Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS 07 i Braunschweig

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø

Dette års tyske hovedavlsskue har været imødeset med en særlig spænding først og fremmest fordi, der er kommet en ny avlsrådsformand på posten. Igennem flere år har denne post været besat med overgangsfigurer, og det har ikke været til gavn. I de ”gode” gamle dage var der en fast hånd på roret, dengang Herman Martin var formand. Han vidste, hvad han ville, nemlig den anatomisk perfekte hund af den type, han havde på nethinden, vi kunne godt kalde den Wienerau – typen. Dette mål gik frem for alt, og det må siges, at det lykkedes for ham i meget høj grad at komme meget tæt på sit mål. Det helt perfekte er måske nok uopnåeligt, men det er uomtvisteligt, at han skabte en ensartethed i type og stigning i kvalitet. Efter Martin fulgte en periode med skiftende formænd. Helmut Buss havde nok mål for sig men blev efter få år valgt ud og efterfulgt af Leonhard Scweikert, der fulgte nøje i Herman Martins spor. Så fulgte en brugshundekonkurrencemand Helmut Raiser på pladsen. Det skabte furore. Det er forkert at sige, at Raiser ikke havde mål for sig, men dels var de uortodokse, og dels var han på det personlige plan så speciel, at hans tid på posten blev kort. Den næste Heinz Scheerer blev nærmest en overgangsfigur, der blot vedligeholdt det bestående system. Endelig kom Reinhardt Meyer på banen, og det er en mand med meninger og ideer for fremtiden. Han havde tidligere, før Buss, været valgt som formand men startede med at proklamere sine visioner for klubbens fremtid. Det var dengang for skrap kost, og hans tid blev meget kort. Nu er han så tilbage, og han har heller ikke denne gang stukket noget under stolen men klart i et interview i SV – Zeitung fortalt, hvordan han vil stikke linierne ud. I spørgsmålet om tendensen til en deling af racen i en udstillingsrace og en brugshunderace, gør han det klart, at han er avlsrådsformand for hele klubben, og at brugsarbejdet er vigtigt og nødvendigt for opretholdelsen af racens mentale standard, men herunder påpeger han overfor de brugsorienterede opdrættere, at en god anatomi er en detalje, der også er nødvendig at tage hensyn til. Det danner grundlag sammen med sundhed og brugsegnethed.
Ved bedømmelsen af brugsklasse hanner er han især opmærksom på faren ved overtypning og også overstørrelse. Den meget dybe baghåndsvinkling og dermed forbundne svage og vaklende bagpart er noget, man skal være opmærksom på. Dertil er hovedet og det rigtige udtryk vigtigt. Det tunge hoved med løse læber og for stærkt markerede stop må ikke blive for udpræget. Det går ud over det rigtige schæferhundeudtryk.
På en række andre områder har han markante meninger om ledelse og arbejde i klubben. Meninger som gør, at man med spænding må afvente udviklingen i fremtiden, og det har selvfølgelig også medført spekulationer over, om hans holdninger om for eksempel ting som nævnt ovenfor ville slå igennem ved bedømmelsen af brugsklasse hanner. Tidligere var det sådan, at det var klubbens præsident, der fast dømte brugsklasse hanner. Det var nemlig igennem årene sådan, at præsidenten også var dommer. Det ændrede sig med Peter Messlers afgang. Et par år var det vicepræsedenten Erich Orschler, indtil han faldt for aldersgrænsen, og det blev så avlsrådsformanden, der indtog denne vigtige post.
Det blev i hvert fald fra begyndelsen klart, at man med Reinhard Meyer havde fået en mand, der havde tænkt over den praktiske gennemførelse af arrangementet. Der blev øjeblikkelig grebet ind, hvis en hundefører ikke fulgte de afstukne baner eller hvis nogle løb for tidligt ud af banen. Også løbene i femmergrupper var tænkt igennem, så det ikke blev til det mere planløse klumpløb, vi ofte oplever. Hundene blev placeret med god afstand inden de startede, således at der ikke var så stor mulighed for, at de klumpede sammen. Det var ikke mindst for publikum en god ting. Det var langt lettere at få tid til at se de enkelte hunde, og man blev ikke distraheret af, at en hund løb op bagi den, man kiggede på. På flere andre måder var der tydeligt lagt planer, men det var selvfølgelig placeringen af hundene, der blev mødt med størst spænding. Her var der dog ikke tale om drastiske ændringer. Der vil selvfølgelig være andre prioriteringer, som nok først med tiden vil slå igennem, men for første gang i mange år hørte vi en klar melding mod de overvinklede bagparter. Blandt andet kom det til udtryk i en advarsel mod at indavle på Zamp og Vegas.
Hvem bliver Sieger. Det er altid det store spørgsmål. I år var det dog ikke den store overraskelse. Rigtig mange havde tippet vinderen Pakros d’Ulmental. Det var også en velfortjent placering. Pakros viste sig på bedste måde. Han har meget smukke linier, og hele tiden gik han med udtalt flot overlinie og flydende bevægelser. Hans far Bax v.d. Luisenstrasse var selv Sieger, en meget stor, kraftfuld hund, der ud over Pakros stort set ikke har givet noget. Dog skal ikke glemmes hans smukke datter VA Oprah di Fossombrone. Moderen Karma v. Ochsentor er Siegerinde og en meget smuk tæve, som også huskes for sin datter sidste års Siegerinde Xara v. Aqilolfinger. Pakros stillede den tredjestørste gruppe. En tiltalende gruppe, hvor tæverne var bedst. Gruppen var ensartet med gode typer, gode hoveder og udtryk, ingen problemer med størrelse. Bagparterne er meget vinklede men holder sig på det tilladelige.
Som VA 4 stod Pakros’ søn Vegas du Haut Mansard.

