|
Bad Barmstedt er en lille hyggelig
by i Landesgruppe 1 Schleswig Holstein. Her afholdes
hvert andet år et Landesgruppe Schau på kredsens
træningsplads noget udenfor byen på Pinneberger
Landstrasse. Det er et populært skue, hvortil også mange
danskere både udstillere og tilskuere finder vej.
Arrangementet er også et besøg værd. For det første er
det en rigtig hyggelig og afskærmet plads med et fint
klubhus. Så er der også altid solskin og varmt, maden er
fortrinlig, og kredsens kvinder demonstrerer deres
suveræne evner til at bage kager. Så rammerne er på
plads. Men også hundemæssigt er der noget at komme
efter. Her dømmer hver gang nogle af de dommere, der
skal dømme på BSZS, og det trækker selvfølgelig
interessante hunde til. I år dømte Bundeszuchtwart
Lothar Quoll de to ældste hanklasser, Johann Mayer dømte
yngste hanner og hvalpe hanner, og Wilhelm Nordsieck
dømte alle tæverne.
Hernede er der ofte tale om en lidt sindig start, og der
gik over ½ time inden hvalpeklasserne kom i ringen. Det
er værd at lægge mærke til, at i Tyskland har man et
andet syn på hvalpeklasser end her i landet. Dels er der
kun tale om aldersklassen 9 – 12 mdr. i modsætning til
os, der går helt ned til 4 mdr., og dels er disse
klasser altid meget små, hvor vi jo er vant til, at
hvalpeklasserne ofte er de største. Det var især synligt
på dette års HAS, hvor aldersgruppen 6 – 9 mdr. var
skuets suverænt største klasse! At det er blevet sådan,
kan nok have flere årsager. Man kan jo se på et kombi –
skue som et klubarrangement, hvor medlemmerne samles om
en fælles interesse, og hvor dyrene kan erhverve sig
ringrutine, men hvis man ser på det, som det oprindeligt
var tanken, at et skue var et avlsarrangement, hvor man
også bedømte dyrene som avlsdyr, så skal man passe på
med at tillægge hvalpeklasserne for stor betydning. Der
er stadig en lang vej at gå for de små, og meget kan
ændre sig under en udvikling. Jeg husker fra gamle dage
en han som Baron v.d. Burg Wilbringen, der en overgang
var særdeles populær som avlshan. Når hans hvalpe viste
sig i de første klasser, imponerede de ved deres
fremtræden, det var små færdige modeller, som charmerede
ved deres stramhed og linjer, men ofte viste det sig, at
de ikke slog til men kom til at mangle betydelighed som
voksne. Det kan dog også vise sig, at det smukke
førsteindtryk i mange tilfælde holder. Det var en hund
som Eroson v. Messebau et eksempel på. Hans hvalpe var
som små meget indtagende at se på, og mange af dem
gennemgik en heldig udvikling og stod distancen som
voksne.
Hvalpeklasserne her i Barmstedt var på henholdsvis 4 og
3 altså ganske små. I tæveklassen gik to halvsøstre
efter Yoker v. Pendler foran. Et par særdeles
velsnittede og velgående, meget lovende unge hvalpe. I
hanklassen gik en dansk hund Hekami Ener. Han var nummer
4 på HAS, her blev han nummer 2. En meget tiltalende
hanhvalp efter Laban v. Emkendorfer Park. Endnu et stk.
Labanafkom kunne vi se i yngste klasse tæver, det var
Walkini’s Raja. Hun var med i 9 – 12 på HAS, hvor hun
blev SL 2. Her i Barmstedt kunne hun hævde sig på
tredjepladsen.

Laban v. Emkendorfer Park
Laban har haft en del parringer i Danmark, men her kunne
han ikke møde med mere afkom, hans hvalpe er endnu for
unge. I Danmark kunne han til gengæld stille en fin
afkomsgruppe fortrinsvis af dyr i alderen 6 – 9 mdr.
Hans hvalpe er velsnittede og velvinklede med gode
bevægelser, og de viser frisk optræden. Nu bliver det
spændende så at afvente, hvordan de udvikler sig.
Det er jo som regel brugsklasse hanner, der afventes med
mest spænding, selv om der også her er en tendens til,
at de ”store” hanner kun vises i begrænset omfang. Det
gjaldt til en vis grad også Barmstedt, hvor klassen var
på 15 hanner. Ikke noget stort tal i forhold til
tidligere tiders skuer men acceptabelt, det er jo tæt
ved landets nordlige grænse, men der var en absolut
præsentabel top. I spidsen gik VA Pacco v. Langenbungert.

Pacco v. Langenbungert, har
været med fra starten. Her i 2011 stillede han i yngste
klasse.
Han er jo en gammel bekendt, men man bliver ikke træt af
at se på ham. Han har altid en meget flot præsentation,
liv, udstråling og gangvilje præger ham, så man næsten
glemmer, at han har begrænsninger i sit fremgreb, og det
indvirker selvfølgelig på den ellers dynamiske
bevægelse. Pacco har jo nu nogle år på bagen, men han
kunne også møde op med præsentabelt afkom. I brugsklasse
tæver, som var på 9 hunde, var de tre efter Pacco.
Nummer 1 Sina a.d. Seevetaler Grund var en værdig vinder
med kraft og betydelighed. Også nummer 4 og 5 var efter
Pacco. I unghunde klasse hanner gik Paccosønnen Faust v.
Hülsbach på andenpladsen, han var sg 11 på det seneste
BSZS, han har desuden 2 højtplacerede søstre. Han er en
smukt pigmenteret og harmonisk ung han.

Toppen af brugskl hanner
På andenpladsen i brugsklassen gik Pepe v.
Kuckucksland. Han er efter Fulz di Zenevredo og dermed
et barnebarn af Furbo degli Achei. Pepe står helt i
faderlinjens type, stor og kraftfuld med harmoniske
bevægelser og smukt pigment. På dagen var han lidt halt,
hvilket hæmmede ham lidt. Han har aldersmæssigt endnu
til gode at møde med afkom af betydning, men linjen var
repræsenteret af en søn af Fulz. Det var Macho v.
Lamorak, som var vinder i unghunde klassen. Han var sg 6
i yngste klasse i Nürnberg og en fin repræsentant for
linjen.
Efter Pepe kom Vaiko v. Suentelstein. Han er efter Fred
v. Rumbachtal og står i en lidt anden type. Han er en
udtalt strakt hund med særdeles lange og smidige
bevægelser. Hans store pels falder i øjnene. Som nummer
6 i klassen gik en halvbroder, også efter Fred, det var
Happy de Zitan de Arco. Han har gode proportioner, er
godt pigmenteret og velgående. Han er ung og mangler
endnu den sidste udvikling. Han deltog på det danske HAS
men kom for tæt på figuranten og måtte derfor udgå.
Som nummer 4 kom Nex v. Osterberger-Tal. Han var nummer
6 i unghundeklassen på BSZS sidste år, og også han
fremtræder endnu som en ungdommelig hund. Han er dertil
præget af en tiltalende vitalitet og gangvilje og viser
en flot præsentation. Smukt pigmenteret, lidt kort i
underbrystet. Han er et barnebarn af Paer v. Hasenborn.
Endelig på femtepladsen Polo v. Arlett, som blev AVKL 4
på vores HAS. Polo er en særdeles veludviklet,
velsnittet og velgående han med et godt pigment. Han er
efter Yankee v. Feuermelder.
Den største klasse på skuet var unghunde klasse tæver,
som Nordsieck jo også skal dømme på dette års BSZS. Her
var 23 tilmeldte. Vinderen af klassen var Quendolina v.
Amur, moderen VA Kaleya v. Amur er en datter af Paer v.
Hasenborn, Faderen Gomez v. Externstein fører tilbage
til Zamp v. Thermodos.

Quendolina v. Amur-
- en meget kraft- og substansfuld tæve med et
lidt kort kryds. Min favorit gik på andenpladsen, det
var en italiensk hund Reina IV di Ca San Marco. Hun
fører Vegas på fadersiden og Enosch v. Amasis på
modersiden. En særdeles harmonisk og velsnittet tæve
dertil meget velgående. I denne klasse faldt også nogle
Yoker v. Pendler – børn i øjnene. De er af tiltalende
type med harmoni og gode bevægelser. Den bedst placerede
blev Chessy Kaizen, der blev sg 3. Også Landos Quartier
Latin, der gjorde sig bemærket med sin afkomsgruppe på
sidste års BSZS, havde et par gode døtre i denne klasse.

Sg2 og 3 i yngste hanner.
I yngste klasse hanner var toppen domineret af et par
halvbrødre. Det var Optimus og Mark v. Pendler. Deres
far Arre v. Hühnegrab står klart i erindringen fra
sidste års BSZS, en imponerende, kraftfuld, stærkt
pigmenteret ung han med en udtalt stærk overlinje. Han
forsvandt umiddelbart efter skuet i Nürnberg til
Sydamerika men nåede altså at efterlade sig et par
næsten lige så imponerende sønner, hvor især Mark står i
faderens tegn.

Mark v. Pendler
Marks mor er Corsika v. Pendler, som i en helt
usædvanlig grad har vist gennemslagskraft, det gjorde
hun også her, for hun er nemlig ikke bare mor til Mark,
hun er også mormor til Optimus. Så man kan vist godt
sige, at opdrætteren Wolfgang Meinen skød papegøjen, da
han hentede moderlinjens ophav danske Team Pakas Daria
til Tyskland. Arre havde desuden endnu en søn i klassen.
Det var sg 9 Voodoo v. Frankengold. Et par gode hanner
fulgte efter og hævdede sig, selv om det var svært at
komme efter en sådan top. Det var Jeff du Sellenthal
efter Hugh v. Eichenplatz og Kranichzug Oscar efter Yuri
v. Osterberger-Land. Oscar er som sin fader en strakt
hund. I samme klasse sås vinderen fra yngste klasse på
HAS Pablo v. Nordteich, her blev han sg 11. Som sg 13
gik toeren fra vores HAS den svenske Schezzheims Tzar.
Yngste klasse tæver, var ikke stor blot 7 hunde og heraf
var de 3 danske. Foruden førnævnte sg 3 Walkini’s Raja
gik Team Marlboro Oline som sg 2. Hun er efter Djambo v.
Fichtenschlag og Team Marlboro Kamiah. Hun var sg 3 på
HAS, en harmonisk type, der falder godt i tråd med de
mange gode tæver fra denne kennel.

Sg 2 og 3 i yk.
tæver
Endelig kom Pacco datteren
Edith de Al-Malaki på sjettepladsen. Klassen var ikke
stor men med en god top. Vinderen Vanta v. Absela
Samstag er en datter af Schumann v. Tronje og står i
samme smukke type som faderen, som også andre steder har
vist sin evne til at sætter sin type igennem.

Vanta v. Absela Samstag
125 hunde var tilmeldt, og selv om det gik lidt trægt
med at komme i gang, var skuet afviklet i pæn tid ved
firetiden. Endnu et vellykket skue i Bad Barmstedt.
ABR
/ sept. 2015 |