|
I
denne øvelse skal du lære din hund at
finde mennesker. Det er noget alle hunde
kan lære. Øvelsen kræver, at I er to
personer – en ved hunden og en til at
gemme sig. Derfor er øvelsen sjov at
lave, når hele familien er ude og lufte
hunden, eller når du har venner på besøg.
Det er altså en rigtig sjov øvelse at lære
din hund her i sommerferien.
Niveau 1.
1. Find et
roligt sted - gerne indendørs, men et
roligt sted udendørs er også ok.
2. Få hunden
rundt og sidde ved din venstre side.
3. Lad hunden
se, at den anden går væk og gemmer sig
– ikke for langt, og personen skal have
nogle godbidder med.
4. Slip
hunden, mens du siger SØGE – det er
meget vigtigt, at du først slipper
hunden, når den sidder helt stille.
5. Mens hunden
søger, siger du DYGTIG
6. Når din
hund finder mennesket, skal personen rose
hunden og give den nogle godbidder.
7. Du går hen
til din hund og siger DYGTIG.
8. Du får den
rundt og sidde på din venstre side, og øvelsen
er slut.
Niveau 2.
Nu kan din
hund søge mennesker både udenfor og
indenfor. Vi gør det lidt sværere ved,
at hunden ikke ser, at personen gemmer
sig.
1. Du kalder
din hund til dig og får den rundt og
sidde på din venstre side.
2. Denne gang
skal hunden ikke se, at mennesket går væk.
3. Du siger SØGE.
4. Mens hunden
søger, siger du DYGTIG.
5. Når hunden
finder mennesket, roser personen hunden og
giver den en godbid.
6. Du går hen
til din hund og får den rundt og sidde på
din venstre side. Øvelsen er slut.
|