|
Ulvene bruger en del af deres tid på at
beholde eller højne deres status i flokken. Selvom rangordnen er
bestemt på et tidligt tidspunkt, kan den ændres. Ændringer i
rangordnen er mest iøjefaldende, når flokken mister et medlem,
eller hvis det lykkedes en fremmed ulv at slutte sig til flokken.
Den
mest almindelig måde at hævde sin rang på, er gennem
kropssproget. Når en ulv møder et flokmedlem med en lavere rang,
passerer den overlegne ulv den anden med rejste ører, høj haleføring
og vægten lagt på forkroppen. Den anden ulv viger for den og
viser et underlegent kropssprog: Ørene tilbage, lange mundvige,
lav haleføring, undgår direkte øjenkontakt osv. Alvorlige
slagsmål er ekstremt sjældne. En af rangordnens vigtigste
funktioner er jo at hæmme og dæmpe aggressionerne i en flok.
Alle kender hinanden og ved på forhånd, hvem der viger for hvem.
Ulven
hævder også sin status gennem tilfældige forbud. Med et fast
blik eller en knurren kan den forbyde andre at tage et bestemt
ben, gå hen til en bestemt plads osv. Efter et stykke tid går
den derfra og virker helt uinteresseret i, at en anden tager benet
eller den forbudte liggeplads.
En
måde at øge sin status på, er at forsøge at tage initiativer.
Jo flere gange en ulv får flokken med sig, jo højere rang opnår
den. Tænk over det, næste gang du pr. automatik gør noget for
din hund. F.eks. åbner døren, når den skraber på den for at
komme ud eller giver den mad eller klap og kæl, fordi den gør
eller piver.
Ændringer
i hundeejerens familie som f.eks., at der kommer et barn, en ny kæreste,
hund eller lignende, kan føre til, at hunden forsøger at øge
sin status i flokken. Også konflikter som skænderier kan få
hunden til at forsøge sig. Fortæl lige det til din mand/kone
eller kæreste. Og tænk over det, næste gang I har skændtes, og
hunden så ikke vil komme, når der bliver kaldt på gåturen.
Problemer
af den art løses IKKE ved at hævde sin dominans gennem
aggressivitet. Aggressivitet er et afstands-øgende signal, som
splitter flokken. Problemet løses ved at øge styringen af
hundens aktiviteter. Tag initiativ til kontakt, til leg, til at
lave sjove cirkuskunstner, lukke hunden ud i haven, når du vil -
ikke når den plager osv. Det er også vigtigt, at du handler på
samme måde hver gang, er vedholdende, afdæmpet, rolig og
velafbalanceret.
Du
skal ikke fuldstændig fratage din hund retten til at tage
initiativer - det er unaturligt. Giv den i stedet nogle acceptable
roller. Hvis din hund gør foran døren, når der kommer fremmede,
så lær den kun at gø f.eks. to gange.
Det
er ingen god løsning fuldstændig at fjerne en adfærd, som er
naturlig (hunden gør for at gøre flokken opmærksom på, at der
er fremmede, som trænger ind på territoriet), eller som hunden
er meget motiveret for at udføre. Giv i stedet den uønskede adfærd
en acceptabel form.
Knurren
ved madskåle, kødben, legetøj eller andre ressourcer, som
hunden opfatter som vigtige, bliver tit håndteret forkert. Man
siger, at det er fordi, hunden vil bestemme, at den er dominerende
eller vil højne sin status i flokken. Det vil den ikke. Tværtimod.
Hunden knurrer og vogter, fordi den ikke har tillid til os.
Ofte
har sådan en hund som hvalp været igennem et "træningsforløb",
hvor familien jævnligt har fjernet madskålen, mens dens spiste.
Eller taget kødben, legetøjet eller andet fra den. Når den har
knurret, har den fået skæld ud eller det, som er værre.
"Vi skal jo kunne tage alt fra den, fordi den kan komme til
at spise noget, som er farligt for den". Sådan lyder
forklaringen altid. Og det er fuldstændig rigtigt, at vi skal
kunne tage ting fra vores hunde. Men dette "træningsforløb"
er den direkte vej til et alvorligt adfærdsproblem, som i hvert
fald kan ende med, at hunden bider. Når en hund tilstrækkelig
mange gange har fået skæld ud for at knurre, forsvinder denne
adfærd, og hunden bider "uden varsel". Den må jo ikke
knurre og kan derfor ikke advare først.
I
naturen respekterer alle uanset rang, når et flokmedlem har et
ben eller en anden ressource. Kun i situationer med stor mangel på
føde, kan et medlem med højere rang finde på at bruge sin
dominans til at tage noget fra et medlem med lavere rang. Det er
derfor meget unaturligt for en hund, at vi tager noget fra den
uden at give den noget andet.
Vi
skal lære vores hunde, at vi ikke udgør en trussel. Mens hunden
er hvalp, laver du en masse bytte-øvelser med den. Byt det stykke
legetøj, den leger med, med et andet, som den har lige så meget
lyst til. Eller en lækker godbid. Byt benet med et andet lækkert
ben. Hav den regel, at du ALDRIG tager noget fra hvalpen, uden den
får noget igen, som den lige så gerne vil have. Den regel skal gælde
resten af hundens liv.
Også
situationen med madskålen skal trænes. Gør dit ophold ved
hundens madskål til noget rart. Sæt dig ned ved siden af den,
mens den spiser. Brug dæmpende signaler som at smaske, kigge væk
fra. Af og til lægger du en godbid ned i madskålen. På den måde
bliver hunden vant til, at du rækker ud efter skålen. Når du
senere skal fjerne noget mad fra den, har den tillid til, at den får
noget andet godt i stedet.
Når
du skal træne situationen med kødbenet, kan du sætte en snor på
hunden, så den ikke kan løbe sin vej med benet. Giv den kødbenet.
De første mange gange sidder du bare ved siden af den og er
fuldstændig uinteresseret i kødbenet. Du skal sidde med siden
til hunden og smasker, kigger væk osv. Når den er tryg ved det,
begynder du at kæle med den. Start bagfra og brug rolige bevægelser.
Efterhånden, som din hund slapper af, kan du flytte hånden længere
og længere op mod dens hoved. Til sidst kan du bytte kødbenet
med noget, som er lige så interessant for hunden.
Knurren
ved madskåle, kødben, legetøj eller andre ressourcer, som
hunden opfatter som vigtige, bliver tit håndteret forkert. Man
siger, at det er fordi, hunden vil bestemme, at den er dominerende
eller vil højne sin status i flokken. Det vil den ikke. Tværtimod.
Hunden knurrer og vogter, fordi den ikke har tillid til os.
|
DM
IGP 3 2025