 
 
Vegas du Haut Mansard VA 4 (Pakros d’Ulmental – Rangoon du Haut Mansard)

Han er en meget linieskøn hund med en flot karriere. Han var yngstevinder i 2005, året efter VA 8 og nu VA 4. Han gør sig rigtig godt i ringen, men hos ham er vinklingen i bagparten over det tilladelige. Det blev påtalt af dommeren, og det var også synligt, at det hæmmede hans bevægelse, hvor det var tydeligt, at han ikke kunne udnytte hele bagparten og føre bevægelsen igennem. Også Vegas kunne stille en stor og meget flot gruppe med fadertypiske dyr i rigtig størrelse og med godt pigment. Gruppen, der kun bestod af yngste klasse dyr havde et meget højt kvalitetsniveau. I tæveklassen havde han sg 2, 3, 4. 6, 13, 14 og dertil 4 tæver blandt de første 50, i yngste hanner sg 5 og 18 og yderligere 4 blandt de første 50. Også i denne gruppe var især tæverne iøjnefaldende.

 
Birdy du Domaine du Parc sg 2 yngste klasse (Vegas du Haut Mansard –
Any du Domaine du Parc)

Pakros og Vegas tilhører Zamblinien efter Zamb v.d. Wienerau, den anden af Odin v. Tannenmeises to store sønner.
Fra Zamb udgår en anden linie, der hele tiden har været med og hævdet sig ved mange smukke og højtplacerede individer ikke mindst tæver. Det er linien over Esko v. Dänischen Hof. Esko var selv lidt problematisk. Hans indsats på væsenssiden var ikke imponerende, og det var også i begyndelsen svært for ham at få hunde igennem i brugsklasserne, men han avlede fremragende typer, og fik mange parringer. Blandt dem var der også en stor del, der holdt, og i dag er der mange gode dyr med Esko i stamtavlen. Han skal fremhæves for sin gode indflydelse på HD – området og hans evne til at give gode hofter videre fortsætter ofte i generationer. Selv om Esko nu er ti år, stiller han stadig afkom på Siegerschau således sg 1 Ronja v. Haus Burowog sg 6 i unghunde klasse tæver Vina v.d. Alma Mater.


Ronja v. Haus Burow sg 1 yngste klasse (Esko v. Dänischen Hof – Merci v. Haus Burow)

En noget upåagtet Eskolinie går over Henry v.d. Dunieschenke til Mark v. Schwalmbergtal. Henry var ikke nogen populær avlshund. Han var lidt kantet og som mange Eskobørn ikke særlig høj i manken og desuden ligesom mange andre Eskobørn lidt bleg i farverne, men han var sund i væsenet og med et meget stærkt index. Han fik en enkelt søn Mark v. Schwalmbergtal, som heller aldrig trods gode placeringer slog an som avlshund. Efter min mening en skam. Han lavede fremragende forsvarsarbejde. Han havde en flot præsentation i ringen med meget flydende, harmoniske bevægelser og høj mankeføring, og han var bedre pigmenteret end mange dyr i linien. En lidt kantet afslutning burde ikke være afskrækkende. Han fik kun få parringer og er nu død, men han nåede at få en søn Yerom v. Haus Salihin, som har haft en meget flot udstillingskarriere med utallige vinderplaceringer på store og små skuer. Sidste år var han sg 3 i yngste klasse, og i år V 7. Han er en harmonisk hund med meget smukke linier og en meget velgående hund. På modersiden fører han Baru v. Haus Yü, der er en hund, der gør sig bemærket i mange stamtavler.

En direkte Eskosøn er Bravos v. Steffen Haus.


Bravos v. Steffen Haus

Han var sg 6 i unghundeklassen for Heinz Scheerer og siden for samme dommer først V3 og sidste år V1. Han stillede ikke i år men kunne i stedet stille en stor, ensartet, flot gruppe med dyr med god harmoni. Der var gode hoveder med maske og godt pigment, korrekte bagparter og gode bevægelser, i det hele rigtig gode typer.


