Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

AVKL Egåens Essi

AVKL Egåens Essi 17396/96 f. 01.07.96, IPO3, BHP3, AK1, A2
(AVKL El Halcons Santo BHP3, AK - Egåens Alfine BHP1,AK)

 

I en tid, hvor vi ser en tendens til en spaltning i schæferhundeverdenen, således at nogle opdrættere går efter at lave smukke hunde, der kan gå højt på udstillinger, og andre går efter at lave banehunde, hvor det gælder om at lave så mange points som muligt ved konkurrencer, er der mindre opmærksomhed om et begreb, som tidligere var omtalt som et avlsmål, der var værd at stræbe efter nemlig den hele hund.

Den hele hund er en hund, der er velbygget, smuk at se på, uden at den behøver at være en "skønhedsdronning", samtidig med at den er i stand til at løse de arbejdsopgaver, man kan finde på at stille en schæferhund, og det er jo, som vi ved, mange. Dertil skal den have et væsen, så den uden problemer kan færdes overalt i vort samfund og være den højt elskede familiehund, som vi også ved schæferhunden har været i hele sin historie.

Det er faktisk det ideal avlsrådet har sat op i sin avlsplan for de kommende 5 år med mottoet: "Tilbage til standarden". Det er jo en udformning, der antyder, at vi har bevæget os væk fra standarden. Hvilket netop let vil ske, hvis man i avlen blot lægger vægt på nogle få egenskaber. De egenskaber, man nedprioriterer, har en tilbøjelighed til at forsvinde.

På den baggrund er det en fornøjelse at møde en hund som Egåens Essi. Hun var fra starten ikke udset til nogen stor karriere, men hendes nuværende ejer Mette Brønden har forstået at udnytte de muligheder, der var i hunden og vist, hvad hun duede til både i udstillingsringen og på konkurrencepladsen.
Hvad er hun så for en hund? Ja faderen er El Halcons Santo AVKL - hund og søn af AVKL Berthas Solo. Solo var i sin tid en hund, der ragede op og gjorde sig bemærket ud over det almindelige. Selv var han iøjnefaldende med sin stærke pigmentering og udpræge-de udstråling. Han var meget tempera-mentsfuld og særdeles energisk. Tilskuere på BSZS (det tyske hovedavlsskue) husker, hvordan han satte danskernes nerver på højkant ved først at vise meget flot modprøve og dernæst være meget langsom til at slippe, og hvordan han med Alex Rafn som fører i en flot fri ved fod i den store ring lagde en ½ baneomgang mellem sig og resten af feltet.

Solo havde temperament. Ikke altid lige velkontrolleret, men det viste sig, at han kunne give både energi og arbejdsegenskaber videre til sine børn. Nogle fik også rigeligt, men hvor der var balance, var resultatet godt, og man kan i flere generationer efter ham spore gode drifter og god hårdhed. Han er også en af de danske hanner, der har meget avlskåret afkom. Selv går han tilbage til Cello v.d. Römerau og Hafrans Xara, der var sin tids mest berømte avlstæve med hele tre sønner i avlsklassen. Essis mor er Egåens Alfine efter Apoll v. Laacher Haus, en VA - hund med iøjnefaldende flydende bevægelser og Okjærs Meika, som er et barnebarn af Uran v. Wildsteiger Land.

Essis karriere begyndte ikke lovende. Hun blev købt af en familie, der boede i en udlejningsejendom, hvor man ikke måtte have hund. Det havde familien blot ikke tænkt på, og så blev der problemer med viceværten. Efter gentagne henvendelser og pålæg om at skaffe sig af med hunden, endte man med at give hunden, der da var 3 måneder, til viceværten.

Det var netop Mettes mand. Sådan kom Essi til Hedelærkevej, og hun blev hurtigt et skattet medlem af sin nye familie, men flytningen blev også indledningen til et hundeliv, hvor hunden takket være Mettes indsats kom til at vise, hvad hun kunne præstere.

Mette havde en baggrund i DcH og startede i Hjørringafdelingen under kyndig vejledning af Finn Jørgensen. Han har ifølge Mette en stor del af æren for Essis gode resultater ved prøveaflæggelser. Senere blev det til en tilknytning til kreds 54 - Brønderslev, hvor der også var god hjælp at få af dygtige figuranter, og her blev hendes uddannelse færdiggjort.

Som alle hunde havde Essi også sine problemer. Hun var ikke for ingenting en Solo-efterkommer, og hun var en meget temperamentsfuld hund, men hun var også meget arbejdsparat med en rigtig god byttedrift og dertil en god førbarhed. I begyndelsen kunne hun virke lidt usikker, men med støtte i sin byttedrift og godt hjulpet på vej af sin fører blev der hurtigt skabt et godt samarbejde, der også blev gjort lettere ved at hunden altid havde lyst til at arbejde og desuden var nem at arbejde med.
Det gode samarbejde gav resultater, og Essi aflagde efterhånden både IPO og BHP 1, 2 og 3. Det var alle gode prøver, hvor pointene i gruppe C var enten et højt SG eller fortrinlig, og så var vejen banet for at stile højere dvs. deltagelse i udtagelseskonkurrencer til DM. Det er blevet til deltagelse i to udtagelser, en i 2000 og igen i 2002. Første gang med 83 75 86, næste gang 91 87 87. Pæne resultater men altså ikke nok til en adgangsbillet til DM, sidste gang manglede der dog kun 10 point. Mette har siden fået endnu en hund at arbejde med, men Essi blev dog ikke lagt på hylden. Hun har til 2003 kvalificeret sig til deltagelse i IPO - DM med 283 point. Det bliver dog nok ikke til nogen deltagelse på grund af en mindre skade i et ben.

Man hører ofte, at det ikke er muligt både at arbejde som konkurrencehund og samtidig have en karriere som udstillingshund. Det vil være for krævende både for hund og fører. For Essi og Mette lykkedes det dog. Parallelt med uddannelsen på træningspladsen blev Essi udstillet, ikke hver søndag men nok til eftertrykkeligt at markere sig.

Begyndelsen var, kan man sige, på hovedet ind til de store udfordringer. Efter et par deltagelser på hvalpeshows, stillede Essi til sin første rigtige udstilling i yngste klasse på HAS, hvor hun blev sg 7. Her som på træningspladsen havde hun gavn af sit temperament og sin vilje til at arbejde. Hun viste sig løbsglad og præsentere-de sig flot i et effektivt trav med højt båret manke.

Efter sin gode debut holdt hun en pause, aflagde en prøve, fik et kuld hvalpe og dukkede så op til HAS to år senere i brugshundeklassen og blev Fortrinlig 7. Efter denne placering koncentrerede Mette sig lidt mere om udstilling. Først et skue i Bramming lige efter HAS, hvor det blev til en vinderplads. Derefter deltagelse i LD - skuer året efter på Vinterskuet og Påskeskuet. Hver gang var det med gode placeringer som nummer 3 eller 4, og så var grundlaget for næste HAS lagt. Det var i 2000, hvor Essi nåede højdepunktet i sin udstillingskarriere med en placering i avlsklassen som AVKL 6. Her fik hun af dommeren Frits Andresen denne beskrivelse: ” Stor, middelkraftig, let strakt tæve af fortrinlig type. Fortrinligt hoved og udtryk. Højt anlagt manke, fast ryg. Vellejret kryds af udmærket længde. Særdeles velvinklet for, fortrinligt vinklet bag. Harmoniske brystforhold, lige front. Træder en anelse snævert bag. Særdeles langtrækkende og effektive bevægelser med særdeles godt fraskub og frit fremgreb. En tør og fast opbygget tæve uden overdrivelser.”

Med en sådan karriere bag sig må man sige, at hun har gjort sig bredt gældende og vist sig som en hund, der er smuk at se på, som kan lave godt brugsarbejde og dertil kommer, at hun til daglig er et højt værdsat medlem af familien elsket af både store og små.



 




 

 

 

 

 

tv. Essi og en god ven, Mathilde - th. Essi og en anden god ven.

Endelig har hun også gjort en indsats i avlen. Selv om Mette ikke personligt har interesseret sig for opdræt, er Essi alligevel blevet moder til tre kuld hvalpe, hvor interesserede opdrættere har lagt navn til kuldene. De fleste hvalpe er blevet familiehunde og går hos ejere, der ikke har haft lyst til at deltage i arbejdet med at føre hund frem på den ene eller anden måde, men fra det første kuld har dog Kirkebys Cæsar og Candra deltaget på HAS i yngste klasse med godt resultat. Sidst har Houen's Cirkeline opnået en fjerdeplads i 10 - 12 mdr. tæver på Vinterskuet.

Essi har altså på alle områder markeret sig og vist sig som en alsidig hund.

ABR

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden