Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Karlsruhe BSZS 2002
Nogle indtryk fra Siegerschau

For femte gang i de seneste år afholdtes BSZS i Karlsruhe. Det er langt borte, og det er ikke de bedste forhold på stadion. Pladsen ved de yngste ringe giver ikke gode muligheder for publikum, men så er der til gengæld meget fine parkeringsforhold. Langs hele den lange Adenauerring og ind på skovvejene holdt der biler alle 3 dage, og der var dejligt skyggefuldt. Byen er vi jo ved at være godt kendt. Den er nem at færdes i på grund af sporvognene, og lige ved siden at stadion ligger slottet med en dejlig slotspark. Har man ikke været der, kan jeg anbefale et besøg næste gang der er BSZS i Karlsruhe. Et af årene boede vi sådan, at vi kunne gå fra hotellet forbi slottet og gennem slotsparken til hotellet på vej til stadion. Det er en dejlig tur. Parken bliver meget benyttet af byens indbyggere, og der er en hyggelig stemning. På slotsterrassen eller ved den lille botaniske have kan man forfriske sig med kaffe eller øl.

Men ellers er det jo hundene det gælder, og der var som sædvanlig nok at se på. Fredag er en lang og trættende dag, hvis man holder ud på bænkene hele dagen. Det går bedre om lørdagen. Efter at man har sat kravet til gruppestørrelsen op fra 10 til 15, er der blevet væsentlig færre grupper, så bedømmelsen af afkomsgrupper var færdig godt middag. Resten af dagen forløber mere afslappet, og man kan komme fra stadion i ordentlig tid. Søndagen er højdepunktet, og især er det jo brugsklasse hanner, der afventes med størst spænding.

Yasko v. Farbenspiel mødte igen i år og stod ligesom sidste år som vinder. Han har haft en flot karriere. Unghundevinder i Karlsruhe i 1999 (SV´s 100 års jubilæum) VA 5 i Bremen året efter og de følgende 2 år Bundessieger. Dertil kommer, at han møder med stærkt afkom. En søn Larus v. Batu, der var yngstevinder sidste år og nu VA 9 en anden Erasmus v. Noort, der var sg 2 i unghundeklassen og i år V 1 og i år en vinder i yngste klasse hanner Quentin Karanberg. Desuden en dejlig fadertypisk gruppe af høj kvalitet, hvor dog især hannerne dominerer. Yasko er ikke selv så stor som mange af Ursus´s børn. Det er til gengæld hans søn Larus, men han er også en meget flot og harmonisk hund. Jeg kan godt forstå dommerens begejstrede ord, da han vandt i yngste klasse sidste år (Ich habe in meiner jahrzehntelangen Richtertätigkeit niemals zuvor einen solchen komplex - schönen deutschen Schäferhund gerichtet (Andreas Rudolph)). Larus er meget stærkt pigmenteret og lavede ligesom som sin fader et godt forsvarsarbejde. Det samme gjaldt Erasmus. Han er som Larus en stor og meget velbygget hund dog ikke med de samme varme farver.
 

En dansk hund i Ursuslinjen. Det er et barnebarn af Ursus over Wildmarkens Tito: Sjællands Kalle. 17 md. Moderen er Sjællands Amanda

Som VA2 gik Untox v. Ducati. Han er en meget elegant hund næsten på grænsen til det forfinede men med meget smukke linjer. Stærk stram overlinje, langt underbryst og dybe vinkler. Han er lidt svag i sin pigmentering. Han går tilbage til Nickor v.d. Holledau, der var yngstevinder i 1989 i Karlsruhe. Også han var en hund med meget smukke linjer. Jeg kan huske, at da Helmut Buss var her i landet til et foredrag netop på den tid, udtalte han sin skepsis overfor Nickor som avlshund. Han fik jo også ret, idet Nickor trods enkelte gode børn aldrig slog afgørende igennem. En enkelt linje fortsætter dog over Unko v. Haus Ziegelmayer og Xandor v. Tronje frem til Untox. Avlerne har været lidt længe om at komme til ham. Han startede sin karriere med at blive sg 19 i unghundeklassen i 99 i Karlsruhe. Året efter i Bremen gik han direkte ind i VA som nummer 6 og næste år blev han VA 5. Han er således ikke helt ny, men det er først i år han kan stille en gruppe. Den var til gengæld god med velsnittede, ensartede dyr, der som faderen er præget af elegante linjer. De har gode over- og underlinjer og er velgående.
 

En 7 mdrs. Søn af Untox v. Ducati: Wildmarkens Fritz. Moder er Wildmarkens Unique

På tredjepladsen gik Esko v. Dänischen Hof. I forhold til de to forangående virker Esko stor. Han kunne ikke rigtig bære sin manke i år og virkede ikke frisk. Men ellers er han jo en smuk hund. Han er lys i sin pigmentering men med meget gode linjer. Hans gruppe var ikke ensartet, men der var mange meget smukke individer i gruppen. Han havde ikke så mange i den absolutte top som sidste år, men det værste var jo, at problemet fra sidste år med få hunde i brugsklasserne og frafald ved mod og kampdrift blev yderligere understreget. 3 lovende og for et par stykkers vedkommende meget avlsanvendte sønner samt et par døtre slog ikke til. Den store gruppe han stillede indeholdt kun 34 hunde i brugshundeklasserne. Dette forhold blev påtalt af dommeren Peter Messler. På arrangementet fik det ikke konsekvenser, men i det lange løb burde det vise sig, at de smukke ord om vægt på psykisk robusthed ikke kun er til brug ved festlige lejligheder.

Mack v. Aducht på fjerdepladsen har en lang karriere på siegerschau. Vinder i yngste klasse i 98, V 2 året efter og 2 gange VA 3. Dette år altså VA 4.Han er selv en stor, lidt plump hund efter Rikkor v. Bad Boll med Fanto v. Hirschel og Uran på modersiden. Han stillede gruppe for tredje gang. En god og fadertypisk gruppe med faste og harmoniske dyr med ganske gode bevægelser. De ligger til den store side.

Efter Mack kom Kevin v. Murrtal også en Rikkorsøn. Han er typisk for sin far, lidt finere end Mack men med de smukke farver og den udstråling, som også Rikkor i sin tid viste. Han er som faderen en sluttet hund, typisk for linjen efter Ulk, men det er noget der tiltaler Peter Messler, for han roste Kevins gruppe for dyrenes gode proportioner. Det var en god gruppe, meget præget af faderen med smukt pigmenterede dyr med gode overlinjer og gode vinkler for og bag. En del dyr var i de første ringe men ingen helt i top.
 

Superioues Zathan efter Rikkor v. Bad Boll og Superioues Joyce.

Bax v. Luisenstrasse kom fra en unghundevinderplacering i 2000 ind som VA 7 året efter. Han er en hund, der tiltaler ved sin hele fremtoning, meget kraftfuld og af smuk type meget maskulin, men han er stadig ikke helt fast. Han virker frisk og lavede som sin fader Odin v. Hirschel fint mod og kampdrift. Han kunne ikke stille en gruppe. De tilmeldte dyr efter ham var alle i yngste klasse, men der var stærke placeringer nemlig sg 4 og 6 i yngste hanner og sg 2 og 6 i yngste tæver.

Syveren i ausleseklassen Ghandi v. Arlett er en lidt speciel hund. Jeg husker ham fra unghundeklassen i 2000 i Bremen. Her blev han nummer 2 og var en meget smuk hund, men han havde et lille hoved, og i bevægelse stod han slet ikke mål med de øvrige i klassen. Det lille hoved, der stadig præger ham, er ellers ikke typisk for hans fader Ursus v. Batu, der netop ofte giver meget kraftige hoveder, men Ghandi slægter nok også mere sin moderside på. Her vi finder Ulk v. Arlett som morfader. Ghandi blev i 2001 V 13 og i år altså VA 7. Han stod som individ ikke mål med de øvrige i auslese, men hans afkomsgruppe berettiger ham til en fortjeneste. Det er meget charmerende dyr med smukke farver og flotte pelse. Man kan for deres charme let overse, at nogle er lidt sluttede og med kort underbryst, og nogle har også arvet faderens lette hoved, men der var mange dejlige dyr af god kvalitet, og det er meget tidligt, at han stiller så stor en gruppe, som han gjorde. Dertil flere med høje placeringer som sg 3 og 10 i unghundehanner. Sg 7 og 11 i yngste hanner, hvor syveren er den dansk opdrættede Karats Ulk en broder til nummer 2 på HAS Karats Ulko, der blev sg 41 her i Karlsruhe, samt sg 5 i yngste klasse tæver.

De næste to var vinderne fra sidste års yngre klasser. Hill v. Farbenspiel og Larus v. Batu. Hill vandt i en meget stærk unghundeklasse i 2001. Det var en klasse hvoraf en halv snes stykker blandt de første i høj grad har haft avlernes interesse. Selv i den klasse lyste han op som en sikker vinder. Han er ikke for stor, rigtig godt proportioneret og med smukke farver. Hans far Huppy v. Arlett faldt til mod og kampdrift i Bremen. Han er efter Eros Luisenstrasse en hund, som ikke er kendt for at nedarve psykisk robusthed, men Hill viste fint arbejde, og det er jo før set, at der er kommet meget gode hunde fra en lidt svag baggrund.

Sidst i ausleseklassen gik sidste års V 1 Orbit v. Tronje. Han er efter Neptun v. Bad Boll. Neptun selv var tilmeldt men dukkede ikke op om søndagen, selv om han var kaldt ind i ausleseklassen. Han havde ellers alle formaliteter i orden. Han havde været til mod og kampdrift om fredagen og klaret det godt. Han havde om lørdagen stillet en gruppe, som var ganske udmærket, lidt ujævn og med spredning i pigment og overlinjer men også med dyr af god kvalitet med godt udtryk og med en pæn andel i brugsklasserne. Dommeren fremhævede specielt dette og roste hundens gode belastbarhed. Han må altså virkelig have været syg, når han ikke mødte op. Det gælder jo ikke for alle, der er trukket med tilladelse.
Orbit er en tiltalende, velsnittet ikke varmt pigmenteret hund, hvis mormor er danske VA Berthas Oline. Skønt ret ung stillede han en stor og tiltalende gruppe af god kvalitet og med et par absolutte topdyr nemlig sg 1 og 5 i unghundeklasse tæver.

Neptun havde foruden Orbit 3 sønner mere i første ring. Ken a.d. neuen Hauffstrasse blev V 4 og den dansk opdrættede Rapi Supra unghundevinder fra 2000 blev V 24. Supra er en meget flot pigmenteret hund med et godt udtryk, men han er meget stor og som faderen ikke helt fast i overlinjen. Han stillede en udmærket gruppe af meget unge dyr. De har lange løbsknogler og er flot pigmenteret. Et par yngste hanner var godt placeret i første ring som sg 16 og 32.
 

Rapi Bonnie, en datter af Neptun v. Bad Boll og Rapi Ophelia

En hund, der dukkede op som en stjerne for få år siden og fik mange parringer, men som fik ørerne i DNA - maskinen, er Hoss v. Lärchenhain. Han blev siden solgt, men hans afstamning er udredet og godkendt, og hans avlsresultater består. Han var V1 i 2000 og V 10 året efter og er en kraftigt, mørk ikke varmt pigmenteret hund, med gode bygningsforhold og gode bevægelser. Han præsenterede sig med flot udstråling og viste godt mod og kampdrift. Dertil kom et fint HD - index. Han kunne i år stille en gruppe af god ensartethed og med dyr af god type med gode bevægelser og mørkt pigment. En del ligger til den store side. Blandt dem var der flotte placeringer i brugshundeklasserne. VA5, V 4, og V 8 i tæveklassen og V 3, V 17, V 33 og V 37 i hanklassen. V 3 er Yak v. Frankengold. Han er en stor, tiltalende han, hvis mor Lea v. Holtkämper See var unghundevinder i 98 og VA 14 i 99.
En hund, der faldt mig i øjnene var V 33 Karo v.d. Herders Farm. Han er ikke så stor som Yak. Han er varmt pigmenteret, er meget velvinklet og velgående og viste en dejlig, frejdig opmærksomhed under fri ved fod. Dertil et meget flot mod og kampdrift.
 

Kiamis Ikon efter
Hoss v. Lärchenhain og Rebetas Ulja

En hund, der debuterede i ausleseklassen sidste år, Dux della Valcuvia, manglede i denne klasse i år. Han var mødt op til mod og kampdrift men blev standset p.g.a. manglende lydighed. Mange havde nok ellers glædet sig til at se ham, da han ved siden af selv at være en god hund sidste år stillede en afkomsgruppe, som begejstrede mange. Også i år stillede han en god gruppe, der indeholdt velsnittede dyr med gode bevægelser. Ikke så mange dyr helt i top som sidste år men stadig mange godt placeret i sidste ring. Det faldt dog i øjnene, at af de mange gode dyr fra sidste år dukkede kun en enkelt op i brugshundeklassen. Blandt hans gode sønner er Quantum v. Arminius, han var sg 3 i unghundeklassen og har allerede haft mange parringer. Han var også tilmeldt i Karlsruhe men kom ikke.

Natz v. Steigerhof har et par efterkommere, der stillede gruppe. Sønnen Baru v. Haus Yü stillede en lidt ujævn gruppe af store dyr med dybt vinklede bagparter. Der var i gruppen højt placerede dyr. Således V 11, 13 og 16 i brugsklasse tæver og sg 9 og 11 i unghunde hanner. En sønnesøn af Natz over Zapp v. Mönchberg er Saber v. Steffen Haus. Han stillede sidste år en god gruppe og kunne igen i år stille en flot gruppe med velgående dyr af smuk type med snit og gode vinkler.
Salo v. Maifeld er en Jaguar v. Mönchbergsøn og går tilbage til Zamb v.d. Wienerau. Han har selv gået højt et par år V 8 og 9 og blev i år V 5. Han er aldrig helt slået igennem som avlshund men stillede en udmærket gruppe med strakte, kraftfulde dyr, nogle lidt tunge i brystet. Alle med gode bagparter, enkelte lidt knapt vinklede for.

Den grå Timo v. Berrekasten kom ikke i år og er også gået i stå som avlshund, men han stillede en gruppe med blandt andet 3 gode velsnittede brugstæver, den bedste blev V3 og en god han den svenske Markallens Pajas. Han blev V 42 og er en varmt pigmenteret, velsnittet og velgående, grå han.

Afviklingen af brugsklasse hanner forløb planmæssigt. En enkelt pibekoncert, da dommeren efter travmønstring i femmergrupper flyttede Mack v. Aducht et par pladser op til en andenplads, hvorfra han så siden blev flyttet ned til sin fjerdeplads, kunne ikke bortjage det indtryk, at Peter Messler har kontrol over slagets gang, og at hans afgørelser accepteres af publikum, som jo er et vågent og kritisk publikum, der ikke godtager hvad som helst. Vi husker nok fra tidligere kraftige pibekoncerter både i ring 1 og på mod og kampdriftpladsen.
En lang og dejlig weekend var slut. Næste år er det i Ulm, som jo desværre også ligger langt borte set med en nordbos øjne.

ABR

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden