




 |
Hvis
vores hunde levede frit i naturen, var de
helt afhængige af at have kontrol over
deres krop og kunne balancere, hvis de
ville overleve. Det er vores hunde selvfølgelig
ikke. Men de har stadig brug for at bruge
og udvikle disse evner. En anden fordel
ved balanceøvelser er, at de kræver, at
hunden bruger sit hoved frem for sine kræfter.
For at lave øvelsen
skal du bruge noget, som hunden kan hoppe
op på og gå hen ad. Det kan for eksempel
være en træstamme, en træstub, en bænk
eller andet. Det er kun din fantasi, som sætter
grænsen. Du skal dog huske på ikke at vælge
et sted, som kan genere andre mennesker.
For eksempel er et bord med bænke et dårligt
sted, fordi næste gang din hund hopper op
på bordet, sidder der måske en familie
og spiser madpakke.
Hvis du har en
hvalp, skal du finde en meget lav træstamme
eller træstub. Hvalpe har nemlig har ikke
godt af at springe op og ned fra høje
steder, før de er helt udvokset. Du kan
sagtens lave øvelsen, men ikke for mange
gange på gåturen og kun på små stammer
eller stubbe.
Niveau 1
1. Find et
roligt sted, hvor I ikke bliver
forstyrret, og der ingen andre
hunde er.
2. Hav 4 - 5
godbidder i venstre hånd og 1 i højre.
3. Du holder
godbidden i højre hånd foran hundens
snude og fører hunden op på træstammen,
mens du siger op.
4. Når din
hund er oppe på træstammen med alle fire
ben, siger du dygtig og giver hunden
godbidden.
5. Hurtigt
tager du en godbid fra venstre hånd over
i højre og fører hunden hen ad træstamme.
Mens hunden går, skal du ikke sige andet
end dygtig.
6. Du går væk
fra hunden i 10 til 20 sekunder, før du
prøver igen.
HUSK, at det
skal være sjovt, og at du må ikke tvinge
hunden, hvis den er bange. Start på lave
og små træstammer, og først når hunden
er tryg ved det, kan du gå videre på højere
stammer og stubbe.
Før du går
videre til niveau 2, skal du lave niveau 1
rigtig mange gange.
Niveau 2
Nu ved din
hund, hvad 'op' betyder. Du behøver bare
at pege på det sted, hvor du vil have
hunden til at hoppe op. Den kan også gå
frem og tilbage på træstammen, uden du fører
den med godbidden. Nu kan du begynde at
lave øvelser på træstammen. Her skal du
lære din hund at sidde på træstammen.
1. Find et
roligt sted.
2. Hav 4 – 5
godbidder i din venstre hånd og 1 i din højre
hånd.
3. Du holder
godbidden i højre hånd foran hundens
snude og løfter hånden opad og en lille
smule bagud, mens du siger sit.
4. I samme øjeblik
hunden sidder, siger du dygtig og giver
den godbidden.
5. Du går væk
fra hunden i 10 til 20 sekunder, før du
prøver igen.
Niveau 3
Nu er din hund
blevet rigtig god til at sidde på træstammen,
og du kan begynde at få den til at sidde
flere gang, mens den går frem og tilbage
på træstammen. For eksempel kan du lave
en sit-øvelsen i den ene ende af træstammen,
få hunden til at gå ned i den anden ene,
hvor I igen laver en sit-øvelse.
Du kan også få
din hund til at lave andre ting på træstammen,
for eksempel at vinke (se hvordan under
"Se også vinke-øvelsen). Brug din
fantasi til at finde på andre ting, som
din hund kan lave på træstammen.
|