, Satoris Jamo nr. 4, Satoris Dick nr. 8, Satoris Ceppo nr. 9 og Satoris Kato nr. 10. De har alle Ashra i andet eller tredie led.

Ashra blev parret to gange med Dax v.d. Kesmarker Tränke. Han var en efterspurgt avlshund på den tid, og på trods af en tendens til en vis følsomhed og en tilbøjelighed til at give lidt lette hoveder og knogler var han en betydelig avlshund. Med Ashra gav han stærkt afkom dels Glarbos A kuld opdrættet af Kim Mathiessen, hvor Ari, Ashra og Afra blev avlskårede og selv gode avlshunde og dels Satoris Panja, der i kennel Pa-Schack blev ophav til mange kendte hunde som f.eks. Pa-Schacks Jalner og Oleg samt G kuldet med bl.a. a. Gros og Gallus.
Harro a.d. Lechrainstadt var en anden af hendes partnere. En hund med en fin HD statistik og en hund, som arbejdede meget fint i B arbejdet men som manglede indre ro, hvilket viste sig i C arbejdet.

Det bedste resultat havde hun i kombination med Otter v. Cherusker. Her gav hun T kuldet med Tina, Tanya, Tito og Tell. Et godt kuld med særdeles stærke hunde, som selv har markeret sig i avlen, og hvor ikke mindst Tina har ført sin styrke videre. Også Tell fortjener at nævnes, som en meget betydelig hund.
En anden stærk tæve i opdrættet er Satoris Uri en datterdatter og måske den, der kommer Ashra nærmest. Hendes mor er Jashra v. Karthago og altså avlet i Tyskland inden Ashra kom hertil. Desværre gik Uri tom fire gange i sin bedste alder. Hun blev mor til D kuldet, hvoraf Satoris Dick har gjort sig fordelagtigt bemærket ved DM. Rækken af Ashras efterkommere, der har deltaget ved DM, er lang. Blandt de bedst placerede indenfor de seneste år kan nævnes Satoris Jamo og Jasko, Satoris Cruyff og Ceppo, Satoris Karo, Satoris Benno og Satoris Niklas. Her er blot nævnt enkelte. Derudover er der en række, som ved prøver og kåringer har ført bevis for deres gode egenskaber. I tal ser det sådan ud:

Antallet af deltagere ved DM med Ashra i stamtavlen:

1990: 8 af 25
1991:15 af 36
1992:18 af 38
1993:25 af 55
1994:25 af 63
1995:23 af 56
1996:28 af 63
1997:23 af 49

WUSV-VM deltagere med Ashra i stamtavlen:

1990: 3
1991: 2
1992: 5 ud af 5
1993: 4
1994: 4
1995: 1
1996: 3
1997: 6
Bortset fra 1992 blev der sendt 6 deltagere af sted hvert år.

Ashra blev 14 år og var sund til det sidste. Hun var en hund af en særlig støbning, og ingen af hendes efterkommere har helt kunne måle sig med hende. Først og fremmest var hun karakteriseret af sin store byttedrift. På cykelture måtte hun samle alt op, der kom indenfor hendes rækkevidde, og ofte kunne hun løbe med flere pinde i munden på en gang. En gang snuppede hun en mursten og løb med den 1 km inden hun smed den. Dertil var hun præget af selvsikkerhed og ro med en sund socialadfærd. F.eks. kunne hun og hendes datter Jashra gå ud og ind af hinandens hvalpekasse uden mindste aggression eller frustration. Endelig kan nævnes hendes evne til at koble fra og gå fra fuldstændig driftspænding til at være ude af drift. Hun havde altså en effektiv tænd/sluk mekanisme. På samme måde kunne hun ligge helt rolig i bilen på vej til træningspladsen, hvor mange hunde bliver urolige og forventningsfulde, når man nærmer sig. Når hun så blev lukket ud, var hun 100% parat.

Hendes betydning for avlen har hun ført grundigt bevis for ved mange prøver og konkurrencer. Selv var hun en velbygget hund, en egenskab, der ikke har været lagt vægt på at vedligeholde, hvorfor det heller ikke er de ydre egenskaber hendes efterkommere skal vurderes på. Derimod de indre, hvor især hendes stærke byttedrift har slået igennem.

Ingen af hendes efterkommere har helt formået at leve op til hende med hendes kombination af mange gode egenskaber, men der er jo også langt mellem enerne.

ABR