|
Dette år
var Siegerschau henlagt til et ridestadion i Aachen. Det
var noget usædvanligt at se ned på et areal med
springgrave, bomme og beplantninger, men det skulle vise
sig at være en fordel, for at i stedet for at man som
sædvanligt brugte hele omkredsen af pladsen, lod man nu
hundene på den fjerneste langside gå på midten af
pladsen. Derved kom de meget nærmere publikum, så bedre
kunne se dem også på denne side. Desuden trak man
hundene lidt ind på banen på den nærmeste langside, så
folk på tribunen kunne se hen over de tilskuere, der
stod helt op ad ringen. Det gav et fint udsyn hele vejen
rundt. En nyskabelse var det, at det var blevet tilladt,
at en enkelt hjælper pr. hund fik lov til at komme ind i
ringen for at kalde på hunden. Disse hjælpere var
forsynet med hundens nummer i lighed med fremføreren.
For visning af hunden på bedste måde, var det klart en
fordel. For publikum jo knapt så stor en fordel, for
udsynet til dyrene forstyrredes noget af de mange ekstra
personer, der løb rundt i ringen, dog ikke mere, end at
hovedindtrykket var, at der var gode muligheder for at
se og følge med.
Desværre var vejret ikke med os. De to første dage
regnede det næsten hele tiden, og mange frøs
eftertrykkeligt på tribunen. Om søndagen klarede det
heldigvis op, så det sluttede med solskin. Vejret kunne
dog ikke ødelægge indtrykket af, at det var et fint
arrangement.
Afkomsgrupperne om lørdagen er selvfølgelig altid
spændende at se, og i år blev denne afdeling afviklet
med mere styring. Der var ingen spildtid i starten som i
gamle dage. Man kom i gang til tiden, og der var fart på
afviklingen, alligevel fik vi god tid til at se alle
grupperne, der fik to omgange i ringen, inden de tog den
sidste langside og løb ud.
Søndag
morgen startede med afviklingen af de yngste klasser.
Også her var der gode forhold. Det har tidligere ofte
været svært at få et godt udblik i disse klasser, hvis
man ikke er meget tidligt henne ved ringen. Jeg husker
f.eks. Karlsruhe, hvor udsynet har været temmelig
dårligt. Her var der gode forhold og udmærket med
plads.
Men det
er jo brugsklasserne og først og fremmest hannerne, der
påkalder sig størst interesse og afventes med spænding.
Inden det rigtig gik løs, skulle vi dog lige have en
præsentation af opdrætsklasserne. Også dette er en
nyskabelse. Tidligere vistes de efter afviklingen af
hanklassen med det resultat, at næsten alle tilskuerne
var gået. Nu var tilskuerpladserne tæt besat, og vi fik
lejlighed til at se og høre om de opdrættere, der har
præsteret det svære at stille en opdrætsklasse på
Siegerschau. Det er en flot præstation og nok værd at
fejre. Klasserne blev bedømt og grundigt kommenteret af
Hans-Ludger Göke. Konkurrencen blev vundet af Herman
Niedergassel, grundlæggeren af det meget succesrige Team
omkring Holtkamp bestående af faderen og de to sønner
Jörg og Klaus med hver deres kennel. Foruden at kennel
Holtkämper See vandt opdrætsklasserne, blev sønnen Jörgs
kennel Holtkämper Hof nummer 4 i samme konkurrence.
Desuden kunne teamet præstere 3 auslesehanner og 6
smukke afkomsgrupper. Det er et imponerende resultat
byggende på mange års solidt opdræt og ikke mindst det
stærke R – kuld med 3 meget velavlende tæver samt de to
hanner Yak v. Frankengold og Zamp v. Thermodos.
Inden
den sidste spændende afslutning skulle vi også i lighed
med, hvad man havde i tæveklassen, have en præsentation
af de hanner, der særlig fortjener at fremhæves for
deres mod og kampdrift. Det er noget Reinhard Meyer har
indført for at understrege, at schæferhunden er ” der
schönste Gebrauchshund aller Welt”. Det er meget
glædeligt, at vi i øjeblikket har en mand i spidsen for
sporten, der vil lægge vægt på dette synspunkt. Det har
racen brug for. Om man så har fundet den rigtige form
for bedømmelsen og afviklingen af en sådan fremstilling
kan måske diskuteres. Det er i hvert fald givet, at
udvalget af hunde kan give stof til diskussioner.
Så nåede
man endelig frem til sidste ring i brugshundeklassen og
spændingen kunne udløses.
Omkring
siegeren kunne der nok ikke være den helt store
spænding. Zamp og Quenn var ikke mødt, så der var ikke
nogen tilbage, der for alvor kunne true Vegas du Haut
Mansard. Selv med disse to gamle kæmper kan han tage
kampen op. Han viste en meget flot præsentation i
ringen. Han er elegant med meget ædle linjer. Den
rigeligt vinklede bagpart kan han ikke løbe fra, men der
er også med til at give både ham og hans afkom det
billede af linjeskønhed, der præger dem. Sin Siegertitel
fortjener han, ikke blot på grund af sin fremtoning men
i lige så høj grad på grund af sin imponerende
afkomsgruppe.
sg20 Arex v.d. Wilhelmswarte
(Vegas – Ulli v. Aurelius)
Hverken hans far Pakros eller hans bedstefar Bax
v.d. Luisenstrasse, der begge var Siegere, har kunnet
stille noget, der nærmede sig denne gruppe. Det var
dagens største og dertil en meget ensartet og
fadertypisk gruppe af høj kvalitet. Samtidig indeholdt
den et imponerende højt antal meget højt placerede dyr.
sg7 Vanos van Noort (Vegas – Cristin van Noort)
Vinderen i yngste klasse tæver Bella v. Kuckucksland
var absolut en værdig vinder, men hun blev faktisk først
flyttet frem til denne placering til sidst i
konkurrencen. I meget lang tid gik en lige så værdig
repræsentant, Egga v. Osterberger Land, på fløjen.
sg2 Egga v. Osterberger-Land (Vegas – Qenni v.
Osterberger-Land)
Egga, der er delvist danskejet, har allerede en meget
flot karriere bag sig med næsten udelukkende
vinderplaceringer. På dagen var hun ikke i optimal
pelsform, måske var det grunden til, at hun måtte vige
pladsen. Efter hende fulgte yderligere 4 indenfor de
første 50. I yngste klasse hanner kunne Vegas stille sg
3 og dertil yderligere 5 indenfor de første 20. I
unghundeklasse tæver stillede han den meget
overbevisende vinder Chikara v. Pendler.
sg1 Chikara v. Pendler (Vegas – Team Paka Daria)
Hun ligger helt i type med Bella og Egga. Hendes
mor er danske Team Paka Daria, der også er mor til V 53
Team Paka Hix. På tredjepladsen en ligeledes meget smuk
tæve, Nora v. Suentelstein.
sg3 Nora v. Suentelstein (Vegas – Celin v. Suentelstein)
I unghundehanner blev Bojan v. Pendler sg 3 og Noras
bror blev sg 8, dertil kom yderligere 4 indenfor de
første 20. Endelig en auslesetæve VA 7 Ussi v. Pallas
Athene og V 23 i brugshanner. En meget magtfuld
demonstration af mange typefulde dyr med høje
placeringer.
Yako van Noort (Vegas – Cenia van Noort)
Faderen
Pakros d’Ulmental kunne i år stille sin fjerde gruppe.
Som tidligere år var det også denne gang tæverne, der
hævdede sig. Ikke mindst i brugsklasserne var der flotte
resultater med VA 6 Schiwa v. Osterberger-Land (en
broder til Pakros, Parko, stillede VA 8), dernæst V1, V4
og V42 og selvfølgelig sønnen Vegas, som dog af formelle
grunde ikke kunne indgå i afkomsgruppen. Gruppen var
præget af god størrelse, gode hoveder og gode bagparter.
Dara v. Murrtal (Pakros – Chica v.d. Baiertalerstrasse)
Lyra v. Radhaus (Pakros – Waldorana v. Lütschetal)
En hund
i samme familie med samme bedstefar som Vegas nemlig Bax
v.d. Luisenstrasse er svenske Uschigårdens Dexter. Han
blev tidligere i år svensk vinder og er en meget smuk og
typefuld hund. Her opnåede han en flot placering som V6.
Han brillerede om fredagen med et fint forsvarsarbejde.
Vegas og
Pakros fører tilbage til Zamb v.d. Wienerau. En anden
linje fra Zamb fører til Yerom v. Haus Salihin et
oldebarn af Esko v. Dänischen Hof. Yerom var sidste år
V7 og blev i år taget ind i auslese som VA6. Han har
været meget flittigt udstillet med gode placeringer. Han
er en hund i store rammer, lidt udvasket i
pigmenteringen. Han viser ofte en god præsentation med
flydende bevægelser, men i Aachen kneb det lidt for ham
i det hurtige trav og fri ved fod, hvor han faldt noget
sammen og tabte manken. Hovedindtrykket er dog, at her
er en velgående hund med god rejsning.
En direkte Eskosøn er Nesch v.d.
Grafenburg. Hans mor Bama er en søster til Bob
v.d. Grafenburg. Han har været udstillet en del og fået
pæne placeringer. Her opnåede han den høje placering som
V18, samtidig kunne hans ejer og opdrætter glæde sig
over, at han blev fremhævet for sit forsvarsarbejde og
kom på podiet.
Mens vi
er ved Esko er der grund til at opholde sig ved, at Esko
stadig kan stille højtplaceret afkom, her i Aachen kunne
vi se sg 2 i yngste klasse hanner Hero v. Annacarton.
sg2 Hero v. Annacarton (Esko v. Dänischen Hof –
Trinity v. Contra)
På
andenpladsen i VA stod Odin v. Holtkämper Hof.
VA2 Odin v. Holtkämper Hof (Yak v. Frankengold –
Riska v. Holtkämper See)
Han er en stor, velbygget, velpigmenteret og
meget velgående hund men ikke med samme linjeflugt som
Vegas. Han stillede en meget ensartet gruppe af fin
kvalitet med ensartethed i type og pigment og med meget
gode bevægelser.
Alligevel kom hans placering som lidt af en
overraskelse. Sidste år stillede han en gruppe, der på
samme måde gjorde sig godt, men det var åbenbart ikke
nok til at han blev rykket frem i VA, mens en ny hund
som Agassi uden afkomsgruppe blev stillet foran. I år
fik Odins gruppe en del kritik, så man kunne få det
indtryk, at han ikke var i kridthuset, dog gik kritikken
mest på mindre betydningsfulde detaljer som dyr med
manglende pandebånd, mens der var roser til eksempelvis
den faste bagpart, så Odin fik en velfortjent
andenplads. I hans gruppe kunne man især lægge mærke til
et par lovende unge hanner Zanto v. Regina Pacis sg 8 og
Nike v. Haus Dexel sg 11 begge i unghundeklassen.
sg11 Nike v. Haus Dexel (Odin – Gina v. Aquamarin)
Odin,
der er efter Yak v. Frankengold og Riska v. Holtkämper
See, havde en halvbroder med i klassen VA4 Ilbo v.
Holtkämper See. Han deltog for fjerde gang i
brugshundeklassen og er stille og roligt avanceret frem
til en ausleseplacering. Han er en harmonisk og
velvinklet hund med flydende bevægelser, noget han, som
det sås i hans afkomsgruppe, har givet videre til sit
afkom, der er præget af kraft og betydelighed med gode
vinkler og bygningsforhold. Dyrene er store og nogle
kunne ønskes med et varmere pigment.
En
tredje Yaksøn Idol v. Holtkämper Hof var også
repræsenteret ved en afkomsgruppe. Også her er der tale
om store, kraftfulde dyr, der samtidig har et mørkt
pigment. Det er hunde med god længde, gode linjer og
meget flydende bevægelser. I modsætning til hos Ilbo er
der enkelte dyr med lidt dybt bryst. Idols bedste søn er
Taboo v. Nordteich, der fik V20.
Med VA3
Negus v. Holtkämper See fik Zamp sin første søn i
auslese.
VA3 Negus v. Holtkämper See (Zamp
v. Thermodos – Raica v. Holtkämper See)
Auslesetæver har der allerede været f.eks. dyr
som Pania dell’ Alto Pino og Chiara v. Steffen Haus. I
år kom desuden VA5 Chanell degli Achei, Furbos
halvsøster, til samt VA11 Alisha v. Eichenplatz. Zamp
kom ikke selv men stillede sin fjerde gruppe, der i
lighed med tidligere var en gruppe af meget høj kvalitet
Det, der falder i øjnene, er de meget typefulde og
harmoniske dyr.
Ober della Valcuvia sg 13 yk (Zamp – Mary della
Valcuvia)
Da Reinhard Meyer omtalte Vegas’ gruppe, sagde
han, at den var af en kvalitet og størrelse, der gjorde,
at man måtte sammenligne den med grupper efter Zamp v.
Thermodos og Uran v. Wildsteiger Land. Det er udtryk for
en ros i særklasse.
Farha de Azirkan sg 5 uh (Zamp – Trixi v.d. Schacher)
sg 8 Nani v. Wiedeck (Zamp
– Dunja v. Wiedeck)
Mange husker endnu, da Uran fyldte et helt
stadion med over 100 smukke og velsnittede dyr. En
præstation, der aldrig senere er overgået. Det er mange
år siden, og mange afkomsgrupper har været vist siden
da. At blive nævnt i så snæver en kreds af den kvalitet,
er udtryk for den højeste anerkendelse.
Et barnebarn Gynna v.d. Bärenschlucht sg 3 yk (Ole v.
Fichtenschlag – Una v. Winnloh)
Negus
stillede selv en afkomsgruppe, der absolut gjorde ham
ære. Også her er der tale om typefulde dyr.
Baxter de Monticans sg 3 uh
(Negus – Fati de Portos Saler)
Cara v. Agilolfingersg 5 yk ( Negus – Xara v.
Agililfinger)
De har gode overlinjer, gode vinkler, dog nogle med
meget dybe bagparter, og der er meget gode bevægelser.
Negus’ mor er Raica v. Holtkämper See.
Elisa v. Oasis sg 88 yk (Negus – Kiss v. Oasis)
Broderen Naxos deltog ikke selv men stillede en stor
afkomsgruppe. Ligesom hos Negus er der tale om en
virkelig god gruppe af ensartede, pigmentrige dyr med
godt præg og god kraft. De har lige fronter og i lighed
med broderens gruppe, er der tilfælde af rigelig
vinkling bag. I Naxos’ gruppe gik den danske HAS –
vinder i unghundeklassen Team Marlboro Jaguar. Han
opnåede her sg 46. Endelig er der i denne slægt Sirio
della Real Favoritta. Han er også efter Zamp og hans mor
er Roma v. Holtkämper See, altså næsten samme afstamning
som de to foregående. Han var tilmeldt og mødte om
fredagen og lavede udmærket forsvarsarbejde i lighed med
forrige år. Han stillede lørdagens første gruppe. Det
var en lille gruppe af rigtig god kvalitet, som sluttede
sig pænt til Negus’ og Naxos’.
Zamp
stillede yderligere 2 hunde i brugshundeklassen.
Kwantum v. Klostermoor V2 (Zamp v. Thermodos – Hanni v.d
Waldgraben)
Kwantum v. Klostermoor var sidste år sg8 i
unghundeklassen. I år opnåede han V2. Han er en god
repræsentant for sin far i sin fremtoning, samtidig har
han en god størrelse, en god ting ikke mindst i den
familie, hvor der er mange store dyr. Han er meget varmt
pigmenteret, hvor det sorte her og der er lidt
gennembrudt. Han viste en flot præsentation med en stærk
overlinje. Halvbroderen Digger v. Elzmündungsraum deltog
for anden gang i brugshundeklassen. Sidste år var han
V23, i år rykkede han frem til V11. Han fortsætter sin
faders type og stillede en afkomsgruppe med strakte,
pigmentrige dyr med god kraft og fasthed og gode manker.
En gruppe af god kvalitet. Både Kwantum og Digger var
blandt de hunde, der blev specielt fremhævet og rost for
deres forsvarsarbejde. Zamps gruppe indeholdt mange gode
dyr. Et kuld fortjener dog særligt at nævnes. Det er D –
kuldet de Intercanina, der hævdede sig stærkt i yngste
klasse med sg 1 Dux, sg6 Dax og sg4 Datschy.
sg1 Dux de Intercanina (Zamp - Watchenka de
Intercanina)
En dansk tæve, der i sit typebillede føjer sig smukt
ind iblandt Zamps børn, er Lyagers Xinnie, der blev sg
92. En anden dansk tæve sg 89 Karat’s Ulki er over Xeno
v. Elzmündungsraum et barnebarn af Zamp.
Zamps
far Quantum v. Arminius gled, som det allerede kunne
bemærkes sidste år, meget tidligt ud af den flok, der
kunne stille afkomsgruppe. Heller ikke i år kunne han
stille en gruppe, men enkelte dyr havde han med. Størst
interesse samlede sig om sidste års yngstevinder Panjo
v. Kirschental. Panjo kom om fredagen og lavede fint
forsvarsarbejde. Om søndagen kaldtes han tidligt ind og
endte som V4. Han skuffede dog en del. Han havde ikke
udviklet sig nok, og selv om han bar sig udmærket, viste
han ingen gejst i ringen og gik uden udstråling. Andre
godt placerede Quantumsønner var V 12 Igor v.
Rommelsbach og V 24 Losso v. Schloss Weitmar. En
sønnesøn over Giovanni v. Kapellenberg, Ober v. Bad-Boll,
blev V13
En dansk
repræsentant efter Quantum er Karat’s Tello, der blev sg
101 i unghundeklassen.
Karat’s Tello (Quantum – Karat’s Yollie)
Som VA5
stod Ingodds Agassi. Han repræsenterer en helt anden
type end f.eks. vinderen, der er så udtalt elegant.
Agassi står for den robuste type. Han er maskulin og
uden overdrivelse i størrelse og bygningsforhold men
heller ikke så dybt vinklet som en del af de forangående.
Man kan sige, at han står som en nødvendig modvægt, for
der er grænser for hvor elegante, vi skal ønske vore
hunde. Bliver det for udtalt udviskes kønspræget, og vi
fjerner os fra den robuste, kraftfulde, brugsegnede
hund. Agassi var sidste år VA 7. I år stillede han en
relativt lille gruppe af jævn kvalitet. Dyrene var
fadertypiske med gode proportioner og normalt pigment.
Der var godt præg, god størrelse og kraft. Man kunne i
nogle tilfælde ønske lidt mere kraft i bagaktionen.
Kupfers Duchess (Agassi – Leri Odessa)
Et par danske hunde efter Agassi deltog. Kupfers
Duchess, som har haft mange flotte placeringer i
Tyskland blev V43, og broderen Dylan blev V73. Sluttelig
skal nævnes, at Agassi var blandt de hunde, der nævntes
for deres gode forsvarsarbejde.
V7 Vienna v.
Heinrichsplatz (Agassi – Ghana v. Heinrichsplatz)
Agassi
er over sin fader Ghandi v. Arlett en repræsentant for
Ursus v. Batus linje.
Ghandi har yderligere et par sønnesønner med afkom. Den
ene er Arko v. Butjenter Land, der er en søn af Flipp v.
Arlett. Han har tidligere været tilmeldt Siegerschau men
har ikke stillet op om søndagen. Han har haft mange
parringer og kunne for andet år stille en afkomsgruppe.
VA2 Zambia v. Milewo( Arko – Isa v. Steinway-Park)
Årets gruppe var i lighed med sidste års meget
iøjnefaldende ved de livfulde, kraftigt pigmenterede
dyr, der præsenterede sig med meget stærke overlinjer.
Nogle kunne ønskes mere gennemvinklede for og med
længere kryds. Der er dybe bagparter og enkelte med lidt
løse haser. Et par af dyrene klarede ikke mod og
kampdriftprøven. Blandt hans børn var Team Pakas Hix V53
og et par stærke tæver VA2 Zambia v. Milewo og den
svenske Ziegerkamps Arwen V19. Flipp havde endnu en søn
med Mischalands Joaqin. Han blev V31 og stillede en
datter i yngste klasse Napoli v. Arlett, der blev sg sg
9.
V31 Mischalands Joaqin (Flippv.
Arlett – Mischalands Jette)
sg9 Napoli v. Arlett (Mischalands Joaqin – Kronies
boogie Woogie)
En anden
Ghandisøn, der mødte med afkom, var Karat’s Ulk, som
efter en pause igen stillede en afkomsgruppe. Den
indeholdt dyr med god linjeføring og kraft samt god
størrelse, en gruppe, der også demonstrerede gode
bevægelser og gode overlinjer. Tæverne var klart i
overtal men en han, Iceman v. Arlett, nåede en placering
som V5. 2 af tæverne blev specielt fremhævet for deres
mod og kampdrift.
V5 Iceman v. Arlett (Karat’s Ulk – Vienchen v.
Arlett)
En anden
repræsentant for Ursus er sidste års Vicesieger Quenn v.
Löher Weg. Heller ikke han deltog, men han stillede en
stor og flot gruppe.
sg43 Quentin v. Zoomerdijkslanden (Quenn – Quana v.
Zoomerdijkslanden)
I 2007 overraskede hans gruppe ved sin størrelse
og høje kvalitet og den ligelige fordeling af hanner og
tæver både antals- og kvalitetsmæssigt. I år var gruppen
den tredjestørste, og det var hannerne, der dominerede.
V36 Drago Langenbungert (Quenn – Quincie v.
Langenbungert)
Sidste år havde Quenn adskillige dyr helt fremme
i toppen af de yngre klasser, og det var spændende at
se, hvem der mødte frem, og hvordan de holdt til
gensynet. En af favoritterne var vicesiegeren i sidste
års yngste klasse Furbo degli Achei.
VA9 Furbo degli Achei (Quenn Fenia degli Achei)
Hans mor Fenia har med Zamp givet halvsøsteren
Chanell, der i år opnåede VA5. Furbo er en meget
kraftfuld, mørkt pigmenteret han. Han gjorde sig
allerede bemærket om fredagen ved modprøven, hvor han
lavede stærkt og temperamentsfuldt arbejde, som han da
også blev hædret for om søndagen på podiet. I ringen
viste han god præsentation, men i det hurtige trav og i
fri ved fod fik han problemer og måtte udstå en
pibekoncert. Han beholdt dog sin plads som VA9, for som
allerede Herman Martin viste os, så er kapløb ikke det
altafgørende. Type er trods alt det vigtigste. Sidste
års unghundevinder Godalis Tino havde til gengæld ingen
problemer med at følge med. Han løb ubesværet og med
stærk overlinje og placerede sig som VA10. Han har ikke
samme kraft som Furbo og heller ikke helt samme varme
pigment.
V16 V Vimo v. Regina Pacis (Quenn – Atrice v. Regina
Pacis)
Som V16 gik endnu en smuk Quennsøn Vimo v. Regina
Pacis. Han står i gode rammer og viser flydende
bevægelser. Sidste år var han sg15 i unghundeklassen.
sg1 Paer v. Hasenborn (Quenn – Yada v. Mittelwest)
Endnu en overbevisende søn stillede Quenn i
unghundeklassen. Det er Paer v. Hasenborn, en meget
tiltalende han af god størrelse og kraft og med udtalt
kønspræg. Ved siden af sin kraft og substans viser han
flydende bevægelser. I år lå kvaliteten i Quenns gruppe
stærkest på hansiden i modsætning til sidste år, hvor
der var en mere ligelig fordeling.
Det er
længe siden, at Yasko v. Farbenspiel gjorde sig
bemærket, men et barnebarn havde interesse for det
danske publikum. Det var Grænsens Helium, som vi også
husker fra vores eget HAS, hvor hun har gjort sig flot
bemærket blandt andet også ved at vise et stærkt mod og
kampdriftarbejde. Hun deltog også her, viste en fin
præsentation og endte på en flot plads som V23.
Grænsens Helium i fri ved fod
Endnu en
tæve, der er et barnebarn af Yasko er VA10 Celin v.
Suentelstein.
VA10 Celin v. Suentelstein (Nicos v. Leithawald –
Rimini v. Suentelstein)
En smuk tæve, der også kunne møde med stærkt
afkom nemlig Nora og Noell v. Suentelstein, der begge
var flot placeret i unghundeklasserne.
En anden
direkte Ursussøn er Karat’s Yoker. Han er nu delvist ude
af billedet men har i tidens løb stillet gode hunde. Det
gør han stadig. En er Karat’s Oliver, der sidste år var
sg14 i yngste klasse. Han deltog også her, viste en fin
præsentation og endte på en flot plads som V23.
Ursus
fører tilbage til Jeck v. Noricum. Fra Jeck går endnu et
par linjer. En går til VA8 Quantum v. Fiemereck. Han var
sidste år V4. Han er over Rocky v. Haus Tepferd en
sønnesøn af VA Ando v. Altenberger Land. Han kunne ikke
stille gruppe i år, men havde flere gode hunde med som
sg6 i unghundeklassen Larus v. Fiemereck, sg6 i yngste
klasse Ustinov . Römerland og sg16 i unghundetæver Chita
v. Hannes.
Chita v. Hannes (Quantum F – Viola v. Hanness)
En anden
Jecklinje går til Bazi v.d. Urbecke. Bazi er selv en
dejlig hanhund efter Quando v. Sofienwald. Han står
måske mest i type med sin moder, der er en datter af
Yasko v. Farbenspiel. Han har hele tiden haft gode
placeringer, men fik især vind i sejlene efter at han
sidste år var blandt de hunde, der blev specielt
fremhævet for deres gode forsvarsarbejde. Desuden har
han lavet fine prøver og fremtræder væsensmæssigt som en
sund hund. Det tyder imidlertid på, at han desværre ikke
slår til som eksteriørnedarver. Det er meget få stykker
afkom, der har været på banen. En enlig svale er Eros v.
Haus Portofino, der blev sg5 yngste klasse hanner.
En smuk
dansk ungtæve Haus Wieners Felina opnåede en flot sg 18
i unghunde tæver. Hun er også i en linie, der udgår fra
Jeck og over Zeppo v. Klebinger Schloss, som er ophav
til mange velbyggede dyr, frem til Felinas far Pedro a.
Agrigento
Haus Wieners Felina (Pedro a. Agrigento – Haus
Wieners Billie Jean)
Noget af
en overraskelse var VA7 Yukon v. Bastillie.
VA7 Yukon v.d. Bastillie (Hill v. Farbenspiel –
Merrya .d. Vallendarer Höhe)
Han kom fra en plads som V34 året før og har ikke
været en særlig påagtet hund. Han har ikke haft særlig
mange parringer men har alligevel formået at slå igennem
og stille en pæn stor gruppe af velproportionerede,
velgående hunde med gode hoveder og manker og
velvinklede bagparter. I nogle tilfælde kunne forparten
være mere gennemvinklet og farverne kraftigere.
Helhedsindtrykket var en god gruppe.
sg12 Emilie v.d. Bastillie (Yukon – Frisbee v.
Arlett)
Blandt de bedste var sg 4 og sg
12 i unghunde tæver og sg 29 i unghunde hanner.
Han er selv en hund af rigtig størrelse med god harmoni.
Han er en søn af Hill v. Farbenspiel, der repræsenterer
en alternativ linje, der har været lidt svær at holde
liv i . Hill var en hund, der i sin tid lavede
overbevisende forsvarsarbejde, og det har siden vist sig
at slå igennem til en del afkom. Det gælder åbenbart
også for Yukon, der var blandt de hunde på podiet, der
blev fremhævet herfor.
En anden
Hillsøn, som ikke deltog i år, men som har haft rigtig
mange parringer, er Andrjuscha van Noort. Han stillede i
år sin første gruppe, som desværre var en stor
skuffelse. Med enkelte undtagelser var der ingen
kvalitet at se. Èn undtagelse var Grappa v. Tronje. Hun
er en dejlig tæve, der opnåede sg 22 i unghundeklassen.
Hendes mor er dansk årsvinder i yngste klasse og senere
AVKL Akacias Ayka.
En
tredje Hillsøn Hannibal v. Stieglerhof stillede en
gruppe, der heller ikke formåede at overbevise.
Tidligere auslese Dux de Cuatro Flores, der også er en
Hillsøn, var ikke med i år. Han stillede sidste år en
god gruppe. Også i år kunne han stille gruppe men ikke
af samme kvalitet som sidste år. Det var en gruppe,
hvor helhedsindtrykket var, at det var fadertypiske dyr
med gode bagparter og gode proportioner men en del
virkede noget kompakte. Dux’ bedste søn er Uran v.d.
Wilhelmswarte. Han er 2 år i træk blevet prioriteret med
høje placeringer. Sidste år som V5 og i år som V1, men
han har ikke haft opdrætternes interesse.
Auslesegruppen sluttede med Nando v. Gollerweiher. For
ham var det lidt af en tilbagegang. Han stod sidste år
som VA6, men virkede i år løs og uden fasthed. Han er en
stor kraftfuld hund med udtalt kraftige farver og et
meget kraftigt hoved samt en meget dyb baghåndsvinkling.
Han har ikke formået at slå igennem avlsmæssigt. Ingen
af hans børn er at finde i den bedre ende. Hans bedste
søn Eskan v. Finkenschlag fik til stede i
forsvarsarbejdet for andet år i træk. Synd for Nando,
der ellers sidste år var blandt de hunde, der blev
specielt fremhævet for deres mod og kampdrift. Desværre
ligger hans indeks temmelig højt, og han har givet en
del dysplasi. Hans gruppe var præget af godt pigment,
gode proportioner og god kraft. Hos nogle dyr kunne der
ankes over fronten, og der er en tendens til
overvinkling bag.
Nando er
efter Yello v. St.-Michaels-Berg. Det samme er Tiras v.
Roten Feld, men han står for en helt anden type. En
middelkraftig hund, der samtidig råder over et fint
indeks. Han var både i år og sidste år blandt de hunde,
der rostes for deres forsvarsarbejde, og han kunne
stille en række børn i brugsklasserne, både hanner og
tæver, der klart viste de samme takter som faderen på
dette område.
sg33 Gaucho v. Estherlager (Tiras – Patu v.
Estherlager)
Han stillede en gruppe, der var ensartet, men
uden den store kvalitet. Dyrene var faste og tørre med
normale bevægelser.
I samme
linje kunne man nævne brødrene Merlin og Maestro v.
Osterberger-Land. De var ved deres fremkomst
iøjnefaldende ved deres charme og smukke pigment. Merlin
deltog i år og fik en placering som V35. Han virkede
lidt spinkel og som en hund, der ikke havde fået den
sidste udvikling. Ingen af brødrene stillede gruppe, men
Maestro stillede en meget smuk vinder i unghundeklasse
hanner Schicco v.d. Freiheit Westerholt, og Merlin
stillede i samme klasse også en rigtig god hund sg5
Zerxis v. Osterberger-Land.
sg5 Zerxis v. Osterberger-Land (Merlin – Quendi v.
Osterberger-Land)
En dansk tæve efter Maestro er Grænsens Cirene,
der blev sg 90 i unghundeklassen. Hendes mor er Grænsens
Extra.
Disse
hunde går over en linje fra Canto v.d. Wienerau og over
Mark v. Haus Beck. Herfra går også en anden linje over
Baru v. Haus Yü, der gennem årene har stillet mange gode
hunde. Han er dog ikke mere repræsenteret ved direkte
afkom men gennem flere efterkommere blandt andre sønnen
Stano v. Hasenborn gør han sig stadig gældende. Stano,
der selv var en god hund, der også viste meget flot
forsvarsarbejde, er f.eks. morfar til unghundevinderen
Paer v. Hasenborn og far til dette års Siegerinde Lana
v.d. Zenteiche. Hun er en tæve med en flot
udstillingskarriere bag sig, og i en alder af 4 år står
hun i sin fulde kraft. Hun falder ikke i øjnene ved en
charmerende feminitet men imponerer ved sin korrekte
opbygning og kraft og substans.
VA1 Lana v.d. Zenteiche (Stano
v. Hasenborn – Xana v.d. Zenteiche)
Ligesom
sidste år kunne den grå Alex v. Herbramer Wald, der er
en efterkommer af Timo v. Berrekasten, optræde som
publikums yndling. Han kom nede fra anden ring, og hans
eksteriør berettigede ham ikke til en højere placering,
men hans humør og kampvilje var udtalt, og det blev
prioriteret. Han vandrede fremad i store spring og endte
som V21. Der var show i det, men publikum bifaldt det,
vi kan jo alle lide at se en hund, der har humør og vil
slås for sagen.
ABR |
Tilbage
til ABR - Hjørnet
Index