Bruno du Val D’Anzin sg 7 yngste klasse (Bravos v. Steffen Haus - Tabata du Val D’Anzin)
 

Hagadahls Wanda sg 8 ungh. Klasse (Bravos v. Steffen Haus – Hagadahls Joline)

En ny repræsentant for Eskos linie er den hollandsk opdrættede Djenges Kahn v. Sante’s Home, der er et Eskobarnebarn over Maffay v. Arminius. Han har kun haft en kort udstillingskarriere og kan ikke prale af særlige sejre, men han blev i Braunschweig placeret som V 8, og han har i meget høj grad haft opdrætternes interesse. Han gør sig ikke mindst bemærket ved sit sunde væsen, et godt index og et flot forsvarsarbejde. Han var blandt de femten hunde, der blev kaldt på banen og specielt fremhævet herfor. Selv er han en meget typefuld, smukt pigmenteret hund. På minussiden er, at han ligger i den absolut store ende og man kunne ønske en mere flydende bevægelse. Måske en arv fra faderen Maffay, der også var kendt for godt væsen men ikke havde særlig lyst til at gå i en ring. På modersiden fører Djenges Kahn Yasko v. Farbenspiel og Jello v. Michelstädter Rathaus. Moderens søster Boa v. Arline er VA.
På andenpladsen i VA – gruppen gik Quenn v. Löher Weg. Quenn er en hund, der i og for sig har haft en lidt dårlig presse i starten. Man var ikke rigtig glad for hans far Uran v. Moorbeck, der var en lidt ubetydelig Ursussøn med mådelige resultater i forsvarsarbejdet og modersiden bestod, selv om den var bygget op på kendte og anerkendte blodlinier, af lidt ubeskrevne blade. Alligevel startede Quenn eksplosionsagtigt på parringslisterne og har hele tiden siden været efterspurgt. Det har nu vist sig at være den rigtige disposition i henseende til anatomi.


Tyson v. Köttersbusch sg 3 ungh. Klasse (Quenn v. Löher Weg – Romina v. Köttersbusch)

Quenn stillede i Braunschweig en fremragende gruppe den næststørste efter Zamps og af samme høje kvalitet. En meget stærk gruppe med typefulde dyr af god størrelse, med rigtige vinkler og, værd at bemærke, med gode bevægelser.


Mika v. Overledingerland sg 29 yngste klasse (Quenn v. Löher Weg – Kelli v. Overledingerland)

Gruppen indeholdt også mange højtplacerede dyr som sg 2 i yngste klasse hanner, 7,11 og 15 i unghunde tæver og 1, 3, 14, 15 og 20 i unghunde hanner, hvor ikke mindst sg 3 Tyson v. Köttersbusch faldt i øjnene. Quenn gik forrest i gruppen og viste et billede af en sjældent smuk og harmonisk hund, sund i bygning, fast og uden overdrivelser. Det eneste minus, jeg kan sætte på ham, er, at man kunne ønske en mere flydende bevægelse.
Quenn er et barnebarn af Ursus v. Batu. På femtepladsen gik en anden sønnesøn, denne gang over Yasko v. Farbenspiel. Det var Orbit v. Hühnegrab. Han kan måske siges at være en hund Reinhardt Meyer har arvet fra sine forgængere. En hund, som Erich Orschler satte helt op som VA 4, det første år, han var i brugshundeklassen. Året efter kom han ikke, og næste år i Oberhausen rykkede Heinz Scheerer ham op på tredjepladsen. Han er en hund, opdrætterne aldrig rigtig har taget til hjertet. Alligevel lykkedes det ham i Oberhausen at stille den største gruppe, som dog ikke overbeviste. Han stillede igen i år en gruppe, men den var nu faldet betydeligt i antal og var vel groft sagt ikke rigtig noget at skrive hjem om. Det var lidt mørke dyr i den store ende med godt præg og god knoglekraft men kvaliteten manglede.


Bravos du Naphil sg 66ungh. klasse (Orbit v. Hühnegrab – Santa de Salenge)

Der var endnu en repræsentant for Ursus i VA – gruppen, den norskopdrættede Ingodds Agassi en Ghandi v. Arlettsøn.


Ingodds Agassi VA 7 (Ghandi v. Arlett – Ingodds Nodessa)

Agassi er en særdeles sympatisk hund, der gør sig godt i ringen. De gange, jeg har set ham, har han vist sig med smuk udstråling og temperament og gangvilje. Han er meget maskulin med høj manke, stærk ryg og flotte bevægelser. Han har haft en smuk udstillingskarriere og var sidste år V 14. I år har han haft en god sæson og kunne så sætte kronen på værket med en VA – placering i Braunschweig. Hans mor fører Untox v. Ducati og Hoss v. Lärchenhain.


