Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS Nürnberg 2011

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø

For andet år i træk afholdtes BSZS i Nürnberg. Det var oprindelig ikke meningen, at det skulle være her to år i træk, men det er åbenbart ikke så nemt mere at komme ind på de store stadions. Så vi måtte ud på den lange tur igen. Det er vi efterhånden ved at være vant til, til gengæld er vi så efterhånden godt kendt med forholdene, og Nürnberg er en dejlig by med en meget charmerende gammel bydel omkring den gamle borg, dertil var vejret i år perfekt, der var i hvert fald ikke nogen, der frøs.
Forløbet af arrangementet er det velkendte med den lange fredag, hvor der er standmønstring i alle klasserne og mod og kampdriftprøve for brugsklasserne. Det sidste trækker efterhånden mange tilskuere, der holder ud hele den lange dag. Det er en hård omgang. Til gengæld er lørdagen meget mere afslappende. Den begynder med travmønstring fra bunden af klasserne, og fra kl. 14 er der bedømmelse af afkomsgrupperne, et af de spændende højdepunkter ved arrangementet. Søndagen begynder med at toppen sættes i de unge klasser. Her er det svært at følge med, da der kører fire ringe på en gang, så der er det om at prioritere. I år var det særligt spændende at følge med her, fordi, der skete det meget sjældne, at en dansk opdrættet hund Team Marlboro Harley vandt sin klasse, unghundeklasse hanner.


Team Marlboro Harley i trav i spidsen af klassen

Det er kun sket to gange før først i 1999, da Heileis Farina vandt yngste klasse og igen i 2000, da Rapi Supra vandt unghundeklassen. I Harleys tilfælde er det en yderligere triumf for dansk opdræt, at han har en dansk far Team Marlboro Jaguar, der selv deltog med godt resultat. Søndagen er på det store stadion med afsluttende bedømmelse af brugshundeklasserne. Det blev også en lang dag, for der er indslag med præsentation af toppen af de unge klasser, desuden præsentation af toppen i klasserne af langhårede, som her deltog for første gang. Endelig er der mellem bedømmelsen af brugsklasse tæver og hanner en præsentation af opdrætsklasser. Her var i år 28 tilmeldte grupper, hvoraf 18 deltog. Det er et spændende indslag, når det afgøres, hvem af de dygtige tyske opdrættere, der kan sætte den mest ensartede gruppe af stor sværhedsgrad og med højtplacerede dyr. Det er en svær konkurrence, for der er mange stærke grupper, og nogle af de deltagende opdrættere har været med mange gange som for eksempel Herman Niedergassel med sin kennel Holtkämper See, der tidligere har vundet, og som i år blev nummer 5. Vinderen blev Marco Ossmann med kennel Fichtenschlag, en gammel kennel, der blev startet af Marcos far Bernd tilbage i begyndelsen af 1970’erne. Det mest spændende var dog, at også i år deltog en dansk gruppe (sidste år var det kennel Leri). Det var gruppen fra Team Marlboro, der hævdede sig stærkt ved at slutte på en plads 10. En virkelig flot præstation.


Team Marlboros opdrætsklasse

Brugsklasse hanner blev ikke uventet vundet af Remo v. Fichtenschlag. Han var vicesieger sidste år og har hele året igennem kunnet stille gode hvalpe i den bedste ende på skuerne. Det fulgte han op her i Nürnberg med en flot afkomsgruppe. Det var samtidig den største, og mange af dyrene gjorde sig gældende i den sidste ring. Derpå kan man jo kende en hunds avlsformåen, at han tidligt i sin karriere kan præstere afkom, der kan være med. Allerede sidste år stillede han en lovende gruppe, og i år kunne han så vise, at han levede op til prognosen. Dyrene i gruppen er stramme og velvinklede uden overdrivelser og velgående. De har ikke samme glød i farveaftegningerne som for eksempel Zamps afkom, men de har kraftigt pigment også i hovederne. Remo er endnu ung. Hans afkom fra sidste år var dengang fra en periode på kun 6 uger. Det kan forklare, hvorfor der endnu ikke er meget afkom i brugshundeklasserne, men en søn placerede sig stærkt. Det var Omen v. Radhaus, der sidste år var sg 2 i yngste klasse. Han blev i år V 1. Han var på dagen kun en uge over 2 år og er en overordentlig velbygget hund med fremtiden for sig.


V1 Omen v. Rathaus (Remo v. Fichtenschlag – Oprah v. Aurelius)

I unghundeklassen sås Cobra d’Ulmental sg 2, en særdeles stram, velgående hund med smukke linjer, lidt lys i pigmentet. Hans søster Clea blev sg 3. Desuden i hanklassen sg 13 Dasty v. Melanchton. Hans søster Daisy blev sg 6.


sg 13 Dasty v. Melanchton (Remo v. Fichtenschlag – Zad Feetback)

Som sg 8 gik Blianka v. Osterberger- Land en tæve, der året igennem har vist sig godt på mindre skuer. Også i yngste klasse var der topplaceringer som sg 6 i hanklassen og sg 1 i tæveklassen. Sidstnævnte var Sydney v. Pendler.


sg 1 Sydney v. Pendler (Remo v. Fichtenschlag – Corsika v. Pendler)


Sydney i et flydende trav

Hendes mor Corsika v. Pendler er søster til sidste års vinder i brugsklasse tæver Chikara v. Pendler, de er døtre af danske Team Paka Daria. Corsika har i øvrigt før vist, at hun kan avle. Hun er mor til sidste års vinder i yngste klasse hanner Dano v.d. Ostfriesischen Tingstätte.
Remo er en fortsættelse af den gamle Mutz v.d. Pelztierfarmlinje. Han er indavlet på Hill v. Farbenspiel en VA hund, der var kendt for et temperamentsfuldt væsen. Flere sønner af Hill har budt sig til, men ingen har som Remo rigtig slået igennem. Det skal nu blive spændende at se, om Remo kan holde fremover og sætte sig igennem med gode dyr i brugshundeklasserne.
Remo er en sønnesøn af Hillsønnen VA Dux de Cuatro Flores. En Hillsønnesøn over VA Yukon v. d. Bastillie er Joker v. Eichenplatz. Han har aldrig været vist på BSZS, måske fordi han i en ring viser sig uden vitalitet og løbsglæde. Hans søster Jaci har til gengæld ikke det problem. Hun har 3 gange deltaget på BSZS, hver gang med flot resultat. I år blev hun VA 1 og oven i købet fremhævet blandt de bedste ved mod og kampdriftprøven. Hun er i type med Joker og en smuk hund, men i lidt mindre rammer end, hvad vi før har set som for eksempel de 2 første i sidste års tævering Chikara v. Pendler og Egga v. Osterberger-Land.
Joker har været anvendt en del i avlen og kunne her i Nürnberg mønstre flere dyr i den bedste ring. De højest placerede var sg 4 i unghundeklasse hanner Chicco v. Dogshof, mens 2 søskende Yankee og Yakimo v. Feuermelder besatte hver sin 2. plads i yngste klasse. Hans gruppe var meget fadertypisk og bestående af lidt lyse dyr, ensartede og af god middelstørrelse med gode overlinjer og korrekte vinkler, gode kropstykker.


sg 4 Chicco v. Dogshof (Joker v. Eichenplatz – Oxana v. Schindbachtal)

Herhjemme har vi et stærkt kuld efter Joker. Det er Haus Wieners J – kuld, der placerede sig flot til HAS med Haus Wieners Jupp og Justice hhv. som sg 4 og sg 5 i unghundeklassen og søsteren Jacqueline som sg 2.
Afkom efter Hill dukker dog stadig spredt op. En Hillsøn Hannibal v. Stieglerhof, som nu går i Italien, stillede her en god datter VA 6 Musa di CA’San Marco.
Endelig stillede Hillsønnen Hillson v. Athaba for 3. gang på BSZS. Han blev i år V 37. Han har hver gang hævdet sig ved et flot og temperamentsfuldt forsvarsarbejde. Han er en smukt pigmenteret absolut middelstor hund, der kan virke lidt fin i det, og hvor hovedet ikke er udtalt kraftigt i øvrigt i det stykke meget lig sin fader. Han er ikke rigtig slået igennem som avlshund, men herhjemme har vi et enkelt kuld efter ham med bl.a. sønnen Kiami’s Giano, der blev SL 4 i 6 – 9 mdr. på HAS.

VA 2 blev Quattro v. Partnachklam, som er en søn af Zamp v. Thermodos. Zamp er nu død, men han har gennem de seneste år præget Siegerschau med sit afkom. Nu er det ved at ebbe ud. Han nåede at stille 6 afkomsgrupper. I år var der kun enkelte dyr efter ham men stadig nogle i den bedste ende. Udover VA 2 i hanklassen, var der V 2 og V 21 i tæveklassen og sg 3 i yngste klasse tæver.
Nu er det så Quattros tur til at løfte arven. Han står i type med sin fader men virker måske lidt mere langbenet. Han er til den store side. Smukke farver, flot bevægelse og præsentation præger ham. Han stillede sin første gruppe, som gjorde et godt indtryk. Smukke typer med flot pigment. Dyrene i gruppen var velgående og bar sig godt. Gruppen fik dog en anmærkning med fra dommeren, som ikke var tilfreds med fronterne, der ikke i tilstrækkelig grad var korrekte. Kommentaren lød på, at man måtte vente med en endelig bedømmelse og se på, hvordan det kommer til at se ud fremover.
Negus v. Holtkämper See er en af de Zampsønner, der ikke mere står til rådighed. Han har gennem tiden stillet flere gode grupper. Det blev der ikke til i år, men som V 3 gik en sønnesøn, en meget udtryksfuld, smukt pigmenteret han, velgående og med god kraft og substans. Det var Yoker v. Westervenn efter Unzo van Noort. En direkte Negussøn Renzo v. Holtkämper See var tilmeldt og deltog også ved mod og kampdriftprøven med udmærket resultat men kom ikke om søndagen. Han var sg 8 i unghundeklassen i 2009, men har ikke været vist i brugshundeklassen. Han er selv en smukt pigmenteret, meget velsnittet og meget dybt vinklet hund. Han stillede en afkomsgruppe, som var afventet med spænding, for han er en hund, der herhjemme har nydt stor opmærksomhed. Gruppen levede dog ikke helt op til forventningerne. Der var smukke typer, men helhedsindtrykket var lidt ujævnt. Hannerne kunne godt have mere fylde. Tæverne var bedre. Hos nogle af dyrene var der lidt ujævne overlinjer.


Hanna v. Holtkämper See
(Renzo v. Holtkämper See – Zadana v. Holtkämper See)


En sidste Negussøn Veron v. Externstein blev V 18. Han opnåede nogenlunde samme placering sidste år men har ikke haft mange parringer.
Negus’ broder Naxos er nu ligeledes ude af avlen, men også han kunne stille enkelte gode dyr. Bedste placering var tæven VA 12 Melci v. Messina. En anden var sønnen Dux v.d. Glockenheide. Dux blev V 34. Han var udstillet forrige år med en lignende placering. Han har året igennem været udstillet flere gange med pæne placeringer uden at være i toppen. Han er selv en meget iøjnefaldende hund. Udtalt robust og kraftfuld med et stærkt hanhundehoved og flot, kraftig pigmentering. Han er velvinklet og meget velgående men også til den tunge side, og det er nok her forklaringen på de manglende topplaceringer skal søges. Han mangler lidt i fasthed. Under præsentationen gik han forrest i 2. gruppe, og her kom han til kort i væddeløbet i femmergrupperne. Han tabte 3 pladser, og det kunne være hans tyngde og kraft, der hæmmede ham. Man kan måske godt i den forbindelse stille et spørgsmål ved værdien af dette væddeløb. En schæferhund er en traver og ikke en væddeløbshund, og det gælder vel ikke om at kunne komme først men om at kunne demonstrere et harmonisk, flydende trav. Man kan her også tænke på VA 1 Remo v. Fichtenschlag, som under den almindelige travmønstring viste en smuk og harmonisk bevægelse. Han gik uden kraftspild og let og ubesværet, men under den hurtige omgang havde han svært ved at komme fremad og blev presset ret meget bagfra. Det resulterede i en meget langvarig piftekoncert, så man var helt nervøs for, at den også ville fortsætte under slutningsceremonien. Det er vel uretfærdigt, at dømme en hund på det grundlag, for er Remo i virkeligheden en dårligere traver end for eksempel Mentos v. Osterberger-Land, der skød rundt i ringen som en pil? Men det skal måske heller ikke tages så alvorligt, det er jo et show indslag og, det må indrømmes, også ganske underholdende, man skal blot ikke tage det for mere.
Men tilbage til Dux v.d. Glockenheide. Han stillede en gruppe, der var stærkt præget af faderen med en række dyr, der havde hans karakteristika. Flere var placeret i bedste ring. En af dem sg 21 i unghundeklasse hanner Glen v. Friedländer Land viste i hurtigt trav i spidsen for sin gruppe et flot og flydende trav. En anden god søn er Miro v. Zellergrund. Han blev sidste år sg 10. Han deltog også i år men blev trukket om søndagen.


Miro v. Zellergrund (Dux v.d. Glockenheide - Walli v. Zellergrund)

Endnu en linje efter Naxos er værd at se på. Den går over sønnen Team Marlboro Jaguar. Han var selv god for lidt dramatik, for han leverede et virkelig godt og temperamentsfuldt arbejde ved mod og kampdriftprøven, men han havde både i overfaldet og ved modprøven meget svært ved at slippe, og det var ret nervepirrende at overvære, men det gik, han slap i sidste øjeblik og kunne gå videre til travmønstringen om søndagen, hvor han blev V 59. Man kunne selvfølgelig have ønsket en højere placering, men han var under fremføringen i ringen hele tiden en fornøjelse at se på. Han bærer sig godt og viser en langstrakt og flydende bevægelse. Jaguars største fortjeneste er dog, at han er fader til Team Marlboro Harley, som var den spændende oplevelse søndag formiddag. Vi husker ham jo som årsvinder på HAS, hvor han bestemt imponerede, men det var som om, han blev endnu bedre, når man så ham gå i spidsen for den lange række af smukke dyr. Lige bag ham gik Cobra d’Ulmental en udtalt tør og stram og meget korrekt hund og bag ham igen Luca v.d. Wilhelmswarte efter Ando Wilhelmswarte. Luca startede på fløjen, hvilket understreger hans kvalitet, men han måtte altså se sig forsat til 3. pladsen.


sg 1 og sg 2 i unghundeklassen Team Marlboros Harley og Cobra d’Ulmental

Negus og Naxos har en halvbroder Sirio della Real Favorita, som tidligere har stillet gruppe. I år var han repræsenteret af en dansk opdrættet norsk ejet hund, årsvinderen fra HAS Team Marlboro Quess, der her blev V 35.
Dux de Intercanina er endnu en Zampsøn, der markerede sig med afkom. Han står ikke mere i Tyskland. Han var yngste vinder i 2008 og V 6 i 2009. En stor, typisk Zampsøn med den fremtoning, der er typisk for denne han. Dux stillede VA 10 Queeni v. Thermodos, og i unghundeklasse hanner sg 7 Isko v. Hühnegrab. I tæveklassen vandt Iskos søster Ilari klassen mens 2 halvsøstre Eyla v. Winnloh og Endy du Val D’Anzin blev hhv. sg 2 og sg 10.


sg 1 Ilari v. Hühnegrab (Dux de Intercanina – Ornella v. Hühnegrab)



sg2 Eyla v. Winnloh (Dux de Intercanina – Nika v. Winnloh)

Den sidste Zampsøn, der mødte med afkom, var Kanto v.d. Karl-May Höhle, som desuden selv kunne stille gruppe. Kanto deltog selv men dumpede om fredagen på grund af manglende lydighed. Hans gruppe var præget af faderen. Det var store dyr med meget dybe bagparter, gode kropstykker, meget kraftige hoveder og dynamiske bevægelser, enkelte dyr kunne falde lidt i manken.
En sønnesøn af Zamp, Gigolo v.d. Bärenschlucht, fik afbrudt sin karriere, da han først på sommeren døde på operationsbordet. Han var ellers en lovende hund og populær hos opdrætterne. Han var sidste år VA 8. Han stillede for alderen en stor gruppe af god kvalitet. Det var ensartede, velproportionerede dyr med gode overlinjer og gode vinkler især i bag. Hans bedste søn Ixus z. Worringer Rheinaue blev sg 6 i unghundeklassen.


sg5 Ixus zur Worringer Rheinaue
(Gigolo v.d. Bärenschlucht – Lady zur Worringer rheinaue)


En dansk deltager efter Gigolo, Leri Theresia, blev sg 97 i unghundeklasse tæver.
Inden vi forlader Zamps linje, skal selvfølgelig Team Marlboros Tiger nævnes. Han blev dette år V 15 en lille tilbagegang i forhold til sidste år. Han er desværre ikke slået an i Tyskland og havde derfor ikke mulighed for at møde med afkom, men herhjemme har vi jo rigtig gode dyr efter ham, og i ringen var han som sædvanlig en fornøjelse at se på. En hund, der altid optræder veloplagt, smuk i sin bygning og med det rigtige schæferhundevæsen.


Team Marlboros Tiger i færd med noget, han også er god til!

Zamp er jo en søn af Quantum v. Arminius, og yderligere 2 Quantumsønner kunne stille afkom, det var sidste års Sieger Ober v. Bad-Boll og dette års VA 3 Ustinov v. Römerland.
Ober stillede en stor gruppe, der ikke var præget af den helt iøjnefaldende kvalitet. Det er ikke lykkedes ham endnu at møde frem med en overbevisende afløser. Hans bedst placerede afkom var 2 VA tæver, hvor VA 2 Nathalie v. Alcudia også var VA sidste år, den anden VA 8 Viva v. Karstädter Strasse var ikke et overbevisende valg set fra publikums side, og hun måtte tåle en af de kendte pibekoncerter.
Heller ikke Ustinov formåede helt at overbevise med sin gruppe. Dyrene var af vekslende kvalitet og ikke så ensartede og fadertypiske, som vi for eksempel husker det fra Zamps grupper. Hans bedst placerede søn er Pizarro v. Bad-Boll, der blev V 23.


VA 3 Ustinov v. Römerland (Quantum v. Arminius – Kira v. Lacroz)

Som VA 4 gik Vegassønnen Sultan v.d. Jahnhöhe. Han har haft en flot karriere, unghundevinder i 2009, VA 10 sidste år og altså nu VA 4. Han er en udtalt elegant hund med de flydende linjer, der ofte har præget Vegasbørn. Langstrakte kropstykker, dybe vinkler og meget lange, flydende bevægelser er typisk for Vegasafkom. Det prægede også Sultan, og det prægede hans gruppe, der var dagens første og en smuk gruppe, der ikke var ret stor men ensartet og fadertypisk. Hans bedste søn var sg 6 i yngste klasse Avatar v. Media.


sg 6 Avatar v. Media (Sultan v. d. Jahnhöhe – Oska v. Media)

Faderen Vegas står i udlandet og har i længere tid ikke parret meget i Tyskland. Alligevel kunne han stille en ganske stor gruppe, hvoraf en hel del var af udenlandsk oprindelse, især italienske hunde prægede billedet. De tegnede det kendte billede af Vegasafkom. Dyr med smukke linjer, langstrakte med dybe vinkler. Flotte overlinjer og lange bevægelser. De bedst placerede dyr var i yngste klasse med hhv. sg 5 Faya v. Adelschlag og sg 4 Baru di Croce Santo Spirito.
En af Vegas’ meget gode sønner er Arex v.d. Wilhelmswarte. Han skiller sig lidt ud. Hvor nogle af Vegas’ børn kan være lidt svagere i farvetegningen og med lidt kortere pels, fremstår Arex med smukke varme farver og en fyldig pels. Han blev sidste år VA 6 og havde en flot præsentation i ringen. Dette år var en virkelig nedtur. Han bestod nemlig ikke mod og kampdriftprøven, idet han forlod figuranten. Det er aldrig en god oplevelse, men for Arex var det særlig slemt, for man kunne have forventet en positiv fremgang for ham på grund af hans afkom. Han stillede nemlig en rigtig god gruppe og kunne i modsætning til for eksempel Ober møde med en videreførelse. I yngste klasse hanner havde han vinderen Labo v. Schollweiher og broderen Larus gik som sg 13. I yngste klasse tæver gik Quenna v. Regina Pacis som sg 4.


sg1 Labo v. Schollweiher (Arex v.d. Wilhelmswarte – Fraya d’Ulmental)

I Unghundeklasse hanner havde broderen Ando sg 3 Luca v.d. Wilhelmswarte, der som nævnt startede på fløjen.
Arex stillede en gruppe af unge dyr. De var typiske for linjen, langstrakte med smukke linjer og gode kropstykker. Dyrene i gruppen var ensartede og velpigmenterede. Hannerne var de bedste.
Arex’ broder Ando har haft nogle parringer og kunne stille et par dyr i den bedste ring men ikke nok til en gruppe.
Yderligere 3 af Vegas’ sønner stillede afkom i den bedste ring. Bojan v. Pendler, der ikke mere står til rådighed for avlen kunne stille 3 hanner i den bedste ring. Den højest placerede var V 10 Ypsilon v. Lärchenhain, der var sg 2 sidste år i unghundeklassen.
Wegas v. Fichtenschlag, hvis mor VA Tiana v. Fichtenschlag er søster til Remos mor Thora, var en hund, der i lighed med Arex stod med et smukt pigment og godt pelslag. Han er imidlertid død nu men nåede altså at stille afkom, hvoraf flere gik i den sidste ring.
Endelig er der Banderas du Domaine du Park, der også stillede nogle dyr i den bedste ende. Højest placeret var V 12 Ibizi v. Arlett.
En Vegassøn, der i sin tid var sg 8 i unghundeklassen og siden har opnået V 12 er Noell v. Suentelstein, der har været brugt enkelte gange i Danmark. Han kunne stille et par dyr i unghundeklassen sg 58 Normanners Salina i tæveklassen og i hanklassen sg 126 Eliot v. Osterberger Tal, der ganske vist er tysk opdrættet men dansk ejet.

VA 5 Nino v. Tronje repræsenterer den gamle Canto v.d. Wieneraulinje, der fra et knudepunkt ved Mark v. Haus Beck går over Natz v. Steigerhof til Baru v. Haus Yü og Irok v. Karanberg, der er far til Nino. Irok var unghundevinder men havde ikke samme succes i brugshundeklassen, hvor han kun blev udstillet en enkelt gang og opnåede V 17. Han havde fast normal i hofter og noch zugelassen i albuer. Sønnen Nino har fast normal i både hofter og albuer og et tysk indeks på 98. Ikke den bedste baggrund for en avlshund, men alligevel er han en populær hund, der får mange parringer. Han er også en smuk hund med et godt standbillede. Han stillede en ret stor gruppe af harmoniske dyr, hvor tæverne gjorde sig bedst.


VA 5 Nino v. Tronje (Irok v. Karanberg – Nadja v. Jabora)

En anden Cantolinje går fra Mark v. Haus Beck over Folemarkens Jasso frem til Nero v. Nöbachtal, der var far til brødrene Maestro og Merlin v. Osterberger-Land. Disse to, der i sin tid faldt i øjnene blandt andet på grund af deres flotte pigment, er hver repræsenteret af en søn. Maestros søn Schicco v.d. Freiheit Westerholt er en hund, der er præget af smukke, afrundede linjer men også god kraft. Han er nu solgt men kan se tilbage på en fin karriere i Tyskland. Han var unghundevinder i 2008 og stod derefter 2 år i VA. Han har tiltrukket sig meget opmærksomhed og har været en populær avlshund men må vel siges ikke helt at have opfyldt forventningerne, idet der ikke har været bud på en videreførelse af linjen. Dog havde han i år en god søn Faruk v.d. Freiheit Westerholt, der blev sg 8 i unghundeklassen. Vinderen i ældste hvalpeklasse tæver på HAS Adler See Danke Schön, var her lige rykket ind i yngste klasse. Det var et stort spring og hun måtte nøjes med en plads som sg 82. Chiccos gruppe som helhed gav et rigtig godt indtryk., den var ensartet med dyr af smukke typer og flotte linjer og meget velgående. Han var da også ganske godt repræsenteret af dyr i de bedste ringe, men det ville have pyntet med nogle dyr i brugshundeklassernes sidste ring.


sg 8 Faruk v.d. Freiheit Westerholt
(Schicco v.d. Freiheit Westerholt – Xambi v.d. Freiheit Westerholt)


Merlins søn Zerxis v. Osterberger-Land har fulgt i hælene på Schicco men med knapt så høje resultater. Han var sg 5 i unghundeklassen i 2008. Året efter dumpede han til mod og kampdriftprøven, og det satte en bremse på hans karriere som avlshund. Han kom igen i Nürnberg i 2010, hvor han bestod i lighed med i år og blev placeret hhv. som V 11 og V 9. Han er en kraftfuld hund og i lighed med Schicco en hund med elegante linjer. Efter nedturen i 2008 fik han ikke så mange parringer men har dog 2 år i træk kunnet stille en afkomsgruppe. Ved den første gruppe var hovedindtrykket, at dyrene var for lyse. Det var ikke tilfældet i år. Gruppen var udmærket pigmenteret, og fremviste flotte og fyldige typer, måske med en tendens til rigelig brystdybde, meget smukke overlinjer og dybe vinkler ikke mindst i bag. Også i denne gruppe manglede der brugsdyr i den sidste ring. Iøjnefaldende var den smukke norskopdrættede Falköens Öko-No. Mika, der blev sg 14 i unghundeklassen. Årsvinderen i unghundeklasse tæver på HAS Team Marlboro Freya, som vi husker som en meget kraftbetonet, linjeskøn hund med en flot bevægelse, blev her sg 46.


sg 14 Falköens Öko-No-Mika
(Zerxis v. Osterberger-Land – Neverkilens Becky)

 
En sidste repræsent for Canto er VA 7 Mentos v. Osterberger-Land, der går over Yello v. St. Michaels-Berg og Nando v. Gollerweiher. Mentos er jo så velkendt fra ganske mange danske skuer, hvor han altid har stået på førstepladsen. Han er en yderst iøjnefaldende hund, ikke mindst fordi han altid stråler og altid viser sig veloplagt og med udtalt løbsglæde. Dertil er han en stram og fast hund uden overdrivelser. Som Bundeszuchtwart Reinhard Meyer har udtrykt det: En hund, der er middel i størrelse og kraft og alligevel maskulin. Han har været meget flittigt udstillet og haft en særdeles overbevisende karriere med næsten udelukkende 1. eller 2. placeringer. En undtagelse var i unghundeklassen i Ulm, hvor han for en gangs skyld ikke var på toppen og måtte nøjes med en plads som sg 38, men allerede året efter fik han oprejsning, idet han rykkede op som V 2 i brugshundeklassen og altså dette år VA 7. Han er endnu for ung til at kunne stille afkom, men han er kommet godt i gang med parringer, så der er gode muligheder for at se afkom næste år.

Med VA 6 Paer v. Hasenborn er vi tilbage i Quanto v. Arminius’ linje. Et par strenge i denne linje er helt dominerende. Den ene, der fører fra Dux della Valcuvia over Quantum v. Arminius til Zamp v. Thermodos, er allerede omtalt. Den anden går over Ursus v. Batu. Ursus havde rigtig mange gode sønner, men det blev en søn, der i sin tid ikke var særlig påagtet nemlig Uran v. Moorbeck med sønnen Quenn v. Löher Weg, der kom til at spille hovedrollen.


VA 6 Paer v. Hasenborn (Quenn v. Löher Weg – Yada v. Mittelwest)

Paer fortsætter det, der har været værdsat ved faderen Quenn, nemlig en hund med god størrelse og kraft og uden overdrivelser, hvilket især i en tid med meget dybe bagparter kan være af god værdi. Paer er dertil en smukt pigmenteret hund. Han startede sin karriere som sg 2 i Aachen. Året efter i Ulm blev han V 3 for derefter at rykke ind i VA først som VA 13 og nu som VA 6. Hans afkomsgruppe fremviste de samme træk, som præger ham selv. Det var typefulde dyr med smukt pigment og gode overlinjer. Han stillede 2 sønner højt placeret. Etoo aus Wattenscheid, der blev V 4 men desværre ikke brillerede ved fredagens mod og kampdriftprøve, og Atos aus Agrigento, der til gengæld gjorde en fin figur samme sted. Atos blev V 32.


V 32 Atos aus Agrigento (Paer v. Hasenborn – Danjali v. Holtkämper See)
 
En halvbroder Furbo degli Achei ser vi ikke mere på BSZS, men han er som Paer en kompakt meget stærkt pigmenteret hund, men i modsætning til Paer har han en dyb baghånd, som han også ofte nedarver. Furbo har på overbevisende måde avlet sin type videre, og han har meget højt placeret afkom også i brugshundeklasserne. Her måtte han dog i år mangle et par af sine gode sønner, der ikke bestod mod og kampdriftprøven. Det var Ritchi v. Eichenplatz og Bix v. Arlettt, ikke mindst den sidste har der været opmærksomhed omkring som avlshund. Tilbage til at løfte arven er VA 10 Hagadahls Figo og V 14 Fulz di Zenevredo.


VA 10 Hagadahls Figo (Furbo degli Achei – Hagadahls Wanda)

I tæveklassen slog Furbo helt overbevisende igennem. Zara v.d. Zenteiche blev VA 3, Fulzs søster Frau di Zenevredo blev VA 5, Wendi v.d. Piste Trophe blev VA 7 og dertil kom yderligere 3 tæver højt i V. For fuldstændighedens skyld skal det lige nævnes, at Furbos broder Floro stillede VA 9 Fenja de los Madriles, der vandt yngste klasse sidste år. I de yngre klasser stod Furbo knapt så stærkt repræsenteret, hvilket nok hænger sammen med, at han står i Italien og ikke parrer så meget i Tyskland..
Tyson er en Quennsøn, der på grund af sin overstørrelse ikke stilles i brugshundeklassen. Han har imidlertid fået mange parringer på grund af sin imponerende fremtoning. Sidste år markerede han sig ganske overbevisende med meget godt placeret afkom. I år gjorde han ikke samme indtryk. Hans gruppe virkede mere jævn men var dog præget af dyr med god kraft og høje manker, som er et træk, der er udtalt hos ham selv, krydsene kunne i nogle tilfælde ønskes længere og bagaktionen mere dynamisk. Han havde dog højt placeret afkom som sidste års unghundevinder Lennox v. Regina Pacis, der blev VA 9. I tæveklassen stod søsteren Lara som V 3 og som V 14 kom Sita v. Hasenborn. I yngste klasse blev Inara v.d. Piste Trophe sg 8.


sg 8 Inara v.d. Piste Trophe (Tyson v. Köttersbusch – Zenzi v. Zellergrund)

En af Quenns VA sønner er Godalis Tino. Han har ikke rigtig formået at fortsætte, men en søn Koby v. Fidelius har dog gjort sig bemærket. Koby, der blev V 2, er typisk for sin fader Quenn, udmærket pigmenteret og en hund uden overdrivelser. Han stillede en førstegangsgruppe. Ensartet, velpigmenteret og i god type med faderen.
Flere hunde kan føre deres aner tilbage til Ursus. En af dem er V 6 Marko v. Langenbungert. Han går over en række nederlandske hunde tilbage til Ursussønnen Ghandi v. Arlett. Marko var sidste år sg 6 i unghundeklassen. Der fremtrådte han som en meget stram, lidt lyst pigmenteret hund med en meget dynamisk bevægelse. Han er en hund der har vist gode brugsegenskaber. Det demonstrerede han også om fredagen til mod og kampdriftprøven. På skuer og her på Siegerschau har han vist sig som en løbsglad hund, der endnu er præget af sin ungdom og mangler den sidste udvikling, men han er stram og meget velgående. En lille tendens til en pukkel i overlinjen har han også vist hver gang.
Conbhairean Uno V 7 er skotsk opdrættet og går tilbage til Larus v. Batu. Han var også unghund sidste år, hvor han blev sg 5. Han er endnu ung, men er så småt kommet i gang med at parre.
I Quantos linje men over Zamp v.d. Wienerau og Esko v. Dänischen Hof har vi sidste års vicesieger Yerom v. Haus Salihin. Han var ikke med i år, han kom om fredagen og viste mod og kampdrift men blev væk om søndagen. Yerom stilede sin tredje afkomsgruppe, den var blevet noget mindre end sidste år, men den var præget af smukke, fyldige dyr med gode overlinjer flydende bevægelser. Det var strakte dyr med dybe bagparter. Pigmentet kunne til tider ønskes kraftigere. Han var repræsenteret af enkelte gode børn. Den bedst placerede var Chacco v.d. Freiheit Westerholt, der blev V 11 og er ikke typisk for sin far men nok mere slægter sin moderlinjen på. Han er en smukt pigmenteret meget velproportioneret han med en stærk overlinje og et velfungerende bevægelsessystem. Han lavede som de øvrige Yerombørn et flot forsvarsarbejde. Han var sidste år sg 8 i unghundeklassen. V 20 Geronimo er en gammel kending. Han laver hvert år en flot mod og kampdriftprøve. I år var det bedste han endnu har præsteret. Søsteren Gwyneth blev V 10. Deres mor Godalis Taira er søster til VA Godalis Tino.
Endnu en broder hævdede sig stærkt om fredagen. Det var Fred v. Rumbachtal, der desværre ikke kom om søndagen.
Eskolinjen ser vi jo mest videreført over en række gode tæver, men forudenYerom er der yderligere en han, der repræsenterer linjen. Det er Nelson v. Frankengold, der går tilbage over Falko v. Huegenotten og Arak v. Frankengold til Esko v. Dänischen Hof.
Nelson var sg 5 i unghundeklassen i Ulm i 2009. Han har ikke været vist på BSZS som voksen. Han stillede her med flere gode børn. En af dem Naxos v. Frankengold husker vi fra HAS, hvor han gik lige efter Harley og på ingen måde stak af, selv om han gik lige bagved en hund af høj klasse. At han har kvalitet har han vist adskillige gange og demonstrerede det igen i Nürnberg, hvor han stod placeret som sg 14.


sg 14 Naxos v. Frankengold
(Nelson v. Frankengold – Nala v. Holtkämper See)


Hans broder Negus gik som sg 32. I tæveklassen besatte Dschinie v. Osterberger-Land pladsen som sg 5. I yngste klasse blev Ulrich v. Ochsentor sg 15. Earlboro Quess. Emmie blev sg 111 i unghundeklassen.

VA 8 Peik v. Holtkämper See fører Yak v. Frankengold i stamtavlen. Han er måske ikke det mest iøjnefaldende valg til en VA placering hans alder taget i betragtning og set sammen med, at opdrætterne ikke har vist interesse for ham, men han er af en lidt alternativ blodføring i forhold til de i øjeblikket mest populære blodlinjer og en af de få repræsentanter, der kan føres tilbage til den gamle matador Uran v. Wildsteiger Land. Peik er i stand en smuk hund. Langstrakt med tendens til lidt dybt bryst. I bevægelsen der er udtalt langstrakt og flydende kan han hvælve lænden og han bærer ikke manken udtalt højt. Trods en ret ringe avlsanvendelse kunne han stille en udmærket gruppe af dyr med meget smukke typer, de er også ligesom faderen meget velgående, men der er spredning i pigmentet og en tendens til meget dybe bagparter. En af hans gode sønner er sg 16 i unghundeklasse hanner Zett v. Holtkämper Tor, der er smukt pigmenteret med en stærk overlinje og faderens gode bevægelser. En velbygget og velgående dansk tæve, Grøns Exi, blev her sg 156 i unghundeklassen.


sg 16 Zett v. Holtkämper Tor
(Peik v. Holtkämper Hof – Wira En v. Nordteich)


Til slut i VA stod 2 halvbrødre efter Odin v. Holtkämper Hof Gucci v. Heinrichplatz og Ballack zur Worringer Rheinaue.
Gucci var i Ulm sg 12 i unghundeklassen og rykkede året efter ind i VA som VA 12. I år rykkede han kun en enkelt plads frem, måske fordi han endnu ikke aldersmæssigt har kunnet stille en afkomsgruppe. På modersiden har han Juma v. Heinrichsplatz, der er efter Karats Yoker og Kenya v. Ochsentor, der er søster til den meget smukke siegerinde Karma. Han lagde ud med ganske mange parringer, så han må næste år kunne stille med en afkomsgruppe. Herhjemme har Team Marlboro brugt ham med held. Resultatet sås på HAS i 6 – 9 mdr. klasserne. Vinderen i begge klasser var efter Gucci hhv. Kashmir og Kobra.
Sidste hund i VA var Ballack. Han var med i brugsklassen for 4. gang og har støt og roligt vandret op gennem klassen. Sidste år var han V 10. Han er en middelstor, kraftfuld hund uden overdrivelser og ikke med den udtalte bagpartsvinkling, der præger en del af vore tophunde. Han bærer sig fint i ringen og viser en god præsentation, men det, der først og fremmest vel nok har betinget hans placering i VA gruppen, er hans psykiske egenskaber. Han er en hund med en lang række meriter på brugshundefronten og har deltaget med godt resultat ved udtagelseskonkurrencer, er Universalsieger i sin Landsdel og viser altid et flot mod og kampdriftarbejde. Han har været blandt de 10 bedste men ikke de sidste 2 år, hvor han har været lidt sen til at slippe, og da et af kriterierne for at blive udmærket på dette område er fuld lydighed, måtte han nøjes med at demonstrere sin effektivitet for publikum. Han har ikke haft opdrætternes interesse og har kun haft ganske få parringer, så det er tvivlsomt, om han vil kunne stille en afkomsgruppe, men der er peget på ham som en mulighed for opdrætterne som en hund med gode anatomiske anlæg og et sundt væsen med et godt driftniveau.
Dermed var der sat punktum for Brugsklasse hanner og endnu et Siegerschau var forbi. Det havde været en dejlig weekend, hvor vejret i høj grad havde været med os. Selv denne detalje var fint tilpasset, for sidst på dagen ændrede det sig og regnskyer trak ind over byen. Næste år er det Ulm.
Lad os håbe, vejret så er lige så godt.

ABR

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden