Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS 2004
Det tyske hovedavlsskue i Karlsruhe

Efterkommere af Odin v. Tannenmeise

Mange schæferhundefolk er efterhånden ved at være godt kendt med byen Karlsruhe. Igen i år havde SV valgt at placere Siegerschau her, og det er jo ikke på det stadion vi finde de bedste publikumsforhold, men det er alligevel altid en dejlig oplevelse at komme til Siegerschau og genopleve stemningen, der opstår ved et sådant arrangement, møde venner og bekendte, høre nyt og frem for alt se en masse dejlige hunde.

Dette år kan på en måde godt siges at stå i Ursus v. Batus tegn. Han og hans efterkommere prægede i høj grad i hvert fald brugshundeklasse hanner, i nogen grad unghundeklasse hanner og knapt så udtalt i de øvrige klasser.

At sønnesønnen Larus v. Batu blev Sieger kom vel ikke som en overraskelse for mange. Han startede med at blive kaldt ind som nummer 2 bagefter Hill v. Farbenspiel. Efter nogle omgange gik Larus så på fløjen, og der havde han heller ingen besvær med at hævde sig. Han er stor og maskulin og flot pigmenteret, og han gik hele tiden med energi og udstråling. Dertil kommer, at han stillede dagens største afkomsgruppe. Det var en gruppe, som på bedste vis fortsatte typen og traditionen i linien, 2 sønner Richy v. Westerveen og Pascha v. Zellwaldrand kunne placere sig som hhv. sg 12 og 13 i unghundeklassen, hvor Larus desuden kunne præstere yderligere 7 i toppen. I tæveklassen blev Xara v. Agilolfinger sg 3, og sg 20 og 21 var også Larusdøtre.

Halvbroderen Erasmus van Noort blev VA 3. Disse 2 Yaskosønner har fra starten stået i toppen af faderens grupper og har tilsvarende hævdet sig både i ringen og som avlshunde. Erasmus har altid stået tæt på Larus, og han er også typisk for linien. Han er en måned ældre end Larus og kunne allerede sidste år stille en afkomsgruppe. Gruppen i år var blandt de største, en god gruppe, hvor man især kunne glæde sig over de gode bevægelser. Erasmus kunne stille sg 4 i yngste klasse hanner Logo v. Dolomiten og dertil 6 i første ring. I yngste klasse tæver havde han sg 2 Viola v. Hanness og dertil yderligere 3 i den bedste ende. Også broderen Esto stillede flere gode dyr men dog ikke nok til en gruppe.
 

Orbit v. Hühnegrab

Endnu en Yaskosøn blev der plads til i VA – gruppen. Det var Orbit v. Hühnegrab opdrættet og ejet af Heinz Scheerer, der nu er endeligt indsat på posten som Bundeszuchtwart. Orbit hævder sig smukt i selskabet. Han er stor, mørkt pigmenteret med smukke linier og flydende bevægelser. Han var sidste år vicesieger i yngste klasse og har udviklet sig godt og passede godt i klassen selv om han er ganske ung, lige fyldt 2 år. Som et plus for ham har han, der selv har a – hofter, 4 søskende med samme status. På modersiden bærer han Timo v. Berrekasten. I ringen et positivt bekendtskab, der desværre havde skuffet ved fredagens forsvarsarbejde, som ikke var særlig overbevisende.

Yasko selv stillede igen i år en smuk gruppe med det præg, som vi kender ham for. Charmerende dyr med gode farver, rigtige typer og gode bevægelser. Et par af hans sønner præsterede rigtig flot forsvarsarbejde, og selv om han nu tilhører den lidt ældre generation kan han stadig. Ud over de nævnte flotte resultater i hanhundeklassen stillede han bl.a. 5 tæver i brugsklassen i første ring og sg 2 i unghunde klasse hanner Nicos v. Leithawald.

Også den gamle Ursus kan endnu. Han stillede en gruppe med mange kvalitetsdyr, og forestiller man sig grupperne efter Ursus, Yasko og Larus, er det virkelig flot at se 3 generationer her i ringen præsentere store og gode grupper med kvalitet og ensartethed i type og pigment. Det er jo ikke ualmindeligt, at når en avlshan når en vis alder, søger de gode tæver til de yngre hanner, og den gamle får dermed sværere ved at stille grupper, der kan måle sig med de tidligere. Ursus havde dog ingen besvær med at stille kvalitetsdyr igen i år. Det har jo altid været hannerne, der er hans stærke side, og det var det også i år. V 2 Karat’s Yoker husker vi fra det danske HAS, hvor han selvfølgelig faldt i øjnene. Her strålede han med de rigtig mange, stærke modstandere vel knapt så meget, men han hævdede sig smukt ikke mindst ved sin meget effektive og flydende bevægelse både i line og fri ved fod. Som V 6 gik sidste års V 2 Sarko di Casa Mary. Han er meget Ursustypisk, og jeg havde troet, at Yoker her fik farlig modstand, men ikke mindst i kraft af sin bevægelse klarede han sig overbevisende. V 10 Fritz v. Farbenspiel er meget knoglekraftig og ikke så varm i pigmentet som mange i linien. Han stillede allerede sidste år en gruppe og kom igen i år med en ikke særlig stor gruppe med dyr af den rigtige type med gode bevægelser. Hans bedste resultat var sg 8 i yngste klasse tæver.
 

Euro v. Media

Endnu en ung han var Euro v. Media V 22. Han var sg 10 i unghundeklassen sidste år og er en meget typisk Ursussøn, der også allerede har parret en del. Tæverne efter Ursus nåede ikke samme højder dog med undtagelse af VA 2 Tabata du Val D´Anzin. Endelig havde Ursus en søn i VA Ghandi v. Arlett. Han passer ikke helt i Ursus’ gruppe, og han pynter egentlig heller ikke i VA – gruppen. Han er lidt plump og har et lille hoved, men han har gjort det godt og præsterede overbevisende forsvarsarbejde om fredagen. Han er meget temperamentsfuld. Det viste han allerede i 2002, hvor hans arbejde var præget af god lydighed. Året efter tog temperamentet overhånd, han slap ikke og kunne derfor ikke optræde i VA, hvor han var rykket ind året før. Nu i år kom han så igen og lavede stærkt og flot arbejde, der var præget af god lydighed og affødte rosende bemærkninger fra dommeren. Ghandi har stillet nogle meget iøjnefaldende hanner. Bedst placeret blev Karat’s Ulk, der var helt oppe at gå i VA men blev rykket ud og placeret som V 1, da moderen ikke besidder en godkendt avlskåring. Vi husker broderen Ulko fra HAS i år, hvor han blev AVKL 3, så det danske avlsråd må jo have godkendt moderens avlskåring. De 2 brødre står hinanden nær i type og er meget smukke dyr med stærke overlinier og kraft og dynamik i bevægelsen.

Næste Ghandisøn er Flipp v. Arlett, der blev V 12. Han stillede en afkomsgruppe, der måske i samlet harmoni ikke nåede op til de bedste vi så bl.a. var der mangler i fremgrebet, men en gruppe man husker for den udstråling og vitalitet, der prægede alle dyrene i gruppen. Endnu et par sønner havde Ghandi i toppen V 24 Urban v. Gleisenauer Schloss, der i type står tæt på Karat’s Ulk og V 34 Xadro v. Bad Boll.
 

Urban v. Gleisenauer Schloss

Whisky v. Bierstadter Hof stillede ikke selv i år, men kunne stille en gruppe præget af gode linier og gode bevægelser. Han spreder lidt i pigmentet. Hans bedste søn var sg 7 i unghunde klasse hanner Xaro d´Ulmental.

Solo v. Frutteto er en helbroder til Yasko v. Farbenspiel. Han har ikke været vist siden han var sg 16 i unghundeklassen. Han havde en overgang en del parringer men forsvandt så ud af billedet. Sidste år kunne han stille en gruppe. Det kunne han ikke i år men en enkelt søn Ken v. Elzmündungsraum blev sg 1 i unghundeklassen.