Gio v. Frankengold sg 3 yngste klasse (Ingodds Agassi – Daggi v. Frankengold)

Han stillede en udmærket førstegangsgruppe af unge dyr med gode typer, udmærket pigment, gode proportioner og gode overlinier. Enkelte dyr faldt i manken, nogle havde lidt kort kryds. De bedst placerede var sg 15 i yngste klasse tæver og sg 3 Gio v. Frankengold i yngste klasse hanner.
Faderen Ghandi er nu 9 år og en af de gamle, der stadig kan gøre sig gældende med afkom. Der var ikke nok til en gruppe, men til gengæld var de fremstillede dyr af høj kvalitet VA 6 Benny d’Ulmental, V 22 og V 28 i tæveklassen og altså VA 6 i hanklassen.


Benny d’Ulmental VA 6 (Ghandi v. Arlett – Sissi della Real Favorita)

Desuden fortsætter hans linie stadig. Over den nu afdøde søn Flipp v. Arlett er der Arko v. Butjenter Land, der ikke selv har haft succes med at vise sig på Siegerschau, men som har haft rigtig mange parringer og her i Braunschweig kunne stille en gruppe af ganske god kvalitet.


Nick v. Holtkämper Hof sg 11 yngste klasse (Arko v. Butjenter Land – Orbi v. Holtkämper See)

Det er sluttede dyr med gode overlinier, godt pigment og gode bagparter. Problemerne ligger i forpartsvinklingen, fremgrebet og det til tider lidt korte underbryst. I denne gruppe gik den danske Team Paka Hix, der opnåede en flotplacering som sg 16.


Bruno v. Vierhundert Hertz sg 29 ungh. Klasse (Arko v. Butjenter Land – Hummel v. Vierhundert Hertz)

Endelig havde Ghandi endnu en søn i Brauschweig, Karat’s Ulk. Han stillede om fredagen og lavede som tidligere år et særdeles flot forsvarsarbejde men kom ikke om søndagen. Ulk har en søn, Urban v. Gleisenauer Schloss, der selv, der på lignende måde har hævdet sig og også fået et udmærket V. Han er nu solgt til USA eller Canada men har efterladt sig sønner i Tyskland. En af dem Balko v. Gleisenauer Schloss havde op til BSZS gjort sig bemærket, så man godt kunne forvente en fremtrædende placering. Han dumpede desværre til forsvarsarbejdet. En anden Amor v. Wiener Weg blev jeg bekendt med efter en hyggelig snak med Ejeren. Hun havde ellers først terroriseret os med forskellige musikinstrumenter. Amor blev V 51 og er en tiltalende, harmonisk og velgående hund, hvilket understreger, at vi ofte er tilbøjelige til at stirre os blinde på de første femten til tyve hunde og glemme, at der går mange udmærkede hunde længere nede i rækken.
En hund, der har vist, at også hunde med jævne placeringer godt kan avle eksteriør er Wilko v. Fichtenschlag efter Orbit v. Tronje. Han blev sg 40 i yngste klasse, og har i brugshundeklassen opnået henholdsvis V 50 og 58. Han kunne stille sidste års vinder af unghunde klasse tæver. At han også to andre år har fået til stede i forsvarsarbejde er en helt anden historie.
Den dobbelte Sieger Larus v. Batu forsvandt efter sin sidste vinderplacering meget hurtigt ud af billedet og kunne heller ikke i år møde med en afkomsgruppe men var repræsenteret af enkelte sønner. En af dem er Yimmy v. Contra. Yimmis mor er indavlet på Vitus v. Haus Farrenkopf. Selv er han en smuk hund, hvor man måske kunne ønske lidt længere ben. Han har det højeste index i Tyskland, jeg er faldet over. Han har tre år i træk været placeret i toppen af V og blev i år V 1 og kunne stille en ret ensartet afkomsgruppe med dyr af god størrelse og god fasthed, en udmærket gruppe, hvor nogle dyr manglede lidt udtryk.
En anden Larussøn er Yenno v. Hühnegrab.


Yenno v. Hühnegrab V 20 (Larus v. Batu – Betty v. Hühnegrab)

Han var sg 2 i unghundeklassen samme år som hans søster vandt sin klasse. Han var ikke med sidste år men kom i år og blev V 20. Han har haft en del parringer og mødte med et par enkelte sønner i sidste ring i unghundeklassen men havde ikke nok til en afkomsgruppe.
Yderligere en Larussøn er Yanox v. Bad-Boll.


Yanox v. Bad-Boll (Larus v. Batu – Eska v.d. Bildeiche)

Han er jævnaldrende med Yenno og var V 10 sidste år. En smukt pigmenteret og harmonisk hund, der er typisk for sin fader. Han kunne stille en gruppe af jævn kvalitet, ikke helt ensartet. Der var lidt problemer med kryds og forpart, men det var faste dyr med gode bevægelser. Det var unge dyr og en del med gode placeringer især i yngste klasse hanner.


Tuareg v. Bad Boll sg 4 ungh. Klasse( Yanox v. Bad-Boll – Fanny di Val del Lambro)

Erasmus van Noort kunne i lighed med Larus ikke stille gruppe sidste år, men i år kom han tilbage og stillede en rigtig flot gruppe, der som Erasmus’ tidligere grupper var præget af gode bevægelser, godt pigment og godt kønspræg. Det var en tiltalende gruppe med dyr af høj kvalitet såsom V 12 og V 15 i tæveklassen og V 10, 42 og 44 i hanklassen.


Kalli v.d. Werther Mühle V 10 (Erasmus van Noort – Dolli v.d. Werther Mühle)
 

Adel du Val D’Anzin V 44 (Erasmus van Noort – Texane du Domaine du Val d’Aulnoy)

Ursuslinien er den mest markante efter Jeck v. Noricum, men et par andre er stadig med. Den ene går over Sieger Visum v. Arminius og VA Ando v. Altenberger Land til Rocco v. Haus Tepferd og dennes søn Quantum v. Fiemereck. Quantum blev sg 6 i unghundeklassen i Ulm. Sidste år V 3 og i år V 4. En smuk og velgående hund, der er indavlet på Cary v. Fiemereck.
Den anden går over Quando v. Sofienwald repræsenteret ved Bazi v.d. Urbecke. Bazi er en hund, der hele tiden har været solidt placeret. Han var sg 4 i unghundeklassen i Ulm, V 17 sidste år og blev V 6 i år. Opdrætterne har været lidt forbeholdne overfor ham, og det skyldes især hans far, som ikke nyder den store anerkendelse. Han var sg 3 i unghundeklassen, blev V 5 året efter, kom igen men dumpede til modprøven, da han ikke slap, og blev siden solgt. Det har fejlagtigt givet ham det ry, at det kneb med kampdriften, hvilket jo slet ikke behøver at være tilfældet. Er Bazis far ikke så højt agtet, har han til gengæld en meget god mor Ertha v.d. Urbecke. Hun er efter Yasko v. Farbenspiel og har med sin type sat sit præg på sønnen. Ertha, der har været V 28 og V 26 på Siegerschau, udmærker sig desuden ved et godt væsen og laver meget flot forsvarsarbejde. Bazi står i samme type som moderen og morfaderen og er en charmerende, velpigmenteret, velgående hund af den rigtige størrelse. Han har rigtig gode resultater i sine brugsprøver og var en af de hunde, der i år blev fremhævet for deres gode forsvarsarbejde. Reinhardt Meyer understregede i sine afsluttende bemærkninger, at det er en brugshund, vi arbejder med, og mod og kampdriftprøven om fredagen er et vigtigt instrument i avlen. For at understrege dette kaldte han de femten hunde, der havde klaret sig bedst her ind på banen, og blandt dem var Bazi.
En grå hund i linien Arex v. Herbramer-Wald gjorde sig bemærket og vandt publikums yndest ved sin livfulde optræden og energiske bevægelse. Han vandt adskillige pladser og rykkede under tilskuernes bifald frem til V 28. Han er en søn af VA Timo v. Berrekasten og går dermed over Enzo v.d. Burg Aliso tilbage til Quando v. Arminius.


Arex v. Herbramer-Wald V28 (Timo v. Berrekasten – Wendi zur silbernen Tanne)

Uran v. Wildsteiger Land, der i sin tid var så enestående en avlshund, har nu en mere tilbagetrukket placering. Han er dog på det sidste kommet stærkt igen gennem Yak v. Frankengold, der i det Niedergasselske Team har fået en markant placering. Det kan være lidt forvirrende med hundene fra dette Team, så lad mig først udrede trådene. Faderen Hermann Niedergassel har den gammelkendte Holtkämper See, sønnen Jörg har Holtkämper Hof og den yngste søn Klaus har Holtkämper Tor.
Yak har her sat flere sønner, der alle har været populære avlshunde. Ældst er Idol v. Holtkämper Hof. Hans bedste placering på BSZS er V 6. Året før bestod han ikke modprøven på grund af manglende lydighed, og i år blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen. Han er selv en stor, mørkt pigmenteret hund med flydende bevægelser og en ikke helt perfekt overlinie. Han kan falde lidt i manken og skyde ryg i fri ved fod. Han har et godt ry som avlshund og kunne stille en fin afkomsgruppe med mange dyr af høj kvalitet. Gruppen er præget af dyr med gode proportioner, gode overlinier og gode bevægelser samt gode hoveder, hvilket ikke er uvæsentligt i en linie der går tilbage til Hoss v. Lärchenhain. Hans bedst placerede afkom i de unge klasser er tæver med sg 4 i yngste klasse og sg 5 i unghundeklassen. Han har gode unge sønner som V 26 Taboo v. Nordteich og brødrene Wodin V 30 og Wallace v. Holtkämper See V 46.


Idol v. Holtkämper Hof (Yak v. Frankengold – Ginga v. Kristallsee)
 

Omira v.d. Noriswand sg 5 ungh. Klasse (Idol v. Holtkämper Hof – Narusha v.d. Noriswand)
 

Taboo v. Nordteich V 26 (Idol v. Holtkämper Hof – Kelli v. Overledingerland)

Halvbroderen Ilbo v. Holtkämper See er et år yngre. Han var sg 13 i unghundeklassen, V 32 året efter, og i år blev han V 9. Han stillede en stor og flot gruppe af unge dyr med de samme fordele som Idols men desværre ikke med samme gode pigment. Gruppen var præget af lidt blege farver.


Imex v. Emkendorfer Park (Ilbo v. Holtkämper See – Frenzi v. Phönix-See)

Den højest placerede er Odin v. Holtkämper Hof. Han var unghundevinder i 2005. Året efter VA 7 og nu i år VA 8. Han er smukt pigmenteret og meget harmonisk men i den absolut store ende. Han bevæger sig med rolige og lange bevægelser men ikke den store dynamik. Han stillede en særdeles god afkomsgruppe med velpigmenterede dyr i store rammer. En ensartet gruppe af store dyr med høj kvalitet.


Odin v. Holtkämper Hof VA 8 (Yak v. Frankengold – Riska v. Holtkämper See)
 

Saki v. d Ostfriesischne Tingstätte sg 8 yngste klasse (Odin v. Holtkämper Hof – Mirka v.d.
Ostfriesischen Tingstätte)

En yderligere søn af Yak v. Frankengold i Team Niedergassel er den helt unge Wessel v. Dan Alhedy’s Hoeve. Han var ikke med på BSZS men har allerede fået en del parringer
Endnu en repræsentant for Urans linie var fremme i feltet. Det var Aron della Terra dei Forti. Han er efter Mack v. Aducht og går således tilbage til den næsten ikke eksisterende Ulk v. Arlettlinie. Han var forrige år sg 5 i unghundeklassen. Han blev ret sent i forløbet hentet frem til en placering som V 2, En smukt pigmenteret hund med lidt korte løbsknogler.
Den gamle Mutzlinie er kun repræsenteret over Hill v. Farbenspiel. Der i år stillede sin femte gruppe. Det var en god gruppe af harmoniske dyr med god størrelse, gode proportioner, gode farver, gode bevægelser og godt udtryk. Enkelte kunne være mere vinklede foran og have bedre fremgreb.
Som den bedst placerede stod Dux de Cuatro Flores, der blev VA 3. Han er født på et tidspunkt, der har gjort det muligt at stille både i yngste og unghundeklasse. Første gang var ingen succes. Dommeren kunne ikke få øje på ham og stillede ham som sg 57. Det gik bedre året efter med en placering som sg 4 og så gik det derefter fremad med VA 6, VA 5 og VA 3. Han er en korrekt bygget hund men ikke en, der falder i øjnene, og han kunne ønskes mere velgående. Han var blandt de hunde, der blev kaldt på banen og fremhævet for sit forsvarsarbejde. Han stillede ligesom sidste år en gruppe af god kvalitet med dyr af god størrelse med gode vinkler og korrekte frontlinier og, værd at bemærke, gode bevægelser. En søn Sony v. Heinrichplatz blev sg 2 i unghundeklassen en meget harmonisk og smukt pigmenteret hund, og i brugshundeklassen gik Uran v.d. Wilhelmswarte som V 5, også en meget tiltalende ung han, som opdrætterne har været lidt længe om at få øje på.


Dux de Cuatro Flores VA 3 (Hill v. Farbenspiel – Lina v. Arminius)
 

Sony v Heinrichplatz sg 2 ungh. Klasse (Dux de Cuatro flores Ghana v. Heinrichplatz)


Eros della Antich Muse V37 (Dux de Cuatro Flores – Oxia di Val Calore)

