Artiklen herunder er fra
1998
I rækken af brugsprøver i vor klub udgør SPH prøven noget særligt. Den er
på en gang højst estimeret og dertil lidt upåagtet Ser
man på prøveprogrammets liste over hundeførermærkepoints
giver en bestået SPH prøve næsten det samme som en
bestået BHP3. Det viser allerede, at det er en prøve af
en høj sværhedsgrad. SPH konkurrencen har ikke så mange
udøvere. Til gengæld er dens tilhængere trofaste og
lægger stor ihærdighed i arbejdet.
En af disse udøvere er Henning Hansen, som har dyrket
denne sport i mange år og med flere hunde. Hennings
første hund var en tæve, der hed Dina. Hun havde ingen
stambog og heller ikke mange andre kvaliteter at prale
af, ud over at hun var en dejlig hund. Det viste sig
imidlertid, at hun kunne lære at gå spor. Hendes
oplæring var uden de store armbevægelser. Henning fik
almindelig træning på hvalpeholdet og gik siden videre,
studerede selv i “biblen” Manfred Müllers “Den effektive
sporhund” og aflagde to SPH prøver med Dina begge med 99
point. Nu var det jo ærgerligt, at hun ikke havde en
stamtavle og derfor ikke kunne deltage ved DM, og da hun
efterhånden fik nogle fysiske skavanker blev hun
pensioneret og blev familiehund hos sønnen.
Så blev der indkøbt en hund med stamtavle. Det var Xiras
Eiko efter Tranehøjs Bonzon og Nørrehedens Xira. Han var
en stor, kraftig hanhund, som viste sig lidt svær at
styre i gruppe C, men i sporarbejdet var han nem og
særdeles villig. Han gik sit første spor 8 uger gammel
en vinterdag på en sneklædt mark. Manfred Müller
foreskriver slæbespor til små hvalpe, men Henning
startede med en godbid i hvert fodspor. Det første spor
blev til mange, og Eiko kronede sin karriere med at
blive DM vinder i 1991. Desværre fik han en knæskade og
fik betændelse i benet. Han blev opereret flere gange,
men benet blev dårligere og dårligere, og til sidst
kunne han ikke støtte på det, og den sørgelige slutning
blev, at Henning måtte skille sig af med Eiko, som kun
blev 6 år gammel.
Det var et stort savn, som straks måtte erstattes. Til
alt held havde Hennings gode ven og sportskammerat John
Fuglsang en grå tævehvalp som han havde opdrættet sammen
med sin svigerfader Hans Vestervang.Sådan begyndte
Lundhøjs Kia 3½ måned gammel sin karriere som
sporhund.Hun er efter Lyas v. Herzogtum Lauenburg og
Agga v. Salamanca.

Dommeren Søren W. Schubert kommenterer Henning Hansen
og Kias præstationer ved sph/DM udtagelse I kreds 10 -
Hjørring.
Det blev til en 1. plads og 98 point.
Arbejdet med Kia fulgte det kendte mønster. Først
almindelige ligeud spor med en godbid i hvert fodspor. I
begyndelsen korte spor i medvind. Senere længere spor
med færre godbidder og stigende sværhedsgrad med hensyn
til vind og terræn. Dog lagde Henning vægt på ikke at
lægge spor i bar jord, før hunden var så sikker på at gå
efter færten, at den ikke lod sig forlede til at bruge
øjnene. Hvert spor afsluttedes med et lille måltid som
en lille opmuntring. Igennem sin oplæring men også
senere har Kia gået ca. to spor om ugen. Henning har
lagt vægt på en konstant træning men heller ikke mere
end to gange om ugen for ikke at svække interessen.
Under træningen fik Kia små udfordringer som at gå ved
siden af et traktorspor, således at hun kunne
tilrettevises, hvis hun lod sig friste til at gøre det
nemme og følge furen. Hele tiden var Henning tæt bag ved
hende og irettesatte hende, hvis hun lavede fejl, og
rettelsen skal falde øjeblikkelig, mener Henning. Nogen
form for tvang har Henning aldrig brugt, derimod positiv
forstærkning gennem ros, når hunden har gjort sig
fortjent til det og en opmuntring efter sporets
afslutning. Tilrettevisningerne gives i form af et ryk i
linen eller en skarp kommando.
Først når hunden er helt sikker og fast i sit søg sætter
Henning ind med at indøve knæk. Det er i begyndelsen en
bue, der afsluttes med en godbid. Senere gøres buen
skarpere og bliver til et rigtigt knæk.

Kia på sporet.
Når sporet er ved at sidde godt fat, tager Henning fat
på påvisning af genstande, som indøves for sig selv, og
her træder Manfred Müller tydeligt frem i billedet. MM´s
anvisninger ser sådan ud:
AFDÆKNING VED GENSTAND
Da spor nok er en af de øvelser, som mest kræver hundens
aktive medvirken, må hundeføreren altid huske på,, at
selv den artigste hund ikke har nogen “pligt”følelse og
kun bliver ved så længe, det morer den.
Som følge heraf er enhver form for straf her ilde
anvendt og virkningsløs. Det er kun vanen som til sidst
får den veldresserede hund til at følge et spor, selv om
den i grunden ikke er i humør dertil. Enhver hund er i
besiddelse af et jagtinstinkt. Det er dette instinkt,
hunden i første omgang bør benytte sig af under denne
øvelsesoplæring.
Når hundeføreren skal fremme et instinkt, må dette kun
ske gennem leg. Da angstfølelsen er stærkere end
instinktet, vil usikkerhed og angst kvæle instinktet.
Det er derfor væsentligt, at analysere hele sporsøgets
forløb og vurdere, om der heri kan være ubehagelige
faser for hunden.
Her kommer man til et af de største problemer nemlig
markering ved genstand, da det ikke just fremmer
jagtinstinktet at skulle “flade ud”, når hunden endelig
har fundet den udlagte genstand til hundeføreren, og
lægger hunden sig ikke af sig selv eller ved første
dækkommmando, kan hundeførerens stemme nok blive
højrøstet og meget vil være tabt.
Hundeføreren bør derfor prøve at gøre netop denne del af
øvelsen til en leg for hunden.
Nedenfor er vist de enkelte faser for indlæring af
afdækning ved genstand:
1. Hunden bindes til en pæl, hvorefter den opildnes til
leg med bolden.
2. Samtidig med at hundeføreren opildner hunden, kommes
bolden ned i en handske.
3. Handsken kastes eller placeres 3-4 m fremme alt efter
hundens temperament.
4. Hunden opfordres i en legende tone til at finde
bolden. De første gange hunden sendes frem, har
hundeføreren den i halsbåndet. Når hunden kommer frem
til handsken, tages den i
forbenene og opfordres i en legende, rosende tone til at
lægge sig ned.
5. Når hunden har lagt sig tages bolden ud af handsken
(mens hundeføreren glad og forbavset finder bolden). Det
må forlanges, at hunden bliver liggende, indtil den får
en fri kommando. Derefter kastes
bolden.
6. Er det en hund, som nødigt vil aflevere bolden, bør
hundeføreren sætte sporlinen i halsbåndet og trække,
samtidig med at han lokker hunden hen til sig.
7. Hundeføreren skal fra starten gøre hunden klart, at
den ikke må røre handsken. Det skulle ikke trykke
hunden, at den får et føj, såfremt den har rørt handsken
da hundefører og hund umiddelbart efter begynder at lege
med bolden.
Den fremgangsmåde skulle gerne medvirke til, at spor for
hunden allerede fra starten bliver en morsom oplevelse,
da den mest ubehagelige del af sporet er gjort til en
leg, som hunden allerede har lært, og som resten af
sporet kan bygges op omkring.”
Når påvisningen er indlært og sidder fast, lægger
Henning tre korte spor med en handske for enden. Når
hunden er nået frem til handsken får den en godbid, og
derefter kastes bolden. Nu da denne del er
gennemarbejdet er påvisningen jo faktisk koblet på, og
derefter kan man så begynde at lægge genstande på det
rigtige spor.
Henning understreger, at denne måde at bygge en hund op
på er hans måde på det, og der er selvfølgelig andre
måder, som måske passer bedre for andre hundefolk.
Kia har imidlertid vist, at denne måde har fungeret fint
med hende. Hun har lavet mange fine prøver. Bl.a. har
hun i år aflagt to udtagelsesprøver med 98 point og
indtil nu aflagt 11 SPH prøver. Hun er i dag meget
sikker i sit sporarbejde og arbejder med interesse og
koncentration, men med hunde er intet sikkert. Det viste
sig ved sidste års DM. Her dumpede parret, fordi Kia gik
ud af en afledning, og det er noget, hun aldrig har
gjort før. I det hele taget er det noget specielt at gå
til DM i SPH. Man har kun denne ene disciplin at
konkurrere i, og er uheldet ude, kan man hurtigt ryge
ud. Således var der ved DM i Holstebro i 1996 et
vanskeligt vejr. En voldsom styrtregn skyllede faktisk
de fem sidste spor bort. Det resulterede i, at ingen af
de fem hunde kom igennem, ærgerligt var det og nok ikke
mindst for den ene af de uheldige, som kom helt fra
Bornholm. På Djursland ved en udtagelseskonkurrence
oplevede deltagerne, at der faldt en kraftig haglbyge
kort efter at en del spor var lagt. Det gjorde det
umuligt for hundene at følge færten, de første to måtte
give op, men Kia holdt ud til det fjerde knæk, så måtte
også hun stoppe.
Vejret har således meget at sige, men det værste er regn
eller hagl. Frostvejr er ingen hindring og hård blæst
generer ikke Kia, hun går selv i stærk sidevind med
næsen lige i sporet. Henning har prøvet mens hun var ret
ung at gå et spor i så stærk sidevind, at hundens
bagkrop blæste ud til siden, men snuden blev i sporet.
Som man måske kan forstå overlader Henning ikke noget
til tilfældighederne. Det giver sig blandt andet udslag
i, at han nøje holder kontrol med og fører bog over,
hvad hans hunde laver i arbejdet.Til samtlige spor
Henning går, har han udfærdiget et skema, som
omhyggeligt bliver udfyldt. Her beskrives vejret,
jordbundsforholdene, tidspunkt og andre lignende ting.
Sporet tegnes op med længde, knæk og genstandenes
placering. Mens sporet gås har Henning en diktafon
siddende i brystlommen og kommenterer undervejs sporets
forløb. Bagefter nedskrives resultatet. Det hele gemmes
i en mappe og er en oversigt over det udførte arbejde,
men det er også en dokumentation for en stor viden, som
er skabt netop gennem beskrivelsen af det, der er lavet.
Når man skal skrive noget ned, tvinges man til at tænke
nærmere over det. På andre måder har det også været
nyttigt for Henning at have denne mappe stående. Under
oplæringen af Kia syntes Henning på et tidspunkt, at det
gik for trægt, og at hun ikke viste samme gode takter
som Eiko, men da han slog op i mappen, viste det sig, at
det var et spørgsmål om at huske rigtigt, for sedlerne
viste, at også Eiko havde haft sine bølgedale ind
imellem.
Kia er nu med sine 5 år en gennemarbejdet og veltrænet
sporhund og med sine resultater ved
udtagelseskonkurrencerne har hun vist, at hun er klar
til dette års DM. Lad os så håbe, at vejret arter sig.
Ikke for meget hagl eller styrtregn men lidt frost eller
blæst er ikke så farligt.
ABR (1998) |