I rækken af Ursusefterkommere hører sønnesønnen Cherry v. Bergmannshof også med. Han er efter Tacko z. Gigelsfelsen og deltog sidste år i brugshundeklassen men kom ikke til travmønstringen, og nu er han ligesom sin fader ikke mere i Tyskland. Han har dog nået at efterlade sig afkom. I unghundeklasse tæver stillede han sg 5 Lyra v. Batu og i yngste klasse hanner havde han vinderen sg 1 Ex v. Arline dertil sg 7, sg 12 og sg 18.

Hill v. Farbenspiel stod sidste år som VA 3. I år blev han kaldt ind på fløjen, hvor han gik nogle omgange, inden Larus gik foran. Nu gik han så på andenpladsen mellem to Yaskosønner. De er alle 3 beskrevet som store, men begrebet stor er nok elastisk, for Hill så nærmest middelstor ud i det selskab. Han er en meget harmonisk hund at se på og har da også haft en flot karriere startende med en vinderplacering i unghundeklassen og derefter en støt opstigen gennem VA. Han er en meget velproportioneret hund uden overdrivelser. Han er smukt pigmenteret og med godt udtryk. Han laver desuden godt forsvarsarbejde. Det samme gælder hans broder Hobby, der blev V 128. Hill startede sin karriere med et godt HD – index, som desværre har bevæget sig den forkerte vej. Han er en enlig repræsentant for Mutzlinien over Cello Römerau og Eros v.d. Luisenstrasse. Hans mor Dasti v. Farbenspiel har også en stamtavle, der ligger lidt ved siden af de mest gængse, så han kan på denne måde være et godt alternativ, noget man har brug for set i lyset af Ursus’s stærke dominans. Hills anden gruppe indeholdt ikke mange dyr i den øverste ende. Nogle var der dog som D kuldet fra Quatro Flores i unghundeklasserne med Dux som sg 4 og Daggi som sg 15. Desuden Hannibal v. Stieglerhof som sg 11 i unghundeklasse hanner. Gruppen var præget af gode faste dyr med gode bagparter af og til problemer med forparter og fremgreb, ligesom der var spredning i pigmenteringen. En af hans gode sønner fra sidste år Neno v. Farbenspiel (sg 9 i yngste klasse) dumpede i sit forsvarsarbejde. En broder Norik v. Farbenspiel fik V 16.
 

Quirin v. Hochmoor

VA 5 Quirin v. Hochmoor går over Wallace a. Agrigento tilbage til Scott v. Deodatus. Han er rykket frem i klassen fra VA 11 sidste år og er en meget tiltalende, smukt bygget og velgående hund med en lidt lys pigmentering. Han er stram og udtryksfuld og viser godt forsvarsarbejde. Han er endnu ung og havde ikke afkom nok til en gruppe. Hans far, der aldrig har været vist i brugsklassen på Siegerschau, har gennem årene været godt anvendt i avlen og har givet mange gode dyr, kendetegnet ved gode overlinier og gode bevægelser, en tendens til lyse farver og til tider rigelig dybt vinklede bagparter, hvor det kan knibe med fastheden i hasen. I år stillede han for 3. gang en gruppe, der lå i god forlængelse af de to sidste års grupper. Hans bedste sønner er V 8 Lauser v. Emkendorfer Park og V 15 Hulk v.d. Rohburg. Lauser stillede en lille gruppe af unge dyr med de samme karakteristika som dyrene i Wallaces gruppe som gode overlinier og en tendens til dybe bagparter. I yngste klasse tæver havde Lauser også sg 4 og sg 15. Wallace har ikke blot gode sønner, han har også mange gode døtre. I brugsklasse tæver havde han VA1 Kamilla v. Römerland, dertil V 1 Gitte v. Haus Babilon og V7, og V 21.
 