En anden Hillsøn Andrjuscha van Noort blev V 13. Også en hund, der er middel i alle forhold. Meget stærkt pigmenteret og en hund, der bevæger sig harmonisk og med god overlinie. Han har haft mange parringer, og har ikke mindst her i Danmark mange kuld gående. Der kunne dog ikke blive til en gruppe i år. Moderen Chicoletti Endrefalva er efter Ursus v. Batu.
Hans lidt ældre halvbroder Hannibal v. Stieglerhof gik lige bag ved ham. Han virker lidt større med længere ben og ikke så godt et hoved. Han startede sin karriere som sg 11 i unghundeklassen, blev næste år taget på skud, blev trukket fra konkurrencebedømmelsen det følgende år og kom endelig tilbage i år som V 14. I mellemtiden har han haft en del parringer og også haft afkom fremme. Blandt andre Wilson v d. Schnuckenweide, der var vinder i yngste klasse og i år blev V 24. Udover Wilson havde Hannibal nogle stærkt placerede tæver, alle i unghundeklassen. Hans afkom har gode linier og flydende bevægelser. De er lidt lyse i aftegningerne og har tendens til lette hoveder.
Endelig havde Hill en søn, der gik V 34, Yukon v.d. Bastillie en meget tiltalende ung han, typisk for sin fader.
Altså en flot buket af Hillafkom i sidste ring. Glædeligt da Hill, der selv lavede fremragende mod og kampdrift, tilsyneladende er en hund, der kan give drift til sit afkom. Dertil kommer, at han som sit afkom er en middel hund uden overdrivelser med gode farver og korrekte bygningsforhold og gode bevægelser med et lille minus angående forpartsvinklingen, der til tider kunne ønskes bedre, hvilket resulterer i lidt knappe fremgreb. Et minus for Hill er desværre hans HD – index, der ligger rigelig højt.
Som VA 6 gik Nando v. Gollerweiher. Han er en meget smukt pigmenteret hund med et udtalt tungt og kraftfuldt hoved. Den smukke farve har han nok fået fra sin fader Yello v. St. Michaels Berg, men kraften og størrelsen må han have hentet fra sin moder Zindy v. Bierstadter Hof, der fører Kevin v. Murrtal, Eros v.d. Luisenstrasse og Visum v. Arminius. Han var en af de hunde, der blev hentet ind på banen på grund af godt mod og kampdriftarbejde. Han var sg 10 i unghundeklassen i 2004, kom året efter, lavede meget flot forsvarsarbejde og blev VA 9. Det følgende år slap han ikke til modprøven og udgik. I år kom han så tilbage og forbedrede sin position. Han blev straks fra begyndelsen kraftigt anvendt i avlen, og kan på den baggrund endnu ikke siges at have gjort sig særlig bemærket, men han havde dog godt placeret afkom som sg 25 og 37 i yngste klasse hanner, sg 12 i unghundeklasse tæver og sg 5 og 35 i unghundeklasse hanner. Hans hidtil bedste søn, Eskan v. Finkenschlag, der fik sg 6 i yngste klasse sidste år, dumpede i forsvarsarbejde. Hans gruppe var præget af store, kraftfulde dyr med dybe bagparter, gode linier og gode proportioner. Der var spredning i gruppen og hannerne var bedst.


Nando v. Gollerweiher VA 6 – Zindy v. Bierstadter Hof)

Hans halvbroder Tiras v. Roten Feld er med hensyn til betydelighed meget mere lig faderen Yello. Tiras virker lidt fin med de samme gode linier som faderen men ikke med dennes varme, røde pigment. Han har haft en solid udstillingskarriere. Han var sg 6 i unghundeklassen, året efter V 22 og nu i år V 19. I lighed med Nando var han en af de hunde, der blev kaldt på banen til slut. Det er lidt overraskende at se to Yellosønner fremhævet for deres forsvarsarbejde. Tidligere år har der været flere eksempler på Yelloafkom, der havde problemer. Tiras er for ung til at kunne stille afkom, men han har haft ganske mange parringer, så han må forventes at kunne stille gruppe i fremtiden.
Fra Yellos far Enzo v. Buchhorn går en anden linie over Nero v. Nöbachtal. Nero var unghundevinder og en iøjnefaldende smukt pigmenteret hund med udstråling og charme. Hans karriere fik en brat afslutning, da det kom frem, at han var opereret i albuerne, og han forsvandt ud af billedet, men han efterlod sig sønner, der havde charme, udtryk og smukke farver. Det var hunde, der faldt i øjnene. Desværre var der flere, der havde problemer med modprøven. En af dem er Merlin v. Osterberger Land. Han kom fra en placering som sg 12 i unghundeklassen og fik til stede året efter. I år vendte han tilbage, bestod modprøven, og fik V 31. Han har hele tiden haft godt med parringer og kunne stille en lille men meget fin gruppe. Det var den første gruppe, der kom på banen, og det er altid svært at give karakter til den første gruppe, hvor skal niveauet ligge. Men gruppen faldt absolut i øjnene ved sin ensartethed og gode kvalitet. Det var strakte, velpigmenterede og velgående dyr, en meget tiltalende gruppe, hvor der ikke var ét dyr, der trak ned på helhedsindtrykket.
Halvbroderen Solo v. Team Fiemereck står i samme charmerende type. Han stillede i unghundeklassen i 2004 men blev trukket fra konkurrencebedømmelsen. I 2005 blev han V 14, næste år fik han til stede og nu i år V 11. Han har hele tiden haft godt med parringer, så han må kunne stille gruppe til næste år.
Hundene over Nero og Yello tager udgangspunkt i gamle Canto v.d. Wienerau. Det samme gør Baru v. Haus Yü. Hans direkte rolle er nu stort set udspillet, men han fortjener at nævnes, da han dukker op i mange stamtavler og ligger bag flere gode dyr. I år kunne han mønstre to sønner i brugsklassen. Irok v. Karanberg, der var sidste års unghundevinder. Han er en typisk Barusøn, stor, mørkt pigmenteret og meget maskulin. Han blev V 17. Den anden Mexx v. Aurelius er en gammel kending. Han har stillet op på BSZS 5 gange første gang i unghundeklassen. Hans bedste placering er i år, hvor han blev V 45. Han er en hund, der ikke falder særligt i øjnene og med en lidt kort bevægelse, men han har altid fremhævet sig ved et meget flot forsvarsarbejde og var også blandt de hunde, der fremhævedes herfor.
En Barusønnesøn over Niklas v.d. Herders Farm er Aiko v. Goldenen Zweig. Han er en særdeles smuk han med et dejligt pigment. Han var sg 9 i unghundeklassen og senere V 19. Han havde i år to sønner med V 32 Norik dei Colli Storici og V 38 Karat’s Fedor den danske AVKL 3. Fedor har meget fra sin fader og kunne selv stille en søn i Braunschweig Karat’s Ronaldinho, der blev sg 77 i yngste klasse.
Sidste års succes var Zamp v. Thermodos og faderen Quantum v. Arminius, der brusede frem på scenen parat til at overtage førertrøjen efter Ursus og hans efterkommere, der havde domineret i flere år. I år var det som om gassen var gået lidt af ballonen. Den største skuffelse var, at Quantum ikke kunne stille en gruppe. Efter en så fremtrædende plads og med de to sidste år helt fremme i VA er det en meget hurtig udgang. Helt var han dog ikke forsvundet. Sg1 Panjo v. Kirschental og sg 9 i unghunde klasse hanner var efter Quantum, og den gamle kending Losso v. Schloss Weitmar blev V 27. Gode placeringer men for lidt alt taget i betragtning..
Sidste års imponerende Sieger Zamp v. Thermodos hævder sig imidlertid stadig. Han kom om lørdagen og gik foran sin gruppe, og han er i anatomisk henseende en enestående hund.


Zamp v. Thermodos

Ren i linierne fast og tør, kraftfuld med lange flydende bevægelser, og han præger sit afkom. Gruppen var af høj kvalitet med stor ensartethed, og han slår nok især igennem på tævesiden. I brugsklassen faldt hans døtre hele tiden i øjnene, og der var mange VA 2 Pania dell’ Alto Pino, VA 9 Chiara v. Steffen Haus, V 1, V 4, V 9, V18 og V 37.


Pania dell´Alto Pino VA2 (Zamp v. Thermodos – Sally dell’ Alto Pino)
 

Chiara v. Steffen Haus VA (Zamp v. Thermodos – Holly v.d. Maleiche)
 

Mara aus Wattenscheid sg 12 yngste klasse (Zamp v. Thermodos – Piera aus Wattenscheid)

Jacky v. Thermodos sg 10 yngste klasse (Zamp v. Thermodos – Mira v. Zellergrund)

Maddin v. Media ungh. Klasse (Zamp v. Thermodos – Diana v.d. kleinen Birke)

Det er en imponerende række ikke mindst taget i betragtning, at det er i brugsklassen, men også i yngste klasse var der gode dyr som Jacky v. Thermodos sg 10 og Mara aus Wattenscheid sg 12. Hans bedste sønner er Negus V 3 og Naxos v. Holtkämper See V 29 og Digger v. Elzmündungsraum V. 23. Negus og Naxos er gamle bekendte, der for andet år møder i brugshundeklassen med nogenlunde samme placering. Negus ligger altid højest, nok på grund af en bedre forpartsvinkling, men Naxos er også en meget udtryksfuld og tiltalende han. De er efter Raica v. Holtkämper See fra det bekendte R – kuld med tre meget velavlende søstre. Det gør dem jo ikke ringere. Begge hanner er meget efterspurgte. Det gavner dem sikkert også, at de i en linie, der som udgangspunkt har en dårlig HD – baggrund, er hunde med et fint index. De er for unge til at kunne stille afkom, men Negus kunne dog stille vinderen i yngste klasse tæver Paula v. Gut Lethe.


Paula v. Gut Lethe sg 1 yngste klasse (Negus v. Holtkämper See – Ondra v. Gut Lethe)

Udover brugsklasse dyrene havde Zamp flere høje placeringer i de yngste klasser.
En hund i samme linie er Tor di Casa Nobili. Han går tilbage over Marko della Valcuvia til Dux della Valcuvia, der også er fader til Quantum. Tors mor er indavlet 4 – 4 på Mark v. Haus Beck. Han var sg 7 i unghundeklassen, sidste år V 19 og i år V 12. Han er en meget harmonisk hund typisk for faderlinien. Han er endnu ung og har ikke haft så mange parringer, så han kunne ikke stille gruppe, men havde enkelte dyr i bedste ring i nogle af de unge klasser.

ABR

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden