



Tyson v. Köttersbusch
Tyson er en af Quenn v. Löher Wegs mange sønner, og en af
dem, der er lykkedes med at føre linjen videre. Selv har han
haft en karriere med mange vinderplaceringer i de unge
klasser også på BSZS, hvor han i 2007 blev sg 3 i
unghundeklassen. Der imponerede han med sin maskuline,
kraftfulde fremtoning med en meget stærk overlinje. Han kom
ikke året efter i brugshundeklassen. Grunden hertil skal
søges i hans størrelse, der lå et pænt stykke over det
tilladelige. Han nøjedes med at komme og lave
forsvarsarbejde om fredagen men blev væk til
konkurrencebedømmelsen. Han blev imidlertid flittigt brugt i
avlen på grund af sine andre fortjenester og efterlod sig ud
over en række gode tæver tre sønner, der har sat sig spor.
Hans absolutte anatomiske kvaliteter fremgår af hans
kåringsbeskrivelse:
Udtalt type- og udtryksfuld han, med megen kraft og
substans. Stor, maskulin, særdeles velformet hoved, særdeles
gode højde – længdeforhold. Høj manke, lige ryg, korrekt
længde og leje af krydset, særdeles gode vinkler for og bag,
brede køller, særdeles god udvikling af for- og underbryst.
Lige front. Korrekt tritfølge, harmoniske, meget flydende
bevægelser med kraftfuldt fraskub og frit fremgreb.
En af hans første sønner var Lennox v. Regina Pacis. En hund
med en lang række af topplaceringer på de almindelige skuer.
På Siegerschau blev han sg 1 i unghundeklassen i 2010 og
året efter VA 9. Uheldigvis bestod han ikke modprøven i 12.
Han kom ikke året efter og blev siden solgt til Østen. Han
var en særdeles velbygget hund med meget gode bevægelser
både for og bag. Dertil et meget maskulint præg. Også hans
søster Lara var af høj kvalitet. Med Zamp på modersiden og
Quenn på fadersiden levede han helt op til forventningerne i
anatomisk henseende. Det gjorde han desværre ikke helt på
den mentale side, hvilket sås af hans modprøve i 11, og det
faktum at han dumpede i 12.
Som avlshund stod han ikke helt mål med forventningerne. Han
fik dog et par sønner, der havde en karriere, dels Yoker v.
Pendler, der udover egen karriere ikke gjorde sig bemærket
og Arre v. Hühnegrab, der trods en kort avlsperiode satte
tydelig spor.
Med Yoker skulle man nok kunne forvente godt afkom, for ved
siden af sin meget velbyggede fader, havde han også en mor
af særlig klasse. Det er Corsika v. Pendler. Hun er efter
den danske tæve Team Paka's Daria, der selv blev sg 17 i
unghundeklassen og derefter kom til den tyske kennel v.
Pendler. Hvor hun bl.a. blev mor til Corsika og søsteren
Chakira, som havde en bemærkelsesværdig karriere, hun blev
sg 1 i unghundeklassen og siden Siegerinde. Søstrene er
efter Vegas du Haut Mansard. Corsika var kun udstillet to
gange men efterlod sig flere gode individer som Mark v.
Pendler, Shakire v. Pendler og Dano v.d. Ostfrieschischen
Tingstätte, der blev yngstevinder men hurtigt blev solgt ud
af . Faderen til Shakira og Dano var Tyson.

Dano v. Ostfriesischen Tingstätte
Både Mark og Dano blev solgt ud af Tyskland inden de nåede
at sætte sig spor. Selv var Yoker en særdeles smukt opbygget
hund, men trods rigtig mange parringer efterlod han sig ikke
meget. Et par ragede dog op VA Amy v. Melanchton og Benno v.
Mahlstein, der selv opnåede V2 i 2017.
Den anden af Lennox' højtplacerede sønner er Arre v.
Hühnegrab. Han er indavlet på Zamp. Hans mor er den stærkt
avlende Jalmari v. Hühnegrab. Arre var en hund af høj
klasse, meget flot pigmenteret, meget kraftfuld og dertil
uden overdrivelser i bagparten og med en særdeles stærk
overlinje. Han placerede sig da også overbevisende på
udstillinger med stort set kun vinderplaceringer. Toppen var
sg 1 i yngste klasse på Siegerschau og V 1 det første år i
brugsklassen. Derefter blev han solgt. Hans avlsperiode blev
kort, der ymtedes noget om HD, men han nåede at efterlade
sig afkom, der lovede godt mht. eksteriør heriblandt O –
kuld v. Pendler, og her dukker Corsika op igen, idet hun er
mor til Cookie v. Pendler. Der igen blev hvor Optimus blev
mor til Optimus, han blev yngstevinder og senere solgt til
Frankrig. Optimus har sat flere gode børn. Som den stærkeste
søn i øjeblikket er Kampus v. drei Birkenzwinger, der blev
V1 i 2019. Som en anden af Arres velbyggede sønner kan
nævnes Mark v. Pendler, som ret tidligt gik ud af landet.
Han er efter Corsika v. Pendler.

Mark v. Pendler
Det er dog Kaspar v. Tronje, der har haft mest vind i
sejlene. I lighed med faderen har han haft en yderst
overbevisende karriere med næsten udelukkende
vinderplaceringer. På Siegerschau startede han med at blive
sg 1 i unghundeklassen, dernæst V1 for så at rykke ind i
avlsklassen, hvor han to år i træk har stået som VA 2. Han
falder også i øjnene, når han viser sig i ringen. Mørkt
pigmenteret meget livfuld med en stærk overlinje, stor
løbsglæde og god udstråling. Han har ikke samme kraft og
substans som faderen, og det er måske her hans begrænsninger
som avlshund kommer til at vise sig. Hans afkom viser samme
positive sider som faderen, og de har hævdet sig pænt som
yngre. Fremtiden må vise om de slår
til som ældre.

Kaspar v. Tronje
En meget typefuld Tysonsøn er Hugh v. Eichenplatz. Han er en
hund med en rigtig bund i anerne. Foruden sin stærke
faderlinje, har han også en moderlinje med mange gode
nedarvere. Moderen Alisha v. Eichenplatz har selv opnået VA
2. Hun er efter Zamp v. Thermodos og Daggi de Cuatro Flores
søster til VA Dux C.F. De er efter Hill v. Farbenspiel.
Måske er netop Hill medvirkende til, at Hughs afkom
gennemgående har klaret sig flot til modprøverne.

Hugh v. Eichenplatz
Hugh har flere gode sønner. Jeff du Sellenthall er fransk
opdrættet og har en række fine resultater med VA placeringer
i flere lande. På Siegerschau har han opnået henholdsvis V
12 og V 13. I 2018 stillede han sin første afkomsgruppe,
hvor han blandt andet rostes for sin positive nedarvning
vedrørende sunde hofter og gode størrelser. Den gode
pigmentering har han med fra faderlinjen.
Figo og Filou v.d. Werther Mühle er to Hugh – sønner, der
står godt i deres faders tegn ikke mindst mht. pigment mens
det kan knibe med betydelighed. Begge har vist en frisk og
frejdig optræden med et godt forsvarsarbejde. Figo har været
højstplaceret. Han startede som sg 4 i unghundeklassen i
2016. Derefter kom han to år i brugsklassen hhv. Som V 8 og
V 7. Sidste år stillede han en afkomsgruppe med overvægt på
hannerne. Det var alle dyr fra unghundeklassen. De var
præget af et stærkt pigment og stod i faderens tegn. I
lighed med denne kunne der gennemgående ønskes lidt mere
knoglekraft.

Figo v.d. Werther Mühle
Broderen, der ligner han meget, har ikke opnået samme høje
placeringer. Hans bedste placering var som unghund, hvor har
blev sg 14.
To andre brødre efter Hugh, Pepe og Pacco v. Bördetal, har
også gjort sig bemærket. De er indavlede på Zamp v.
Thermodos men har ikke den samme fylde og kraft som denne.
Pepe var yngste vinder i 2016 og fremstod som en meget
elegant lidt finknoglet han. Året efter kom han i
brugsklassen men fik til stede i modprøven og havnede som
V96. Han var på det område lidt af en undtagelse i Hughs
afkom, der i almindelighed lavede godt forsvarsarbejde.
Broderen Pacco fik sg 42 i yngste klasse. Han kom igen i
brugshundeklassen og lavede temperamentsfuldt forvarsarbejde,
men blev trukket fra konkurrencebedømmelsen.

Pepe v. Bördetal
Den seneste søn efter Hugh, som har været fremme, er Tao
Marko Carras. Han er polsk opdrættet og er en betydelig og
kraftfuld han, som blev sg 10 i unghundeklassen og året
efter V 16. Han er stor og kraftig, særdeles godt
pigmenteret og med et godt kønspræg. Han fører på modersiden
Ballack v.d. Brucknerallee. Det kan måske have været
medvirkende til en styrkelse af godt temperament. Tao lavede
i hvert fald i 2019 rigtig flot arbejde ved modprøven.

Tao Marko Carras
Endelig er Tyson fader til Willas v. Grafenbrunn. Willas er
en hund, der i sin fremtoning har meget fra sin farfar Quenn
v. Löher Weg. Quenn var en hund helt uden overdrivelser.
Samtidig kraft- og substansfuld, robust i sin fysiske
fremtoning. Han havde ikke den dybe baghåndsvinkling, som
man kunne se hos mere elegante hunde som for eksempel Vegas
du Haut Mansard. Derfor havde han heller ikke den meget
lange bagaktion, som set i sidebillede kan være ganske
imponerende, men som set bagfra ofte kan afsløre manglende
fasthed. Quenn havde altså en lidt mere knap bagaktion, som
til gengæld var fast og korrekt og med udmærket effekt. Den
samme type bevægelse var karakteristisk for Willas. På
modersiden førte Willas Zamp v. Thermodos. Han var således,
som tyske dommere udtrykker det: Blutlich bestens
abgesichert.

Willas v. Grafenbrunn
Han havde en fin udstillingskarriere startende med sg 7 i
unghundeklassen, derefter 3 år i brugsklassen først som V 14
og derefter VA 6 og VA 2.
Han fik en del godt afkom og stillede 3 afkomsgrupper, der
var af høj kvalitet og præget af hans gode helhedsfremtoning
og bevægelse ikke mindst mht. forbensaktion. Han har præget
ikke mindst sine sønner med sin robuste, kraftfulde
fremtoning.
To danske sønner efter Willas har skabt sig en karriere i
ringen. Team Marlboro Vector og Electus Ursus. Vector er en
hund med en næsten utrolig lang udstillingskarriere. Han har
ikke faderens store rammer, er tværtimod lidt knap i
proportionerne, men han er stram og fast, uden overdrivelser
og med aldrig svigtende oplagthed og gå på mod i ringen. Det
er nok ikke mindst på grund af hans fremtræden i ringen, at
han har løbet sig til mange gode placeringer. Han blev sg 3
i unghundeklassen på HAS, senere sg 44 i Nürnberg. Også i
brugshundeklassen viste han gode takster. Han havde uheld
ved sin første fremtræden på HAS, her fik han til stede,
ikke på grund af manglende mod men p.g.a. tekniske
problemer. Derefter gik det fremad. Samme år blev han V 35
på BSZS og året efter V 2 i Danmark. Han fik kun enkelte
parringer i Danmark og blev siden solgt til Østen.
Electus Ursus har også en lang og flot udstillingskarriere.
Han er en hund, der står i sin faders type. Kraftfuld og
maskulin, uden overdrivelser. Som Faderen kunne man godt
ønske sig et varmere pigment. Ligesom Willas viser han sig
med en stærk overlinje. Han blev sg 5 på HAS i
unghundeklassen 2017 og senere sg 63 på BSZS. 2 år senere i
19 opnåede han en stærk V1 på HAS og senere i Nürnberg V 79.
Han er altså en hund, der har deltaget flittigt i
konkurrencer og opnået pæne placeringer. Han har kun haft
enkelte parringer.

Electus Ursus
En fadertypisk Willassøn er Bodo v. Urnersee. Han er Schweizisk opdrættet
men har stået i Tyskland. Han fører hunde fra kennel
Hühnegrab på modersiden og er indavlet på Zamp v. Thermodos
3 – 4,4. En maskulin og substansfuld hund. Han blev sg 3 i
unghundeklassen på BSZS og året efter V 22. Han fik en del
parringer men efterlader sig ingen sønner.
En engelsk opdrættet Willassøn er Veneze Raul. Også han har
en meget lang og flot udstillingskarriere bag sig og med
mange høje placeringer både i Tyskland og omkringliggende
lande således VA 1 i Schweiz og sg 9 i unghundeklassen i
Tyskland, hvor han senere blev hhv. V 13 og V 9. Selv om han
stod i Tyskland en tid, fik han ikke mange parringer og
havde derfor ikke mulighed for at stille en afkomsgruppe.
Han præsenterede sig som en lidt svagt pigmenteret særdeles
velbygget og velgående han, der også lavede fint
forsvarsarbejde.

Veneze Raul
Det ser ud til, at Willas i høj grad er slået igennem i
udlandet. Således er en en anden søn Lex v. Waldfurther Wald
opdrættet i Polen. En typisk Willassøn middelstor med
maskulint præg, kraft og substans. Udmærket pigmenteret og
særdeles velgående. Han har i en periode stået i Tyskland
men ikke fået mange parringer. I 2019 præsenterede han to
gode sønner i unghundeklassen. Mika v. Türkentopf sg 17 og
Omen v. Frankengold. Sg 23. Endelig er Lex også fader til
den spansk opdrættede Goofy de Caviclum. Han blev V 34 i
2019. Han er udstationeret i Tyskland men har ikke fået
mange parringer.
Den søn, der har markeret sig stærkest og ser ud til at
kunne blive en succesfuld fortsættelse er dog Duran v. Team
Hühnegrab. Duran repræsenterede i høj grad faderlinjen
tilbage til Quenn. En kompakt, kraftfuld, maskulin han med
substans og uden overdrivelser. Han kommer af betydelige
avlshunde fra kennel Hühnegrab, og selv om han på bedste vis
repræsenterer Quenn, så har det nok ikke skadet ham, at han
er indavlet 3 – 3 på Zamp v. Thermodos, en hund, der ligger
bag flere betydelige avlstæver fra denne kennel ikke mindst
de to tæver Ilmi og Jalmari der begge er efter Zampsønnen
Dux de Intercanina.

Duran v. Team Hühnegrab i yngste klasse
Duran var sg 6 i yngste klasse i 2015, samme år som Optimus
v. Pendler efter Arre v. Hühnegrab vandt klassen. I 16 kom
han ikke og i 17 blev han V 27. I 18 stillede han en
afkomsgruppe, hvor han havde sat sit tydelige præg. Det var
en iøjnefaldende god gruppe med korrekt opbyggede dyr,
hvoraf flere med høje placeringer. Blandt hans bedste sønner
kan nævnes Tell v. Ghattas, Don di Casa Caputi, hvis mor
Baisha de Casa Caputi, blev VA 2 i 2019 og som er efter Arre
v. Hühnegrab. Desuden Gondor v. Patersweg og Yukar v.
Hühnegrab. En række gode hanner, hvor især de to første
allerede er meget populære avlspartnere.

Tell v. Ghattas

Don di Casa Caputi
Desværre blev Durans egen karriere som avlshund kort, idet
han døde ganske ung i en alder af godt tre år, men som det
ses, efterlader han sig sønner, der har gode muligheder for
at føre hans gener videre.

Duran i Willas' afkomsgruppe
Fotos: Erling Mortensen undtagen
billedet af Mark v. Pendler, her er fotograf Jeanne Granslev
Rafn.
ABR
/ marts 2020. |