Lauser Emkendorfer Park

En anden Wallacesøn er Boss v. Elzmündungsraum. Han har deltaget i unghundeklassen med en placering som sg 28 og stillede nu i år i brugshundeklassen samtidig med, at han kunne stille en jævn afkomsgruppe. Desværre fik han utilstrækkeligt for sit forsvarsarbejde. En halvbroder til Wallace også efter Scott er Zeppo v. Klebinger Schloss. Også han har kun stillet i unghundeklassen nemlig i 1999, hvor han opnåede sg 13. Han har hele tiden haft et jævnt antal parringer og stillede også afkom dog ikke nok til en gruppe, men lidt har også ret. Der var dyr af høj kvalitet blandt de få. Således sg 4 Brenda v. Weinbacher Land i unghundeklasse tæver. Sg 2 Pedro a. Agrigento i yngste klasse hanner og sg 1 Pina a. Agrigento i yngste klasse tæver, hvor han også havde sg 10 Ronda v. Zabershof.

VA 6 Quantum v. Arminius går over Dux della Valcuvia og Max della Loggia dei Mercanti tilbage til Visum v. Arminius, og han var lidt af en sensation sidste år, hvor han stillede en iøjnefaldende og positivt modtaget gruppe. Han har mange kvaliteter men er også en hund med et lidt kantet kryds, et uskønt hoved og ikke for stærk pigmentering. Sidste år havde han et ganske højt kvalitetssnit herunder en Sieger i unghundeklasse hanner Zamp v. Thermodos, der desværre fik til stede i modprøven her i Karlsruhe. I år kunne Quantum ikke helt leve op til sidste år, men hans gruppe var om ikke helt ensartet dog som helhed præget af gode typer med gode vinkler og bevægelser. Det korte kryds faldt i øjnene og af og til lidt knappe forbensbevægelser. Hans bedste resultater var VA 4 Cristal della Valle dei Rovi og sg 5 og 15 i yngste klasse hanner.

VA 7 Ando v. Altenberger Land er også i Visumlinien over Cary v. Fiemereck og Vitus v. Haus Farrenkopf. Han imponerede sidste år ved sin pigmentering, kraft og elegante linieføring med meget dybe vinkler ikke mindst bag, og han har hele året siden været en stærkt efterspurgt han. Han skuffede lidt i ringen i år. Han manglede lidt gejst og udstråling og gik vist mest på rutinen. Han stillede en temmelig stor gruppe, der viste, at han kan nedarve sine smukke linier. Ikke alle i gruppen var lige velgående. Hans bedst placerede sønner er V 19 Ian v. Fidelius og V 39 Boy v. Tönsbruck. I tæveklassen havde han V 6.

 

Pakros d´Ulmental.

Som den sidste i VA – gruppen stod den unge Pakros d´Ulmental. Han var sg 5 i yngste klasse i Ulm og rykkede nu ind i VA. Han har en flot stamtavle. Faderen er Bax v.d. Luisenstrasse sidste års Sieger, moderen er Karma v. Ochsentor VA 1 i 2002. Hun er en meget smuk og udtryksfuld tæve, der fører Max della Loggia dei Mercanti og Esko v. d. Wienerau. Bax har været en omdiskuteret hund. Han er lidt af en ener i linien. Hans fader Odin v. Hirschel formåede ikke at slå overbevisende igennem. Hans sønner kunne ofte mangle kraft og betydelighed og ikke mindst hoveder. Det kendetegner ikke Bax, der har hentet meget fra sin moder, men heller ikke han har demonstreret overbevisende gennemslagskraft. Han havde flere efterkommere fremme sidste år, men allerede i år er han sunket tilbage i feltet, og hans gruppe havde ikke den størrelse, man kunne forvente af en Sieger, der desuden har haft mange parringer. Hans bedst placerede afkom var foruden Pakros V23 Stenley v. Lehnhof en gammel kending og VA 9 Oprah di Fossombrone, der stod som sg 3 i unghundeklassen i Ulm. Pakros er en mørkt pigmenteret meget linieskøn hund med gode ganganlæg. Han præsenterede sig godt men kunne ønskes med en lidt højere manke.

På 3. pladsen uden for VA stod en hollandsk opdrættet hund Mike v. Estherlager. Det er et navn, der bringer mindelser for gamle schæferhundevenner, fordi for 31 år siden stod en hund med samme navn også i brugshundeklassen. Han var efter Marko v. Cellerland og opnåede sg 8 i brugshundeklassen for dr. Rummel. Den nye Mike er efter Orbit v. Tronje, og han har gjort gode fremskridt siden sidste år, da han fik V 35. Han er en god repræsentant for den ikke fadertypiske Neptun v. Bad-Bollsøn Orbit, som igen i år havde sat sit præg på sin afkomsgruppe, der havde dyr med gode overlinier og kryds, underlinier med lidt kort underbryst og lidt blege farver. Dyrene havde gode bevægelser. Der er blevet advaret mod størrelse i denne afstamning. Orbits bedste afkom var i brugshundeklassen. Foruden Mike V 13 og V 14 og VA 7 i tæveklassen. Med ham glider Neptunlinien, der var prioriteret under Peter Messler tilbage i rækkerne. Dog skal nævnes et par børn efter Ikarus v. Bad Wäldle som er en Rapi Suprasøn, den danskopdrættede Neptunsøn, der blev unghundevinder i 2000. Ikarus er far til sg 9 i yngste klasse hanner Fango v.d. hohen Erle og sg 9 i yngste klasse tæver Fanny de Val del Lambro.

Som V 4 stod Chuck van der Lust. Han startede sin karriere med at blive sg 6 i unghundeklassen for Erich Orschler i 2001. Året efter dumpede han i forsvarsarbejde, kom igen i 2003 og fik V 15 og er nu rykket frem til V 4. Hans far er Esko v. Dänischen Hof og på modersiden fører han Fello v. Farbenspiel og Apoll v. Laacher Haus. Han har endnu ikke afkom med.

Efter Esko er også V 31 Mithos v. Magisterdamm. Tidligere har Esko haft problemer med at få sit afkom igennem til de sidste klasser. Dette forhold forbedredes imidlertid sidste år, og i år har han foruden Chuck og Mithos desuden i den bedste ende i tæveklassen VA 3 Uschka v. Osterberger Land og dertil yderligere 5 i toppen af klassen. Esko, der selv har haft en flot karriere startende med i den bedste ende sg 1 i unghundeklassen og derefter 3 år i VA, stillede i år sin 5. gruppe, der ligesom de tidligere er præget af dyr med meget smukke linier, gode manker og kryds og flydende bevægelser. Pigmenteringen har ofte ligget til den lyse side.
 

Mark v. Schwalmbergtal

En god hund i Eskos linie er V 7 Mark v. Schwalmbergtal. Om fredagen gjorde han sig bemærket ved at lave flot forsvarsarbejde. Om søndagen viste han sig som en kraftfuld, velbygget og meget harmonisk gående hund med en stærk overlinie og god udstråling. Han er efter Eskosønnen Henry v.d. Dunieschenke, der selv sidste år opnåede V 6 og stillede en god afkomsgruppe med mange dyr i den sidste ring og dertil fortsætter sin faders gode HD – resultater idet alle dyrene i Henrys gruppe havde opnået prædikatet HD – normal. Mark var sidste år sg 12 i unghundeklassen og kan altså ikke stille afkom endnu.

I samme linie er dette års V 11 Indo v. Bildeiche. Han går over Jago v. Dänischen Hof og Hagadahls Arex tilbage til Eskos bedstefar Wobo v. Lärchenhain. Indo startede med en placering som sg 4 i yngste klasse, dernæst V 6 og altså sidste år V1. Her står man jo på spring til en VA – placering, men det kan altså også gå den anden vej. Det gjorde det så for Indo, der en godt pigmenteret hund med de lange løbsknogler og dybe vinkler, der er typisk for denne faderlinie. Han stillede en gruppe med dyr, der havde faderens præg, og som trods de dybe vinkler i baghånden havde faste haser og meget gode bevægelser. Dertil flotte overlinier. Hans gruppe bestod af gode dyr men ingen nærmede sig toppen bortset fra sg 11 i yngste hanner Percy v. Wolkenstein og sg 12 i yngste klasse tæver Xabina v.d. zwei Steinen.

Alle de til nu omtalte dyr bortset fra Hill v. Farbenspiel går tilbage til de to Odin v. Tannenmeise - sønner Jeck v. Noricum og Zamb v.d. Wienerau, og den helt overvejende part ligger på Jecks side.

De er talmæssigt helt dominerende, men enkelte andre linier blander sig stadig om end de i øjeblikket ikke indtager nogen fremtrædende position. Et par af dem går tilbage til Mark v. Haus Beck.

En Marklinie går over Natz v. Steigerhof og Baru v. Haus Yü. Baru har ikke selv haft nogen stor karriere, men han har gennem årene haft en del parringer og kunnet stille i alt 5 afkomsgrupper. I år var der flere enkeltdyr i gruppen som faldt i øjnene. Han havde mange sønner i brugshundeklassen. Blandt dem brødrene Merlin og Mexx v. Aurelius, som begge gjorde det godt ved modprøven. Merlin var sg 6 i unghundeklassen sidste år og er en linieskøn hund med gode farver. Han virker endnu lidt ungdommelig. Han blev V 26. Broderen Mexx er mere betydelig men besidder ikke Merlins flydende ganganlæg. Han har tydelige mangler i bagaktionen og opnåede V 45.

 

Merlin v. Aurelius

En Marklinie går over Folemarkens Jasso og Lasso v. Neuen Berg til Enzo v. Buchhorn og Yello v. St.-Michaels-Berg. Yello er selv en dejlig hund at se på smuk i linieføring og med enestående farver, men han er trods sine 5 år stadig lidt fin. Det gælder også for afkommet, der kan virke lidt spinkle, et indtryk der forstærkes ved at flere hunde efter ham tenderer kort pels. Yello har haft pæne placeringer på BSZS, ligesom han er dansk årsvinder i 2003, men han gled i år lidt længere tilbage i rækkerne til V 26. Han havde en overgang mange parringer men har ikke slået afgørende igennem. Med dansk årsvinder Garodkins Jenny Jenny har han haft et par kuld, herfra har vi set flere hunde i Danmark fx Harrison-Ford v. Kreuzbusch, der her har gået ganske højt. I Tyskland fik han V 106 sidste år og i år fik han til stede for sit forsvarsarbejde. Halvbroderen Nero v. Nöbachtal, der var unghundevinder i 2002 og VA 5 sidste år kom ikke dette år. Han har i mellemtiden været belagt med avlsforbud. Dette er dog nu hævet og han parrer igen. Han stillede en udmærket dog ikke helt ensartet gruppe af mørkt pigmenterede dyr med gode placeringer især i yngste klasse hanner med sg 6 Sämmo v. Fiemereck desuden sg 19 og 22.

Endnu en sønnesøn af Lasso v. Neuen Berg er Eiko v. Haus Hazelda. Han er en god hund, der de sidste par år har stået i toppen af V. Han har ikke haft de mange parringer og vil derfor få svært ved at stille en gruppe men kunne dog i år møde med et par hanner i unghundeklassen sg 15 og sg 24. På det sidste er han dog steget en del i popularitet.

Mark er jo en Canto v.d. Wieneraulinie, og denne linie har endnu en repræsentant, der går over Quartz dei Templari. En af Quartzs sønner er Romeo v. Pallas Athene, der igen er fader til Drago v. Pallas Athene. Hverken Romeo eller Drago har markeret sig stærkt på BSZS med afkom, men Romeo stillede i år V 9 Elan v. Herderskring, Drago stillede sg 6 i unghundeklasse tæver Renee v.d. Vallandarer Höhe og Romeosønnen Kliff v. Trollbachtal havde sg 2 Oduscha v. Team Fiemereck i samme klasse.

Fra sidst i 90érne og nogle år frem stod Ulk v. Arlett og hans sønner stærkt i billedet. Denne linie er med tiden gledet i baggrunden, og nu er der ikke meget tilbage. I brugshundeklasse hanner er det bedste resultat V 41 Idol v. Baccara efter Rickor v. Arlett. I brugsklasse tæver er der lidt flere VA 6 Nanda v. Wildsteiger Land er efter Nils v. Wildsteiger Land, VA 5 Larissa v. Fichtenschlag er efter Pascha v.d. Jahnhöhe VA 11 Aike z. Gigelsfelsen er efter Kevin v. Murrtal. Desuden stillede Rickor v. Arlett Petz v. Arlett med tæver i toppen af denne klasse.

ABR / sept. 2004

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden