En beskrivelse af den første stambogsførte tyske
schæferhund Horand v. Grafrath lyder.
” Korthåret, grå med tæt underuld og lige dækhår,
opretstående ører, 60 cm over manken, tør og stram,
forholdsvis kort ryg, sparsomme vinkler og følgelig lidt
korte men energiske bevægelser, halen båret højt. En kæk
fyr, arbejdsvillig, robust og hård. Ladt alene en orkan
af ødelæggelseslyst. Opfindsom og modig, alle børns
bedste ven og legekammerat, venlig mod harmløse folk og
farlig for dem med ondt i sinde. Ubeskæftiget: Et
mareridt i ødelæggelseslyst. Den aktive politimands
drøm. Den inaktives mareridt.”
Beskrivelsen er givet af Mimi Lønnum redaktør af det
norske medlemsblad Schæferhunden, og den kunne på nogle
måder godt passe på Satoris Santo. Det er nemlig en
hund, der har bevaret mange træk, der som de ovenfor er
beskrevet, var kendetegnende for den tidlige
schæferhund, og som nogle mener, vi er på vej til at
miste i racen. Der er sågar nogle, der mener, at det
skulle være nødvendigt at indkrydse andre racer f. eks.
Malinois, for at få noget af den oprindelige hårdhed,
arbejdslyst og driftstyrke tilbage.
Hvis man har stiftet bekendtskab med Santo, vil man
forstå, at det ikke er nødvendigt at tage så drastiske
skridt. Der findes stadig schæferhunde med så gode
egenskaber, at der er noget at bygge på.

Santo er endnu en ung hund, lige tre år, og han har
endnu ikke nået at gøre sig bemærket med resultater ved
større begivenheder som udtagelseskonkurrencer, men han
er alligevel allerede en kendt hund i brede kredse.
Kendt af folk, som interesserer sig for avl og opdræt og
hunde med de særlige egenskaber, der efterspørges af
konkurrencefolk. Under sin opvækst og i arbejdet på
træningspladsen har Santo vist sig at indeholde de
egenskaber, der kan danne grundlaget for den gode
arbejds- og konkurrencehund, og udtalelser fra folk, der
har set ham arbejde har spredt sig rundt i landet ja
endda også til udlandet og har været årsag til, at han
allerede nu mindre end et år efter sin avlskåring har
haft en del parringer med både danske og udenlandske
tæver.
Santo kom til Nordjylland 8 uger gammel købt af Per
Pedersen og var fra starten en livsglad og pågående
hvalp med mod på tilværelsen. Per havde ikke i
begyndelsen specielle ambitioner. Han ville i
virkeligheden blot have en hund at gå og hygge sig med.
Derfor blev der ikke lavet meget ved Santo de første 7 -
8 måneder, men som gammel hundemand kunne Per jo
alligevel ikke lade være med at gå lidt i gang, og han
fandt snart ud af, at han havde fået en hund med ganske
særligt driftniveau og stor hårdhed. Måske skulle han
allerede her have stoppet op og vurderet materialet, og
tilrettelagt sin træning derefter, men det var
fristende, at bygge på hundens stærke drift og
yderligere arbejde videre på det grundlag. Det var et
taknemligt arbejde, men der ligger en fare i blot at
udvikle byttedriften i en hund, hvor denne drift er så
udtalt til stede. Hunden kan blive så fastlåst på
bolden, at den bliver stresset og blokerer for indlæring
og for påvirkning i det hele taget. Er det i forvejen en
hård hund, bliver det yderligere svært at trænge ind til
den, og det kræver meget håndfaste metoder af en fører
for at kunne sætte sig igennem.

Det første sted, hvor Per gjorde den erfaring var på
sporet. Det var et område, han ikke havde givet så meget
opmærksomhed i begyndel-sen, og
da han begyndte med indlæringen opdagede han, at Santo
havde meget svært ved at glemme, at hans fører havde en
bold i lommen. Den normale metode med godbid-der
på sporet havde ikke megen effekt. Selv de bedste
godbidder kunne ikke hamle op med boldens tiltrækning.
Hunden stod blot stille og kiggede afventende på Per.
Han ville ikke søge. Efter adskillige forgæves forsøg,
tog Per fat i hunden og talte med store bogstaver. Det
hjalp ikke, hunden blokerede, og da han samtidig var
hård i temperamentet, var han ikke nem at påvirke. Det
blev et tålmodighedsarbejde og en hård strid. Efter
mange kontroverser kom Santo lidt i gang men kunne i
begyndelsen ofte efter en kort søgeperiode stoppe op og
kigge afventende på Per. Så måtte Per have fat i ham
igen. Efter endnu mere slid lykkedes det at få ham
igennem et spor, og det lykkedes også at få ham til at
æde lidt godt ved enden af sporet. Derefter kunne han
som belønning få lov at løbe efter bolden. Med tiden
dannede der sig et hjernespor, og efterhånden forstod
Santo, at når han havde gennemført sporet ventede
belønningen bagefter, og så begyndte arbejdet at glide.
Nu går han ivrigt spor og søger med stor koncentration.
Han vil også æde på sporet. Det betyder dog ikke, at nu
er alle problemer løst. Der kan stadig være kontroverser
og misforståelser, f.eks. omkring korrekt påvisning af
genstande.
Lydighedsarbejdet har heller ikke været let. Måske er
det endda netop her, der har været de største
udfordringer. Santo slog konstant over i rundering og
gøede eller hylede under lydighedstræningen. Det krævede
meget ro og konsekvens, hvor Per måtte stoppe op og
påvirke hunden og vente til han var faldet til ro, inden
en øvelse kunne fortsætte. Apportering bød selvfølgelig
på særlige udfordringer, og Santo fik i meget lang tid
ikke lov til at løbe ud efter en apportbuk, øvelsen blev
gennemført som en ren lydighedsøvelse. Efterhånden er
der kommer styr på arbejdet. Santo kan arbejde i tavshed
og under kontrol, men hans kropssprog tyder på stor
spænding under afviklingen.

I forsvarsarbejdet har man kunnet drage nytte af hundens
store drift og sikre nervesystem. Dette sammen med den
kontrol, der er blevet indarbejdet under
lydighedstræningen har resulteret i et flot og effektivt
C - arbejde, som han for eksempel viste det ved
aflæggelse af sin første BHP 3 prøve.
Santos resultater har netop på grund af hans
temperamentsfulde væsen været svingende. Han aflagde
sine brugsprøver med udmærket resultat. Hans første BHP3
med 96 i C.
Derimod gik det mindre godt til hans første
udtagelseskon-kurrence. På det
tidspunkt var han efterhånden kørt højt op, han var i
stress og kunne ikke koncentrere sig om arbejdet.
Resultatet blev, at efterhånden som prøven skred frem
steg temperamentet, og det endte med, at naturen gik
over optugtelsen. Prøven blev ikke bestået, men den blev
gennemført og viste et billede af en hund med stor
effektivitet og fast og sikkert bid.
Karakteristisk for Santo er det, at han under hele sin
opvækst og uddannelse har vist sig som en hund, der ikke
blot er driftstærk men også i besiddelse af et meget
bredt nervesystem. Han har aldrig selv i meget pressede
situationer vist tegn på usikkerhed eller aggressivitet
men har bevaret balancen. Den samme ro og balance viser
han i omgangen med mennesker og andre hunde både store
og små. Det er selvfølgelig nogle af grundene til at
efterhånden mange opdrættere har fået øje på ham og har
benyttet ham i avlen. Han blev avlskåret i juni 2002 med
denne beskrivelse:
” Godt middelstor, godt middelkraftig, fortrinlig
pigmenteret han af fortrinlig type. Godt hoved og
udtryk. Normal manke, fast ryg. Vellejret kryds af god
længde. Særdeles velvinklet for og bag. Harmoniske
brystforhold. Lige front. Træder lige for og bag.
Regelmæssig, langtrækkende bevægelse, hvor den sidste
fasthed i overarmen savnes. KMH udpræget, slipper.
Særlige bemærkninger:
En charmerende, velpigmenteret han af korrekt størrelse.
Bør tilføres typelig tæver, med en fast overlinie. En
temperamentsfuld, psykisk robust han, som skal roses for
sit kampdrift, mod og hårdhed.” .
Umiddelbart efter
avlskåringen indledte han sin avlskarriere. Hans ældste
hvalpe er altså endnu for unge til rigtig at kunne vise
noget, men beretninger fra hvalpeejere tyder på, at han
kan give sine gode nerver og drifter videre.
Santo er for en hund af brugshundelinjerne en hund af
god bygning. Han er en hund med godt kønspræg og varme,
grå farver. Han er kåret i klasse 1 og har desuden fået
fortrinlig på udstilling. I sin afstamning fører han de
bedste aner. Faderen Dusty v. Karthago var ikke selv en
fremtrædende hund. Han har deltaget ved en enkelt
udtagelseskonkurrence med godt resultat,
men ikke nok til at det kunne give adgang til BSP. Han
har haft ret få parringer, og Santo er resultatet af en
af de første. Når Dusty har været avlsinteressant er det
ikke blot på grund af hans egne fortjenester, også hans
forældre var bemærkelsesværdige hunde.
Faderen Dino v. Sylbacher Wald var ligesom Dusty selv en
lidt upåagtet hund en hund, der ikke fik mange
parringer, men som viste meget gode resultater i avlen,
den mest berømte søn er Asko v.d. Lutter. Faderlinjen
går tilbage via østtyske hunde som Pascha v. Glockeneck
og Puskass v. Haus Himpel til Bernd v. Lierberg. Dino
var en lidt lys hund, som hævdede sig ved stor
belastbarhed.
Dustys mor Xandra v. Karthago var en fremtrædende
avlstæve i kennel Karthago. Hun har givet mange hunde
kåret i klasse 1 og mange BSP - deltagere. Selv var hun
en god nedarver af gode hofter på trods af, at hendes
baggrund var mindre god. Både hendes far Cliff v.d.
Möhnequelle og hendes mor Randa v. Karthago havde begge
mindre gode index. Dusty har selv været en god nedarver
af rene hofter.
Santos mor Satoris Wanda er en grå tæve kåret i klasse 2
med nogle eksteriøre mangler, men
også udtryksfuld med god kraft og godt præg og ros for
sin kampglæde. Hun er efter Bundessieger Okar v.
Karthago, som er en omdiskuteret hund. Han var lys og
lidt ucharmerende i sin pigmentering, og han havde selv
C - hofter og gav en del dysplasi, men han havde også et
meget stærkt og sikkert væsen. Han er igen efter vel den
mest overbevisende nedarver i brugshundelinjerne Fero v.
Zeuterner Himmelreich og Randa v. Karthago, som jo også
findes på Santos faderside.
Moderen Satoris Addie er efter Ulko v. Karthago og
Satoris Uri. Ulko var en hund, der blev solgt til
Danmark som hvalp og i en kort periode som voksen deltog
i konkurrencer, inden hans udtalte driftstyrke satte en
bom for videre deltagelse. Han ville ganske enkelt ikke
slippe i C. I dag huskes han nok ikke af mange, men de,
der har kendt ham vil erindre ham som en hund, der nok
på mange måder kunne minde om Santo i sit væsen,
altså en udtalt driftstærk hund med et meget
velafbalanceret nervesystem.
Santo er med sine tre år stadig på vej frem. Han træner
mod kommende udfordringer, og hans mange hvalpe rundt
omkring begynder så småt at dukke frem på
træningspladserne.

tv. Ses Bayogi Prima - th.
er det Bøggilds Anno - begge lovende afkom
efter Santo.
|
|
 |
|
|
Se mere info om
Santo -
Klik her... |
ABR |