Når man taler om avl historisk
set, er det oftest hanhundelinier, der bringes på bane.
Det er nu heller ikke så mærkeligt, da de jo, når det
drejer sig om populære hanner, kan mønstre betydeligt
mere afkom end tæverne. Der er dog tæver, som i kraft af
deres helt specielle gennemslagskraft på trods af
relativt få stykker afkom alligevel i udtalt grad giver
kvalitet til deres afkom, går igen i stamtavlerne og
derved beviser deres levedygtighed.
En af de mest berømte tæver er Palme v. Wildsteiger
Land. Man kunne også nævne Flora v. Königsbruch eller
Wilma v. Kisselschlucht. Det er alle tæver, der har
betydet meget i eksteriøravlen. En lige så stærk
dominans kan man også finde hos enkelte tæver i
brugshundelinierne. Umsa v. Bungalow er et eksempel.
Afra og Ashra v. Stoppenberger Land er to andre.
De har alle haft afgørende betydning i avlen, har
efterladt sig fremragende afkom og sat deres præg på
efterfølgende generationer.
En af dem Ashra v. Stoppenberger Land har for os
den særlige betydning, at hun har levet det meste af sit
liv her i landet og har været af stor betydning for
udviklingen i en del af hundematerialet.
Hvilke egenskaber er det man falder for hos en
schæferhund. Ja det kan være så mange og afhængig af,
hvad man vil bruge sin hund til, men et højt
driftpotentiale ikke mindst byttedrift parret med stor
indre ro er ønskværdige egenskaber for alle og af stor
værdi især, hvis man vil lægge vægt på en indsats
indenfor brugsarbejde.
Det var netop disse egenskaber Karsten Sonne Andersen
fandt hos Ashra v. Stoppenberger Land. Udover at
være i balance og besidde udtalt driftstyrke var hun
også, som hendes daværende ejer Arthur Kemmer sagde så
modig, at hun uden tøven ville springe på hovedet i en
blandemaskine.
Hvordan fik Karsten nu fat i hende? Jo han annoncerede
simpelthen sammen med Kim Mathiesen i SV og fik svar fra
Arthur Kemmer, kennel Karthago.
Han havde købt tre søstre Afra, Anja og Ashra ved
1 års alderen og de to sidste var nu ved fire års
alderen til salg. Faderen til tæverne, hvoraf Ashra
var helsort og Afra og Anja var grå, var den grå Olf
z. starchen Eiche som over Edo v. Sarazenern gik tilbage
til Jalk v. Fohlenbrunnen. Samme faderlinie fører
iøvrigt frem til Caro v. Allerswald, der ligger bag den
tidligere nævnte Umsa v. Bungalow. Olfs mor Bianka z.
starcken Eiche var ikke kendt for sin skønhed, men måske
er det netop hende Olfs døtre kunne takke for deres høje
driftniveau. En anden af hendes sønner Oldo blev ophav
til så betydelige hunde som Fax v. Haus Bernhardt Mader
og Eddy v. vorderen Schalk. Herhjemme har vi Ulko v.
Karthago, der går tilbage på denne han. Olf blev
udstillet og nåede som sit bedste resultat at blive V5
på HZS for dr. Rummel i en bemærkelsesværdig præstation,
hvor han blev kaldt ud i den svageste gruppe og
arbejdede sig op gennem grupperne til en topplacering.
Måske fik han rigelig meget. Han blev nok belønnet for
sin indsats og sin gode form, som han demonstrerede
igen, da føreren bagefter gik op på tribunen og viste en
flot lydighed.
Olf blev i kennel Stoppenberger Land parret med Bessie
v. alten Kauz, som var en Ari v. Neffeltaldatter og
indavlet 2-3 på Bernd v. Lierberg. Det gav altså
A-kuldet, hvor Afra blev i Tyskland og her satte sig
meget tydelige spor. Hun fik 30 stk. avlskåret afkom. En
stor del deltog på BSP, og hun blev mor til
verdensvinder Fado v. Karthago og BSP
vinder Xando v. Karthago og over en datter Randa
bedstemor til BSP- og verdensvinder Okar v. Karthago.
Randa var faldet i en stærk kombination efter Jalk v.
Karthago. Den var prøvet flere gange bl.a. med Endie nr.
2 ved BSP og Erny. Hunde, som man efter sigende skal
have oplevet for at kende deres styrke. Med Harro a.d.
Lechrainstadt over Quax v. Karthago blev hun bedstemor
til BSPvinder Dax v. Baumberg.
Afra fik således stor betydning i Tyskland. Anja
og Ashra kom til Danmark, hvor Anja døde kort
efter ved et ulykkestilfælde, mens Ashra i kennel
Satori kom til at lægge grunden til et meget betydeligt
opdræt. Med stor indsigt i det tyske hundemateriale og
en bevidst udvælgelse af de ønskede egenskaber byggede
Karsten sit opdræt op omkring Ashra. Det har også
sine problemer at avle med indre egenskaber, man er
afhængig af det forhåndenværende materiale, og ikke alt
lykkes som forventet. Set i bakspejlet var der måske
også noget der kunne være gjort anderledes. Sådan er det
med al avl, men nu hvor Ashra ligger 3-4
generationer bag de aktuelle Satori
hunde, kan det ses, at de positive egenskaber
stadig er levende i opdrættet og afgørende for de mange
flotte præstationer udført af hunde fra dette opdræt.
Som en lille illustration af hendes dominans kan nævnes,
at samtlige danske hunde udtaget til det
danske VM hold 1997 fører
Ashra i deres stamtavle. Derudover er hendes
efterkommere hvert år i de seneste år rigt repræsenteret
ved DM i BHP3. Således f.eks. i Randers 1994 med Satoris
Niklas som nr. 2, Satoris Jamo nr. 4, Satoris Dick nr.
8, Satoris Ceppo nr. 9 og Satoris Kato nr. 10. De har
alle Ashra i andet eller tredie led.
Ashra blev parret to gange med Dax v.d. Kesmarker
Tränke. Han var en efterspurgt avlshund på den tid, og
på trods af en tendens til en vis følsomhed og en
tilbøjelighed til at give lidt lette hoveder og knogler
var han en betydelig avlshund. Med Ashra gav han
stærkt afkom dels Glarbos A kuld opdrættet af Kim
Mathiessen, hvor Ari, Ashra og Afra blev avlskårede og
selv gode avlshunde og dels Satoris Panja, der i kennel
Pa-Schack blev ophav til mange kendte hunde som f.eks.
Pa-Schacks Jalner og Oleg samt G kuldet med bl.a. a.
Gros og Gallus.
Harro a.d. Lechrainstadt var en anden af hendes
partnere. En hund med en fin HD statistik og en hund,
som arbejdede meget fint i B arbejdet men som manglede
indre ro, hvilket viste sig i C arbejdet.
Det bedste resultat havde hun i kombination med Otter v.
Cherusker. Her gav hun T kuldet med Tina, Tanya, Tito og
Tell. Et godt kuld med særdeles stærke hunde, som selv
har markeret sig i avlen, og hvor ikke mindst Tina har
ført sin styrke videre. Også Tell fortjener at nævnes,
som en meget betydelig hund.
En anden stærk tæve i opdrættet er Satoris Uri en
datterdatter og måske den, der kommer Ashra
nærmest. Hendes mor er Jashra v. Karthago og altså avlet
i Tyskland inden Ashra kom hertil. Desværre gik
Uri tom fire gange i sin bedste alder. Hun blev mor til
D kuldet, hvoraf Satoris Dick har gjort sig fordelagtigt
bemærket ved DM. Rækken af Ashras efterkommere,
der har deltaget ved DM, er lang. Blandt de bedst
placerede indenfor de seneste år kan nævnes Satoris Jamo
og Jasko, Satoris Cruyff og Ceppo, Satoris Karo, Satoris
Benno og Satoris Niklas. Her er blot nævnt enkelte.
Derudover er der en række, som ved prøver og kåringer
har ført bevis for deres gode egenskaber. I tal ser det
sådan ud:
Antallet af deltagere ved DM med Ashra i
stamtavlen:
1990: 8 af 25
1991:15 af 36
1992:18 af 38
1993:25 af 55
1994:25 af 63
1995:23 af 56
1996:28 af 63
1997:23 af 49
WUSV-VM deltagere med Ashra i stamtavlen:
1990: 3
1991: 2
1992: 5 ud af 5
1993: 4
1994: 4
1995: 1
1996: 3
1997: 6
Bortset fra 1992 blev der sendt 6 deltagere af sted
hvert år.
Ashra blev 14 år og var sund til det sidste. Hun
var en hund af en særlig støbning, og ingen af hendes
efterkommere har helt kunne måle sig med hende. Først og
fremmest var hun karakteriseret af sin store byttedrift.
På cykelture måtte hun samle alt op, der kom indenfor
hendes rækkevidde, og ofte kunne hun løbe med flere
pinde i munden på en gang. En gang snuppede hun en
mursten og løb med den 1 km inden hun smed den. Dertil
var hun præget af selvsikkerhed og ro med en sund
socialadfærd. F.eks. kunne hun og hendes datter Jashra
gå ud og ind af hinandens hvalpekasse uden mindste
aggression eller frustration. Endelig kan nævnes hendes
evne til at koble fra og gå fra fuldstændig
driftspænding til at være ude af drift. Hun havde altså
en effektiv tænd/sluk mekanisme. På samme måde kunne hun
ligge helt rolig i bilen på vej til træningspladsen,
hvor mange hunde bliver urolige og forventningsfulde,
når man nærmer sig. Når hun så blev lukket ud, var hun
100% parat.
Hendes betydning for avlen har hun ført grundigt bevis
for ved mange prøver og konkurrencer. Selv var hun en
velbygget hund, en egenskab, der ikke har været lagt
vægt på at vedligeholde, hvorfor
det heller ikke er de ydre egenskaber hendes
efterkommere skal vurderes på. Derimod de indre, hvor
især hendes stærke byttedrift har slået igennem.
Ingen af hendes efterkommere har helt formået at leve op
til hende med hendes kombination af mange gode
egenskaber, men der er jo også langt mellem enerne.
ABR |